Den danske velfærdsmodel er truet af et langvarigt nedslidningsscenarie med besparelser, stigende underskud, voksende statsgæld, serviceforringelser og stigende folkelige frustrationer.

Ifølge en ny meningsmåling, som opinionsinstituttet YouGov har lavet for Mandag Morgen, mener 63 procent af danskerne, at den danske velfærdsmodel er i krise og ved at være nedslidt, mens kun 23 procent mener, at den danske velfærdsmodel er relativt velfungerende eller blevet styrket.

En Swot-analyse, Mandag Morgen har foretaget, viser, at de politiske spændinger kan blive øget i de kommende år, i takt med at politikerne kommer til kort over for befolkningens stigende forventninger om mere og bedre velfærd.

S-R-SF-regeringen befinder sig økonomisk i en stram spændetrøje, og den europæiske statsgældskrise giver Danmark et meget lille råderum.

LÆS OGSÅStolt minister: Nu er starthjælpen afskaffet

Uden gennemgribende reformer af velfærdsmodellen bliver det svært at sikre finanspolitisk ansvarlighed og skabe mere vækst i den private sektor.

Det er den barske kendsgerning, alle parter bør forholde sig til. I 2012 er der behov for en ny realisme i velfærdsdebatten, og allerede 19. januar samler Mandag Morgen og en række partnere over 800 velfærdsledere i Øksnehallen i København for at finde nye svar på udfordringen.

Uden mere innovation og modernisering i den offentlige sektor er velfærdsmodellen ikke bæredygtig.

Velfærdsstaten er i sin nuværende form en underskudsforretning. Hver ny dansker giver – i løbet af et helt liv – samfundet et underskud på 850.000 kroner med de nuværende velfærdsydelser.

En nyfødt dansker vil i snit komme til at koste samfundet mere, end vedkommende vil betale i skatter og afgifter over et livsforløb.

Flere danskere på offentlig forsørgelse
På bare 25 år er antallet af folk, der modtager førtidspension, sygedagpenge eller anden offentlig forsørgelse på grund af helbredsproblemer, steget med næsten 60 procent, og der er brug for en mere effektiv forebyggelsespolitik på arbejdsmarkedet.

Og i en årrække har vi fået marginaliseret over 800.000 på passive overførsler. I stedet for at borgerne behandles som myndige personer, er mange forvandlet til ofre, klienter og passive modtagere af velfærdsydelser.

Allerede i dag er der flere danskere på offentlig forsørgelse end i arbejde, og ubalancen vil vokse i de kommende år. Udfordringen er ikke bare at stille flere krav, fremme ansvarsfølelsen blandt de dårligst stillede og give alle et økonomisk incitament til at gå på arbejde.

Den såkaldte krævementalitet, som socialminister Karen Hækkerup har kritiseret, har slået rødder i alle samfundsgrupper. Mange velstillede modtager offentlig støtte hver måned i form af børnecheck, medicintilskud, subsidierede teaterbilletter, museumsbesøg osv.

Har vi i en tid med begrænsede offentlige ressourcer råd til at videreføre disse ordninger? Hvorfor skal middelklassen per automatpilot have medicintilskud? Og hvorfor gives statslige håndværkertilskud til velstillede, der ønsker at udvide deres samtalekøkken?

Og hvornår nytænkes erhvervsstøtteordninger for over 21 milliarder kroner? Skal der gøres op med krævementaliteten, bør den danske velfærdsmodel nytænkes fundamentalt.

Regeringen lægger selv op til en modernisering af den offentlige sektor. Gennem de seneste 30 år har skiftende regeringer erklæret krig mod bureaukrati og overflødige regler. Men alle forsøg på at luge ud i regeljunglen er slået fejl.

Forhåbentlig lykkes det denne gang. Digitaliseringen kan udvikle nye og smartere offentlige serviceløsninger. Mange ansatte og ledere på sygehuse, plejehjem, skoler og børnehaver drømmer om at få friere rammer, og viljen til forandring er stigende.

Danmark skal udvikle en ny velfærdsmodel
Over hele landet eksperimenterer kommuner og institutioner med nye smarte og billigere velfærdsløsninger, og der er givet dispensation til over 1.800 forsøgsprojekterne på skolerne.

Den store udfordring bliver at binde de mange små og lokale eksperimenter sammen og gøre den offentlige sektor til et eksperimentarium for velfærdsinnovation i stor skala.

Den offentlige sektor, der hvert år bruger 340 milliarder kroner på at drive skoler, børnehaver, ældrepleje og sygehuse, kan blive motor for en ny innovationskultur og gøre medarbejderne til forandringsagenter.

På samme måde kunne årlige offentlige indkøb for over 270 milliarder kroner bruges målrettet til at få hævet kvalitetsniveauet og innovationen i det danske samfund.

I stedet for at den offentlige sektor ender som en tung møllesten for væksten, bør den udvikles til en af landets vigtigste innovationsmotorer. Forløses innovationskraften i kommuner og institutioner, kan velfærdsmodellen fornys og forbedres, uden at det koster flere penge.

Det kræver også ny forståelse af velfærden. I det 20. århundredes industrisamfund satsede man på standardiserede og universelle velfærdsrettigheder og detaljerede regler.

I det 21. århundredes videns- og netværkssamfund skal Danmark til at udvikle en ny bæredygtig velfærdsmodel, der styrker og frisætter de menneskelige ressourcer i stedet for at slide dem ned eller sende borgere på passive ydelser.

Gennem øget personligt ansvar, mere samarbejde på tværs af gamle siloer, teknologisk fornyelse og digitalisering samt stærkere partnerskaber med private virksomheder, erhvervsfonde og pensionsselskaber er det muligt at udvikle en ny generation af løsninger, der sikrer både bedre, billigere og mere individuelt tilpasset velfærd.

FACEBOOKBliv ven med Politiken