Medierne fortæller os med jævne mellemrum om de forskellige enkeltmediers op- og nedture: Vi hører om faldet i avisernes oplagstal og læsertal, om, at danskernes brug af internettet igen er vokset, eller om, at børn nu ser tv i over to timer om dagen.

Indtil for nylig har ingen undersøgelser af mediebrug forsøgt at sammenligne danskernes mediebrug på tværs af medier. Formålet med den undersøgelse, som omtales her, er at tage hul på kortlægningen af danskernes brug af nyheder på tværs af de mange platforme, som vi i dag har til rådighed.

Den første delundersøgelse viser, at danskerne har et stort og meget varieret forbrug af nyhedsmedier.

Vi spurgte et repræsentativt udsnit af danskerne, hvilke nyhedsmedier de havde brugt i den forløbne uge. Måske ikke så overraskende kommer tv-nyheder ind på førstepladsen (88 pct. har set tv-nyheder), tæt fulgt af nyheder på nettet (78 pct.), radionyheder (70 pct.) og dernæst den store overraskelse: tekst-tv, som hele 60 pct. bruger.

Indtil denne undersøgelse har tekst-tv været det usynlige nyhedsmedie. Men når man tænker efter, er det ikke så mærkeligt, at mange bruger dette nyhedsmedie:

Man kan jo lige snuppe nogle tekst-tv-nyheder, når det tv-program, man sidder og kigger på, bliver for kedeligt. Så bliver man lige opdateret, mens man stadig kan høre, og skifte tilbage til, det program, man var i gang med at se.

Femtepladsen på nyhedernes top 10 indtages af lokale ugeaviser (58 pct.), mens de landsdækkende aviser på papir er placeret som nr. 7 (49 pct.). Gratisaviserne er på ottendepladsen (42 pct.) fulgt af de regionale dagblade (36 pct.). Så danskerne vil stadig gerne læse aviser på papir.

Mediet skal passe til situationen
Om vi bruger de forskellige nyhedsmedier eller ej, afhænger af, om de passer ind i vores hverdag, og om de giver os nok i forhold til den tid, vi bruger på dem. Det vil sige, at et nyhedsmedie gennem sit indhold skal sætte os i stand til at opretholde de bånd, vi har til vores forskellige sociale fællesskaber og netværk.

Kort sagt handler det om, at vi bruger de nyhedsmedier, der bedst sætter os i stand til at snakke med, dér hvor vi færdes. Heri indgår også det klassiske behov for at få de informationer om samfundet, der gør os til gode borgere, der på valgdagen kan sætte vores kryds på et velinformeret grundlag.

I den digitale tidsalder spiller det også ind for mange, om nyhedsmediet har et deltagerpotentiale – om man kan være interaktiv og f.eks. maile til journalisterne eller blogge med dem eller andre. Og så skal mediet passe til situationen, således som gratisavisen passer til togpendleren, mens radionyheder passer til bilpendleren.

I undersøgelsen spurgte vi også folk, hvilket nyhedsmedie de nødigst ville undvære. Her svarer 37 pct. tv-nyheder, hvorfra der er et langt spring ned til nr. 2, internetnyheder (19 pct.), og nr. 3, som er landsdækkende aviser på papir (14 pct.).

Hvilke nyhedsmedier, danskerne bruger i en given situation, afhænger – som det fremgår af tabellen – af, om de går efter overblik over dagens begivenheder eller søger baggrund.

Danskerne synes, at tv-nyheder er gode til begge dele. 55 pct. bruger tv-nyhederne til at skaffe sig overblik, mens 45 pct. bruger dem til baggrund. Internettet er måske på vej til at spille samme dobbeltrolle som allround-nyhedsmedie, i hvert fald er der 45 pct., der bruger netnyheder til overblik, og 24 pct. bruger dem til baggrund.

Alle de øvrige nyhedsmedier er, hvad man kan kalde monofunktionelle: De er enten gode til overblik eller til baggrund. Således anser ganske mange danskere de landsdækkende aviser på papir for at være gode til baggrund (36 pct. – og altså mere end netnyhedernes 24 pct.), tæt fulgt af aktualitetsudsendelser i tv (35 pct.).

Man kan følge med uden at ville det
Spørger man på samme måde specifikt til folks oplevelse af, hvilke medier der er gode til overblik og baggrund på kulturstoffets område, dumper tv-nyhederne ned på tabellens tredjeplads (31 pct.), når det gælder overblik – overgået af både netnyhederne (35 pct.) og morgenaviserne (33 pct.).

Samme placeringer finder vi for disse medier, når det gælder kulturbaggrundsstoffet. Forskellen på danskernes nyhedspræferencer generelt og på specifikke stofområder er således vigtig, når man vil vurdere, hvilke roller de forskellige nyhedsmedier spiller i samfundet.

Om danskerne – med det nyhedsforbrug de har – så er et velorienteret folk eller ej, er en anden diskussion. Vores mere kvalitative undersøgelser viser, at mange gør en indsats for at følge med, men andre føler, at man sagtens kan følge udmærket med uden egentlig at ville det. Som Vinnie her siger det:

»(…) jeg synes ikke, jeg mangler noget, men der kan sagtens gå nogle dage, hvor jeg ikke hører nyheder, altså. Og jeg synes alligevel, på en eller anden vis får jeg det jo med alligevel. Det kører jo hele tiden altså, så ser du måske en avisoverskrift på de dér stativer på gaden, eller du hører et eller andet tilfældigt i radio eller fjernsynet. Man får jo masser af nyheder hele tiden, mest tv. (…) Sådan lidt fritimen i weekenderne, ikk’, når han (barnet) sover, så sidder jeg med mine reklamer og mine aviser, og så slapper man af og hygger sig ikk’, med det. Jeg kunne aldrig drømme om at købe en avis«.