Foto: Lars Just (Arkiv)
Debat

Fremtidsforskere: Gør vores børn til rebeller frem for pedeller

Fremtidens samfund vil skrige efter kreative engagerede originaler i tætte forpligtende fællesskaber, der kan lede sig selv, og som har viljen til at udvikle sig med opgaver, de endnu ikke kender.

Debat

I snart 20 år har vi forsket i fremtiden. Vi arbejder med, hvad den førerløse bil skaber af forandring, hvordan kunstig intelligens skærper behovet for at være menneske. Vi arbejder med, hvornår fremtiden kommer, og hvordan den kommer.

Tag ikke fejl: Fremtiden er mangfoldig og kaotisk, brutal og gavmild. Alligevel er der ét emne, vi altid vender tilbage til, der hvor fremtiden er allermest konkret: vores børn. Det er dem, det hele handler om.

Vores børn får menneske-til-menneske-jobs, og de vil grine ad dengang, vi ’gik på arbejde’. De vil stemple ind og ud af forskellige arbejdsfællesskaber og projekter.

Derfor skal fremtidens skole ikke producere soldater, administratorer, mellemledere og andre persontyper, der skal få rutinerne til at glide og slibe kanter og hjørner af.

Fremtidens skole skal faktisk slet ikke producere. Den skal investere og facilitere. Skolen skal skabe robuste, rummelige, empatiske, fællesskabsorienterede mennesker, der har lyst til behandle hinanden godt.

Kaos, destruktion og evig frustration er lige så vigtigt i det kreative spil som fordybelse, mestring og skabelsesproces

Vi vil have selvstændige, passionerede, skøre, skæve, rebelske og engagerede unika-modeller, der ved, at ingen robot eller automatisering nogensinde kommer til at overflødiggøre dem.

For i fremtiden bliver alt, hvad der er let at gentage, og alt det grove overtaget af maskiner og algoritmer. Vi mennesker sidder tilbage med det svære. Og det sjove.

En skoleklasse skal være sammen i mange år. Og formålet med at gå i skole er ikke at ’nå i mål’, blive hurtigt og effektivt færdig og få gode karakterer. Formålet er at finde ro, hvor man er.

Kunne blomstre på egne præmisser. Lære det, man er klar til at lære. Lære at lære. Få selvtillid, fordi man ved, at der er noget, man er rigtig dygtig til.

Men det kan kun lade sig gøre, hvis fællesskabet understøtter det. Udviklingen har to retninger i sig. På den ene side er mennesket et dybt socialt væsen, på den anden side en narcissist, der risikerer at drive ind i mobiltelefonens pseudosociale ensomhedshul. Derfor har det aldrig været vigtigere at diskutere skoleliv.

Skolen er vores vigtigste fællesskab. Men når vi diskuterer skolen, er det næsten altid en diskussion mellem voksne. Mellem lærere og forældre. Vi vil det anderledes. Børnene skal med, for det er deres dagligdag og deres fremtid.

Men vi ved også godt, at så mange skoleelever er der trods alt ikke, der læser Politikens Kronik. Derfor, kære læser, giver vi dig og de børn, du taler med, 9 muskler for fremtidens skole, som I kan træne sammen.

1. Lyt højere

’Idiot’ var det gamle græske ord for et menneske, der ikke stemte eller deltog i debatter med henblik på at være en borger i samfundet. Nuvel, vi er godt i gang med at blive hinandens idioter. Vi får ikke trænet vores diskussionsmuskler og går ikke ind i konflikterne med et konstruktivt afsæt.

Skolen er et af de få steder, hvor vi tvinges til at være sammen med mennesker, vi ikke nødvendigvis selv ville opsøge. Mennesker, vi ikke deler tro, ideologi, værdigrundlag, uddannelse eller verdenssyn med.

Det er ubehageligt, absolut ikke særlig sjovt og pisseirriterende – men hold nu op, hvor bliver det en gave for dem, det lykkes at etablere fællesskaber, der forløser, beriger og inkluderer den forskellighed.

Så børn: I skal lære at lytte højere. En gang imellem skal I skrue op for ørerne og ned for munden. På den måde lærer I at finde rundt i en verden af forskellighed uden at gå i flyverskjul eller til angreb.

2. Empati

Empati har fanden skabt! Det er jo umuligt at træffe rationelle profitmaksimerende beslutninger, hvis man føler for dem, det går ud over. Der er en grund til, at ledere gerne vil sidde fjernt fra verden i et glaskontor. Men i takt med at viden automatiseres, processer speedes op, landmanden ikke behøver køre sin egen traktor, bliver sociale færdigheder helt afgørende.

Man skal kunne tænke selv! Man skal kunne forestille sig, hvad der vil ske om lidt, og tage ansvar for konsekvenserne af sine handlinger. Uanset om man er en omsorgsmedarbejder, der hjælper alkoholikeren med at undgå at falde i hullerne. Eller man er en kloakingeniør, der forstår, at undergrundsarbejde påvirker samfundslivet og klimaet ovenover.

I takt med at viden automatiseres, bliver sociale færdigheder helt afgørende

Børn er ofte superempatiske, hvilket gør dem sårbare i en stresset og målstyret verden. Måske er det derfor, superheltefilm er så voldsomt populære. For alle superhelte begyndte som utilpassede børn, der ikke kunne styre deres kræfter. Og ja, det er meget nemmere at være superskurk.

Forskellen på en helt og en skurk er nemlig, at skurkene ikke lader sig styre af empati. Superhelten derimod er i evig indre konflikt. Livet har altid været hårdt, og empati gør ikke tilværelsen nemmere. Men det gør livet bedre.

Så børn: I skal lære at forstå, hvordan andre tænker og føler. Det kan man kun, hvis man en gang imellem holder en pause fra at tænke på sig selv.

3. Riv ned

Wulff-Morgenthaler har tegnet to små børn på en strand: Det ene sidder dybt koncentreret og klapper på sit perfekte sandslot. Det andet hænger i luften med skovlen hævet over hovedet, klar til at jævne sandslottet med jorden.

Begge dele er lige vigtigt i fornyelsen. Hvis ikke vi river ned, ødelægger og skiller os af med det gamle, kommer der ikke noget nyt. Så tegn de fine tegninger, og byg verden op i modellervoks, men giv så plads til, at det hele ryger i konfettimaskinen eller mases om til regnbuefarvede næsehorn af små fedtede fingre.

Alt forandrer sig, for at det kan forblive det samme. Kaos, destruktion og evig frustration er lige så vigtigt i det kreative spil som fordybelse, mestring og skabelsesproces. Der mangler smadre-fag i skolen. Dér, hvor alle har tallerkner og boldtræ med, hvor man kan få frit løb for at sparke, ødelægge og destruere – uden bagefter at skulle føle sig som et dårligt menneske.

Så børn: Vær ikke bange for at ødelægge. Hvis der er nogen i denne verden, der kan forny sig, er det moder natur. Vulkanudbrud mig her og skovbrande og jordskælv mig der. Hun river ned og dræber alt på sin vej, men bagefter blomstrer det op med liv.

4. Tolerance

Det var ikke tilfældigt, at renæssancen opstod i havnebyer. Hvor forskellige religioner, kulturer, sprog, etnicitet, madvaner og madopskrifter krydser klinger, opstår der sjældent sød musik. Der opstår larm, frustration, slåskampe, epidemier og oprør.

Og deraf behovet for at sameksistere og sætte rammer, der ikke kvæler friheden, men muliggør den, skaber nye markeder med ideer og produkter, der kommer flertallet til gode.

Der opstår plads til forskellighed, hvor man kan gå hjem fra byen uden at blive slået ned, fordi man har en sjov hat på, hvor man kan kysse med en af sit eget køn. Det er tolerancen, der gør, at vi ikke længere brænder hinanden på bålet.

Det var tolerance, der forhindrede Sydafrika i at smelte ned efter apartheid. Og at vi kan flyve på charterferie uden at slå de andre ihjel undervejs, selvom de lugter, skal på toilettet, breder sig eller har skrigende unger.

Så børn: I vil møde mennesker på jeres færd, som I ikke kan lide, og som ikke er vilde med jer. Men I skal lære at forstå, at de også har ret til at være her. Tolerance får verden til at vokse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

5. Udhold smerte

Den, der vinder en ironman, er ikke den, der er i bedst form eller har trænet mest. Det er hende, der kan udholde mest smerte. Hvad der lykkes os i livet, formes af vores udholdenhed. Hvis man ikke kan holde lugten i bageriet ud, bliver man ikke bager. Hvis du ikke kan klare børnelarm, så vælg en anden karriere end pædagogvejen.

Verden er en legeplads af muligheder, der uden skam knækker alle rigide læringsplaner

Du bliver ikke politiker, hvis ikke du kan holde bullshit ud. Du bliver ikke kunstner, hvis du ikke kan rumme lidelse. Du bliver ikke lærer, hvis du ikke kan holde forskellighed, forstyrrelser og forældreindblanding ud. Du bliver ikke en god mor eller far, hvis du ikke kan holde tanken om, at du ikke længere er universets centrum, ud.

Så børn: I skal holde ud og holde ved. Bid tænderne sammen. I skal lære at finde styrken i jer selv til aldrig at give op på en dårlig dag. I skal holde aftalerne og vide, at bare fordi andre opfører sig dårligt, er det aldrig en undskyldning, der tillader jer at gøre det samme.

6. At mestre dilemmaer

En gymnasieelev, som vi underviste i fremtidsforskning, sagde engang: »Det bliver nemmere at forudse fremtiden, men sværere at håndtere dilemmaerne«.

Det samme hører vi fra de beslutningstagere, vi er i berøring med – over hele verden. Dilemmaer, paradokser og et nyt kæmpestort behov for at kunne møde det ukendte uden svar – men med gode spørgsmål: Hvis bilerne kan køre sig selv, hvordan skal de så f.eks. forsikres? Og hvem bærer skylden, hvis nogen køres ned? Er det stadig chaufføren? Er det fabrikanten eller dem, der har produceret softwaren? Eller?

I fremtidens samfund er ansvar noget, man rigtig gerne vil have. For den, der har ansvaret, har handlingsretten. Den, der tager skylden, kan sidde for enden af bordet, når der skal skabes nye løsninger.

Så børn:I skal lære at vælge mellem løsninger, som ofte er enten lige gode eller lige dårlige. Hvem skal jeg lege med i dag? Min bedste ven? Eller er det o.k. bare at være for mig selv? Jeres beslutninger bliver bedre, når I lærer at tænke over dem.

7. Byg forpligtende fællesskaber

Ingen får succes alene i fremtiden. Lange, sunde, trygge, til tider konfliktfulde forhold til andre mennesker – det, vi kalder forpligtende fællesskaber – bliver der, hvor vi henter livsglæde, energi og ballast til livets op- og nedture.

Det handler om at nå frem til en større og mere langsigtet værdi sammen. I den gamle skole var målet vigtigst: at vinde i livets Matador-spil ved at ruinere de andre og promovere sig selv. I fremtidens skole får vi gamere, der med en fællesskabsorienteret logik deler indsigter, resultater og fif, så spillebanen bliver bygget større og bedre. Den smarteste måde at stige et level op på er at samarbejde med andre.

Så børn: Den hurtigste vej til toppen af verdens højeste bjerg er at følges med nogle bjergbestigere, som du stoler på.

8. Træn din læringsmuskel

I 1937 havde et gennemsnitshospital 6 behandlinger. Ville man have medicin, var det altså et fåtal af sygdomme, man kunne fejle. Om man overlevede, var mere op til ens helbred, før man blev syg, og om stjernerne var én venligt stemt, end det handlede om selve behandlingen.

Spol frem til nutiden, og kig ind i fremtidens behandlingssystem: 3d-print af piller, genetisk screening, monitorering samt træning og koordinering af sundhedspersonalet vil betyde, at du får lige præcis den behandling, der er optimal for dig.

Det er præcis det samme, der sker i morgendagens skole. Vi bevæger os fra uddannelse til træning, fra ensretning til original, fra systemet i centrum til barnet i centrum. Adaptiv læring findes allerede.

Verden er en legeplads af muligheder, der uden skam knækker alle rigide læringsplaner. Mange har allerede prøvet kræfter med robotter i skolen, programmering, virtual reality, flipped class room og blended learning. Og hvem er årets idrætslære?

Så børn: Den hurtigste vej til toppen af verdens højeste bjerg er at følges med nogle bjergbestigere, som du stoler på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er Pokemón Go, som har fået selv de trætteste og mest umotiverede skolebørn til at vandre, ja ligefrem løbe, kilometer efter kilometer. I fremtiden vil eleverne ikke gå til eksamen i et fast pensum, men i at sætte et pensum sammen, så man skaber motivation og værdi for sig selv og andre.

Så børn: Lær andre at lære. Det sparker mest røv i forhold til selv at forstå og er samtidig et enkelt trick til at blive nyttige og værdifulde kammerater.

9. Begå fjel

Når vi skal forudsige, hvad der bliver vigtigt i fremtiden, er det altid smart at kigge på det, som bliver den knappe ressource. Når maskiner og kunstig intelligens overtager flere og flere af vores opgaver, bliver fejl sjældnere. For eksempel forventes antallet af bilulykker at blive reduceret med 98 procent, når den førerløse bil kommer.

Vi mennesker er til forskel fra maskiner supergode til at begå fejl. Og det er godt! Mange af verdens bedste opfindelser er opstået som følge af menneskelige fejl. Petriskålen, der ikke var blevet gjort ren, blev til begyndelsen på penicillin, som har reddet millioner af menneskeliv.

Så børn: I skal ikke være bange for at begå fejl. I skal tale om dem og lære af dem. Fra fejlene vil vi nå frem til livsnødvendig indsigt, som maskiner ikke kan nå. Men der er ingen grund til at begå de samme fejl igen og igen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce