Hashtagget #MeToo har med et slag skabt en virtuel demonstration imod hverdagssexisme og mere alvorlige seksuelle overgreb. I løbet af meget få uger er der på de sociale medier skabt en bevægelse, hvis styrke særligt ligger i, at så mange - primært kvinder - tilslutter sig det fælles kor af stemmer, der sammen fortæller historien om seksuelle overgreb og seksuel chikane.
Det sætter fokus på et meget udbredt og reelt problem. Det er godt og vigtigt. Og det er vigtigt, at vi lytter.
Men det er også vigtigt, at vi i debatten holder os for øje, at fortællingerne, der ligger bag #MeToo-tilkendegivelserne, både dækker over meget alvorlige overgreb, der bør følges op med en politianmeldelse, og de mindre alvorlige, men ikke nødvendigvis mindre betydelige, tilfælde af krænkende berøringer eller tiltale. Og det er vigtigt, at vi husker på, at handlinger opleves forskelligt af forskellige personer.
Med #MeToo-bevægelsen skal vi samtidig passe på ikke skære alle mænd over en kam eller trække krænkelseskortet så snart, der falder en kommentar om en kvindes påklædning eller udseende. Vi må ikke udvande de alvorlige problemer med seksuel chikane, overfald og seksuelle overgreb.
Det er helt afgørende, at vi som samfund får skabt en kultur, hvor vi har en grundlæggende respekt for hinanden og hinandens grænser, så ingen presses til at gøre noget eller deltage i noget, de ikke har lyst til. Hvor man ikke misbruger sin magt eller position, bare fordi man kan. Hvor man kan sige fra. Og hvor man naturligvis griber ind, hvis man ser nogen, der går over andres grænser. Den kultur kommer vi forhåbentlig nærmere i kølvandet af #MeToo-bevægelsen.
Skal vi nå derhen, og det skal vi, er det derfor nødvendigt, at vi tager snakken med vores børn og unge. Som forældre har vi et stort ansvar for at lære vores børn at respektere andre menneskers grænser og forstå deres signaler.
At lære vores børn og unge, at et nej er et nej, at magt ikke må misbruges, og at det aldrig er ens egen skyld, hvis man udsættes for et overgreb. Lige så vigtigt er det, at børn fra en tidlig alder lærer egne grænser at kende og lærer at sige fra. For det er da tankevækkende at høre de mange fortællinger om seksuelle overgreb, der kom frem i forbindelse med dette års Roskilde festival, og om unge piger og kvinder, der aldrig før har fortalt deres historie, fordi de har følt skam eller skyld i forbindelse med overgrebene.
Fra politisk side kan vi også bidrage til, at børn og unge tænker over og taler om, hvor deres egne og andres grænser går. Og at de tilskyndes til at sige fra og respektere hinanden. Det satte jeg fokus på efter sommerferien med en mini-kampagne om den enkeltes grænser for berøring, der blev sendt ud til alle landets folkeskoler og ungdomsuddannelser. Og ved dette års Roskilde festival hvor jeg bl.a. sammen med Dansk Kvindesamfund var med til at sætte fokus på, at sex og samtykke hører sammen.
Mit håb er, at #MeToo-bevægelsen også tilskynder til, at såvel unge som voksne kvinder som mænd - får talt om, hvor deres grænser går, og hvad der er krænkende adfærd for dem.
#MeToo bevægelsens måske vigtigste bidrag er, at vi kan ikke lukke øjnene for hverken seksuelle overgreb eller hverdagssexisme. Vi har alle et ansvar for at komme det til livs.
Nu har vi forhåbentlig fået sat en tyk streg under, at det aldrig er ofrets skyld, og at man aldrig har noget at skamme sig over, hvis man er blevet udsat for seksuel chikane eller overgreb.
fortsæt med at læse
