Verden, som vi kender den, er i krise – økonomisk, men først og fremmest kulturelt.

Der hersker en utryghed, vi længe havde glemt, og mange stiller spørgsmålet: Bliver vi den første generation, der efterlader noget dårligere til vores børn end det, vi selv arvede fra vores forældre?

Men selv på den mørkeste dag, er vores generation begavet med muligheder, som vores forældre kun kunne drømme om.

Medmindre forkerte politiske beslutninger forhindrer det, vil vi kunne sikre vores børn endnu bedre vilkår og flere muligheder. Det kræver, at vi ser ærligt og nøgternt på samfundet, som det er, og ikke, som vi drømmer om, det burde være.

LÆS S KRONIKSocialdemokraterne er bedst for Danmark

Efter et år med den socialdemokratisk ledede regering vil vi gerne gøre status og kikke fremad.

Vi har været vidner til en regering, som virker mere og mere fjern fra virkeligheden. Vi har været vidner til en regering, som taler om beskæftigelse, mens den førte politik sender arbejdsplads efter arbejdsplads ud af landet.

Det er vores mål at skabe en ny politisk kurs frem mod mere personlige frihed og fornyet velstand.

Venstre har, i de 10 år vi sad ved regeringsmagten, forandret og forbedret det danske samfund.

Vores sundhedsvæsen blev i 2006 vurderet til at være det tiendebedste i EU. På grund af politiske beslutninger og en målrettet indsats fra personalet var vi i målingen for 2011 sprunget op til andenpladsen.

Vi løftede andelen af den fælles velstand, som bruges på forskning og udvikling, og vi satte nye rekorder for, hvor mange unge som startede på en videregående uddannelse. Danskerne blev klogere, sundere og bedre i rustet til at møde fremtidens udfordringer.

Samtidig øgede vi den personlige frihed ved at give borgeren mulighed for at vælge selv, når man havde brug for hjemmehjælp eller behov for sundhedsydelser. Med retten til at vælge kom både konkurrence, som har fået private og offentligt ansatte til at yde en bedre service, og øget tilfredshed, idet borgerne selv fik muligheden for at tage styring over deres eget liv.

Hundredtusindvis af danskere har taget imod og været glade for muligheden for at bestemme selv gennem fritvalgsordningerne.

Skatten blev sat ned, så marginalskatten blev sænket for både lav-, mellem- og højindkomstgrupperne. Det giver danskerne mulighed for at beholde en større del af den indkomst, de selv tjener, og dermed større frihed til at bestemme over egne penge.

Velfærd er ikke kun et spørgsmål om, hvad den offentlige sektor kan tilbyde dig. Velfærd er også retten til at skabe sit eget liv, som man selv ønsker det.

Det er kun den, som intet gør, der er fejlfri. Og derfor er der også ting fra vores regeringstid, som vi i dag ville lave anderledes – en etårig pause fra regeringsåget er en passende tankeperiode til selvkritisk refleksion.

Vi ønskede blandt andet at kunne dokumentere vores resultater bedre, men endte med et alt for stort papirvælde, som ramte almindelige lønmodtagere, og som tog fokus fra at levere en bedre service.

LÆS OGSÅVenstre vil øge forskning og spare på ulandsbistand

På samme måde har vi erkendt, at fedtafgiften, som blev indført for at finansiere en lavere skat på arbejdsindkomst, har ramt virksomheder og handlen meget hårdere, end vi troede. Derfor har vi også peget på finansiering til at afskaffe den igen.

Danmark står stærkt på en række punkter, men verden omkring os flytter sig fremad med en hastighed og en appetit på velstand og vækst, som gør, at dansk stilstand i realiteten vil være tilbagegang.

Venstre ønsker derfor, at vi genskaber appetitten på personlig frihed og viljen til øget velstand. For de danske arbejdere, som har mistet jobbet pga. regeringens stigende erhvervsafgifter, er virkeligheden langtfra regeringens selvros om flere job: Beskæftigelsen falder, og ledigheden er stigende.

For de virksomheder, som med regeringens finanslovsforslag vil få mindre hjælp til at ansætte lærlinge, er virkeligheden langt fra regeringens løfter om bedre uddannelse.

For de unge, der kan se, at de vil kunne tjene mere ved at være på kontanthjælp end ved at tage en uddannelse, er virkeligheden, at regeringens reformpause er en hån mod deres indsats for at blive den klogestes generations nogensinde.

Venstre vil have et samfund af stærke individer, som i fællesskab udgør et stærkt samfund. Vi skal løse opgaver i fællesskab, samtidig med at vi giver plads til forskellighed og individuel frihed.

For det er gennem friheden til at leve vores eget liv og til at stræbe efter at udnytte egne evner til det optimale, at vi i fællesskab skaber et samfund, som er rigt nok til at nå både vores personlige og fælles mål.

Personlige mål står ikke i modsætning til fælles mål – tværtimod er de forudsætningen for, at fællesskabet hænger sammen og har styrken til at tage hånd om dem, der i en kortere eller længere periode har brug for at trække på samfundets ressourcer.

LÆS OGSÅLøkke til Thorning: Drop Enhedslisten - lav finanslov med os

Vi er alle selvstændige individer med egne ønsker, drømme og mål, og selv om en række opgaver kan og skal løses i fællesskab, må fællesskabet respekte det enkelte individ. Vi ønsker, at staten hjælper dem, som ikke kan klare sig selv, og at retssamfundet sikrer, at det ikke kun er den stærkeste, som får ret.

Men omvendt må de stærke ikke forhindres i at forfølge deres drømme, så længe deres frihed ikke bruges til at begrænse andres frihed. Forenklet sagt skal staten være stærk nok til at løfte de svage, men for svag til at knægte de stærke.

Venstre ønsker et fællesskab, som sikrer en sund, sikker og tryg hverdag.

Og selv om vi i dag har verden største og dyreste offentlige sektor, er vi ikke tilfredse med det serviceniveau, vi modtager som borgere. Det skyldes ikke de ansatte, for langt de fleste gør et stort og aktivt arbejde.

Det skyldes manglende udnyttelse af ny teknologi, manglende konkurrence mellem udbydere af service og stive regler. Og det skyldes manglende ledelse, dels pga. manglende redskaber, dels manglende tilskyndelse.

Vi vil derfor sikre mere valgfrihed til borgerne. Vi tror på, at konkurrence fremmer de bedste tilbud til borgerne. For eksempel har det vist sig, at når sygehuse sender en række standardoperationer i udbud, kan privathospitaler løse opgaven til omkring den halve pris uden at gå på kompromis med kvalitet, sikkerhed eller patienternes tilfredshed.

Vi vil indrette den offentlige sektor således, at ny teknologi hjælper borgere og ansatte til en effektiv kommunikation. Vi vil erstatte centrale regler og bureaukratiske indberetninger med enkle tilfredshedsmål, hvor kommuner og institutioner får frihed til at levere servicen på den måde, de selv ønsker, hvis blot de lever op til fastsatte tilfredshedsmålinger af brugerne.

Vi vil sikre et stærkt og aktivt kulturudbud, som både inviterer bredden indenfor til aktiv deltagelse, og som viser den sublime verdensklasse, som vores fremmeste kunstnere kan skabe.

Men vi vil have danskerne til selv at tage stilling til, hvilken kunst de ønsker at fremme. Derfor tog vi en række initiativer, som f.eks. forbedrede muligheden for, at virksomheder kunne købe nye kunstværker og på den måde hjælpe et marked i gang.

Vi ønsker at sikre et rent miljø og en bæredygtig klima- og energipolitik. Vi mener, at det er vigtigt, at den enkelte borger føler sig inddraget og som en del af løsningen på de store udfordringer.

Derfor er vi stolte over, at Venstre stod i spidsen for bl.a. den skattemæssige ordning for solceller, som nærmest har gjort det til en folkesport at forvandle hustage til minienergianlæg.

LÆS OGSÅV lægger stemmer til afgifter partiet tidligere har tordnet imod

En stor del af Danmarks velstand skyldes, at vi er et åbent og internationalt land. Vores virksomheder handler, investerer og udvikler i såvel samarbejde som tæt konkurrence med udlandet.

Men det betyder også, at vi er tæt forbundet med landene omkring os. Cirka to tredjedele af hele Danmarks eksport går til andre EU-lande, ligesom vi køber cirka to tredjedele af alt, vi importerer, fra EU. Det viser, hvor afhængige vi er af et tæt internationalt samarbejde.

Danmark kan ikke være en vindernation, hvis EU udvikler sig til en taberregion.

En ny undersøgelse viser, at danskernes største bekymring er risikoen for ledighed. Det kan vi faktisk godt forstå. Faktum er, at beskæftigelsen falder. Det skyldes i høj grad den internationale krise, men regeringen har gjort ondt værre ved at gøre det dyrere at producere i Danmark. Og for hver gang regeringen politisk beslutter at lægge byrder på virksomhederne eller fjerne deres muligheder for at udvikle sig, rykker risikoen for arbejdsløshed lidt tættere på.

Venstre ønsker øget velstand gennem et stærkere erhvervsliv. Vores konkurrenceevne var i top for få år siden, men er gledet ned, så vi i dag ligger langt efter Sverige og Finland.

Vores to grundlæggende problemer er, at de administrative byrder opleves som kvælende, og at den offentlige sektor er så stor, at skattebyrden bliver for voldsom både for borgere og virksomheder.

Vi vil derfor have sænket skattebyrden. Gennem tre store skattereformer har vi fået sat skatten på arbejde ned, og Venstre har stået i spidsen for at sikre, at den gennemsnitlige lønmodtager i dag har en lavere marginalskat end mange af sine europæiske kolleger.

Men vi er ikke i mål endnu. Der er stadig for mange, for hvem gevinsten ved at gå fra passiv forsørgelse til arbejde er for lav. Og der er alt for mange lønmodtagere, som afleverer over 50 procent af en ekstra times indsats til statskassen pga. den høje marginalskat for grupper som ingeniører, eksportsælgere eller arkitekter.

De fortjener at få lov til at beholde en større andel af en ekstra indsats lige så vel som sosu-assistenten, kassedamen eller lagermedarbejderen.

Der findes næppe mange danskere, der tvivler på, at det er erhvervslivet, der skal skabe den vækst, der trække Danmark ud af krisen – ikke det offentlige. Derfor må man undre sig over, at regeringen på kun 12 måneder lagt yderligere en stribe byrder på virksomhederne.

En femdobling af NO{-X}-afgiften, som rammer industrien fra små gartnerier til store cementproducenter.

Højere beskatning af generationsskifte, som kan koste vækst og fremgang eller i værste fald livet for en række familieejede virksomheder. Det er alvorligt, for de familieejede virksomheder er en vigtig del af fødekæden til fremtidens store erhvervssucceser.

Virksomheder som A.P. Møller, Carlsberg og Novo er alle startet som familieejede virksomheder. Forringelser i retten til at trække underskud fra de tidlige iværksætterår fra i skat, når virksomheder begynder at få succes, betyder, at det bliver sværere at holde på blandt andre forsknings- og medicinalvirksomheder.

På den måde underminerer regeringens skattestigninger erhvervslivets evne til at skabe job og velstand. Vi vil den modsatte vej.

Vi kan få råd til at sætte skatter og afgifterne ned ad to veje. Enten ved at den offentlige sektor bliver mere effektiv, og at væksten i den private sektor er større end væksten i den offentlige sektor. Eller ved fortsat at gennemføre reformer, der udvider arbejdsstyrken.

Det ligger i forlængelse af vores efterløns- og pensionsreform i 2006, dagpengereformen i 2010 og tilbagetrækningsreformen i 2011. Venstre har stået i spidsen for store reformer, mens vi var i regering. Og vi har taget ansvaret for yderligere reformer efter valget.

LÆS OGSÅVenstre genkender ikke kritik fra de konservative

Vi ser Venstre som det 21. århundredes reformparti, som kan og tør reformere samfundet til fælles bedste.

Erfaring fra Danmark og vores nabolande viser, at gennem en udvidelse af arbejdsstyrken kan vi øge beskæftigelsen og dermed velstanden.

Det er ikke muligt at sætte et endeligt mål op for et optimalt skattetryk eller et tidspunkt, hvor skatter og afgifter er evigt perfekte. Skattetrykket faldt med over 3 procentpoint fra 2005 til 2010, samtidig med at den offentlige service blev bevaret.

Hvis vi kan gennemføre det én gang til i løbet af de næste fem år, vil vi nå under svensk niveau og dermed ikke længere have verdens højeste skattetryk.

Vi vil fortsætte med at investere i forskning og uddannelse og sikre, at forskningen bruges målrettet til at forbedre vores konkurrenceevne – både på kort og på langt sigt.

Men vi må ikke glemme, at en stor del af Danmarks velstand kommer fra industriarbejderen på Danfoss, som betjener avancerede industrirobotter, fra rengøringsassistenten, der gør sommerhuset klar til de udenlandske turister, fra advokaten, der sikrer holdbare aftaler, og fra den landmand, der eksporterer højkvalitetsfødevarer til verdens spiseborde.

Øget velstand giver mulighed for, at vi bedre kan give vores børn et endnu bedre, endnu stærkere, endnu renere samfund, end vi fik overladt fra vores forældre.

Det kræver en aktiv indsats på miljø og energiområdet, så vi bruger markedskræfterne aktivt og velovervejet til at bevare vores natur og klima i en balance, hvor det både kan benyttes og beskyttes. Det kræver frihed til, at vi kan skabe en mangfoldighed i samfundet, hvor vi selv kan og vil tage ansvaret for en bedre fremtid.

Det er det uudtalte løfte, som vi har givet vores forældre, og som vi håber på, at vores børn vil videreføre.

Og det kan hverken krise eller utryghed rokke ved.