Annonce
Annonce
Annonce
Læserbreve

CSR er IKKE et offentligt anliggende

5
Gem til liste

I torsdags den 23. februar afholdt den liberale tænketank, CEPOS et ’gå-hjem-møde’ med det interessante tema: ’Er CSR et offentlig anliggende?’ Debatten indledtes af Stine Bosse, (bl.a. bestyrelsesmedlem i Rådet for Samfundsansvar) og Caspar Rose (professor på CBS,Department of International Economics and Management). De to debattører var inviteret til at give deres besyv med på en række spørgsmål:

Er det myndighedernes opgave at stille krav til og beslutte, hvordan virksomheder skal drives?

- Eller bør man lade det være op til virksomhederne at vurdere, hvilke sociale aktiviteter der for dem og deres kerneaktiviteter giver mening at indgå i?

- Og er det overhovedet alle virksomheder, der kan opfylde de til tider meget vidtgående krav, med risiko for konkurrenceforvridning til følge?

Streaming fra debatten findes på http://ceposvideo.provector.dk/?poditemid=17003&tagsid=&soegeord=

Vel vidende at man kan diskutere en definition af CSR i tid og evighed, så er CSR et koncept med et iboende frivillighedsprincip, hvor det har været op til de enkelte virksomheder selv at vurdere, hvorvidt CSR-initiativer skulle inddrages i virksomhedens strategi. Ved at integrere CSR strategisk i virksomhedens kerneforretning er hele idéen, at ledelse og medarbejdere fra top til bund, tager CSR-brillerne på, når de træffer beslutninger på daglig basis; ”skal vi indkalde den velkvalificerede kandidat til samtale, hvis navn vi slet ikke kan udtale?”, ”hvem skal vi vælge som leverandører?”, ”hvor længe skal vi vente på om den langtidssygemeldte medarbejder vender tilbage med fornyet styrke?”, ”hvilke krav skal vi sætte til virksomheder, der kan byde ind på projektet?” Hvor meget skal det offentlige blande sig i de beslutninger? Stine Bosse mener, at vi er nødt til at accelerere processen. Caspar Rose tilkendegiver, at det sker af sig selv og stiller i tillæg det modspørgsmål, om vi ikke risikerer, at CSR underminerer det personlige ansvar? Et klart ”nej” kommer det prompte fra Stine Bosse. Virksomhedsledelse i dag er dilemma på dilemma, og ansvarlighedsdimensionen er nødt til at fylde noget på den agenda, understreger Bosse. Rapporteringen er værkøjet, der kan på processen til at tage fart. Heroverfor bebuder Caspar Rose, at CSR er blevet til religion, ”en stor CSR-tsunami er under opsejling”. Virksomhederne drukner i rapporter.

CSR er ikke et offentligt anliggende, for CSR handler om virksomhederne. Samfundsansvaret er til gengæld den overordnende paraply, som vedkommer såvel virksomheder som det offentlige. For mig at se er spørgsmålet således fundamentalt set forfejlet. Samfundsvansvar er per se et offentligt anliggende. CSR er derimod et virksomhedsanliggende. Selv sagt er der et tæt samspil mellem netop virksomhedsdrift og offentlig regulering, og det offentlige bør da også klart gå foran som det gode eksempel, når det kommer til f.eks. offentlige indkøb. Jeg tilslutter mig fuldt ud Stine Bosses tilkendegivelse om, at samfundsansvar er en opgave, som det offentlige ikke kan løfte alene. Her må virksomhederne også træde til. I forlængelse heraf medgiver jeg Stine Bosse, at den primære opgave for virksomheder er, at sikre sorte tal på bundlinjen. Er de røde tal først dukket op, kan virksomheder ikke engagere sig i samfundsansvaret – hertil kræves overskud, siger Stine Bosse og sammenligner med, at mennesker uden overskud ej heller har noget at give af. Nok kan hun siges at have ret i, at man ikke kan forvente, at en virksomhed lægge ekstra ressourcer i samfundsengagementet i hvad der for virksomheden er krisetider. Dog er der det lille – men vigtigt – aber dabei, at selv virksomheder med røde tal på bundlinjen til hver en tid må forventes ikke at involvere sig i børnearbejde, korruption mv. God opførsel lader sig vanskeligt sætte på formel men anstændighed koster ikke en krone. Trange tider diskulperer hverken for korruptionspraksis, uanstændig behandling af medarbejderne eller anden demoraliserende adfærd. Konklusion: Helt afhængig af de sorte tal er virksomhedens samfundsansvar således ikke. Og så er vi tilbage ved, hvad man kan forvente af de danske virksomheder i krisetider, når det kommer til samfundsansvaret. CSR er et mind-set, som virksomhederne bør påtage sig, store som små. Jeg kan ikke medgive, at der nødvendigvis er omkostninger forbundet med CSR. Små virksomheder behøver ikke udrulle hele Global Compact palletten. Tilstrækkeligt er en inkorporering i det daglige mind-set hos medarbejderne, der træffe beslutninger, store som små. Men heri skal det offentlige ikke blande sig.

.

PolitikenPlus
  • Aftensol over Grønland De havde været dybt inde i en fjord på den grønlandske sydvestkyst. Og besøgt en sælfangerfamilie.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Merry Christmas, Baby DR Big Bandet afslutter 2014 for fuld julemusik. Solisterne Sinne Eeg og Mads Mathias, som efter hånden er blevet kære gengangere med bandet, vil føre os til tops på julehumørbarometret?

    Pluspris 220 kr. Alm. pris 295 kr. Køb
  • Skænkeprop til vin Elegant dekanteringsprop lavet i glas, der passer til alle vinflasker. Proppen ilter automatisk vinen, når den serveres. Og så klæder den flasken!

    Pluspris 125 kr. Alm. pris 149 kr. Køb
  • Halstørklæde Morderne og trendy tørklæde, med et smukt leopard mønster i de flotte klassiske farver, sort, mørkegrå og lysegrå. Tørklædet er stort og fyldigt, og passer perfekt til de kolde tider.

    Pluspris 279 kr. Alm. pris 349 kr. Køb
  • DAX hvalp DAX er historien om en lille hund som ikke blot er 'Danish design' af navn. Den er rent faktisk fremstillet her i Danmark ? af træ fra bæredygtig skovdrift.

    Pluspris 545 kr. Alm. pris 645 kr. Køb