Annonce
Annonce
Annonce
Læserbreve

CSR er IKKE et offentligt anliggende

5
Gem til liste

I torsdags den 23. februar afholdt den liberale tænketank, CEPOS et ’gå-hjem-møde’ med det interessante tema: ’Er CSR et offentlig anliggende?’ Debatten indledtes af Stine Bosse, (bl.a. bestyrelsesmedlem i Rådet for Samfundsansvar) og Caspar Rose (professor på CBS,Department of International Economics and Management). De to debattører var inviteret til at give deres besyv med på en række spørgsmål:

Er det myndighedernes opgave at stille krav til og beslutte, hvordan virksomheder skal drives?

- Eller bør man lade det være op til virksomhederne at vurdere, hvilke sociale aktiviteter der for dem og deres kerneaktiviteter giver mening at indgå i?

- Og er det overhovedet alle virksomheder, der kan opfylde de til tider meget vidtgående krav, med risiko for konkurrenceforvridning til følge?

Streaming fra debatten findes på http://ceposvideo.provector.dk/?poditemid=17003&tagsid=&soegeord=

Vel vidende at man kan diskutere en definition af CSR i tid og evighed, så er CSR et koncept med et iboende frivillighedsprincip, hvor det har været op til de enkelte virksomheder selv at vurdere, hvorvidt CSR-initiativer skulle inddrages i virksomhedens strategi. Ved at integrere CSR strategisk i virksomhedens kerneforretning er hele idéen, at ledelse og medarbejdere fra top til bund, tager CSR-brillerne på, når de træffer beslutninger på daglig basis; ”skal vi indkalde den velkvalificerede kandidat til samtale, hvis navn vi slet ikke kan udtale?”, ”hvem skal vi vælge som leverandører?”, ”hvor længe skal vi vente på om den langtidssygemeldte medarbejder vender tilbage med fornyet styrke?”, ”hvilke krav skal vi sætte til virksomheder, der kan byde ind på projektet?” Hvor meget skal det offentlige blande sig i de beslutninger? Stine Bosse mener, at vi er nødt til at accelerere processen. Caspar Rose tilkendegiver, at det sker af sig selv og stiller i tillæg det modspørgsmål, om vi ikke risikerer, at CSR underminerer det personlige ansvar? Et klart ”nej” kommer det prompte fra Stine Bosse. Virksomhedsledelse i dag er dilemma på dilemma, og ansvarlighedsdimensionen er nødt til at fylde noget på den agenda, understreger Bosse. Rapporteringen er værkøjet, der kan på processen til at tage fart. Heroverfor bebuder Caspar Rose, at CSR er blevet til religion, ”en stor CSR-tsunami er under opsejling”. Virksomhederne drukner i rapporter.

CSR er ikke et offentligt anliggende, for CSR handler om virksomhederne. Samfundsansvaret er til gengæld den overordnende paraply, som vedkommer såvel virksomheder som det offentlige. For mig at se er spørgsmålet således fundamentalt set forfejlet. Samfundsvansvar er per se et offentligt anliggende. CSR er derimod et virksomhedsanliggende. Selv sagt er der et tæt samspil mellem netop virksomhedsdrift og offentlig regulering, og det offentlige bør da også klart gå foran som det gode eksempel, når det kommer til f.eks. offentlige indkøb. Jeg tilslutter mig fuldt ud Stine Bosses tilkendegivelse om, at samfundsansvar er en opgave, som det offentlige ikke kan løfte alene. Her må virksomhederne også træde til. I forlængelse heraf medgiver jeg Stine Bosse, at den primære opgave for virksomheder er, at sikre sorte tal på bundlinjen. Er de røde tal først dukket op, kan virksomheder ikke engagere sig i samfundsansvaret – hertil kræves overskud, siger Stine Bosse og sammenligner med, at mennesker uden overskud ej heller har noget at give af. Nok kan hun siges at have ret i, at man ikke kan forvente, at en virksomhed lægge ekstra ressourcer i samfundsengagementet i hvad der for virksomheden er krisetider. Dog er der det lille – men vigtigt – aber dabei, at selv virksomheder med røde tal på bundlinjen til hver en tid må forventes ikke at involvere sig i børnearbejde, korruption mv. God opførsel lader sig vanskeligt sætte på formel men anstændighed koster ikke en krone. Trange tider diskulperer hverken for korruptionspraksis, uanstændig behandling af medarbejderne eller anden demoraliserende adfærd. Konklusion: Helt afhængig af de sorte tal er virksomhedens samfundsansvar således ikke. Og så er vi tilbage ved, hvad man kan forvente af de danske virksomheder i krisetider, når det kommer til samfundsansvaret. CSR er et mind-set, som virksomhederne bør påtage sig, store som små. Jeg kan ikke medgive, at der nødvendigvis er omkostninger forbundet med CSR. Små virksomheder behøver ikke udrulle hele Global Compact palletten. Tilstrækkeligt er en inkorporering i det daglige mind-set hos medarbejderne, der træffe beslutninger, store som små. Men heri skal det offentlige ikke blande sig.

.

PolitikenPlus
  • And Den lå i vejkanten og er fotograferet i lyset af Martin Lehmanns billygter. Smuk var den. Og helt stille.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.495 kr. Køb
  • Frilandsand til jul Ænderne går frit rundt på beplantede græsarealer og har adgang til frisk vand og kan søge skygge under træerne. De fodres med majs og korn og ellers spiser de, hvad de finder af vegetation udendørs.

    Pluspris 325 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Spil: Blitz Blitz er et lysende hurtigt bestsellerspil, der vindes af den, som hurtigst kan aflæse kortene og snuppe den rigtige genstand.

    Pluspris 160 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Chips Der sker altid noget, når man fokuserer på individet.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb