En politiker skulle efter sigende have fremsat forslag om røgfri stoppestedder. Uanset om det er fremsat af hensyn til ikke-rygere eller som et skridt på vejen til et røgfrit samfund efter salami metoden, så er det vist glemt og begravet.

Men det kunne ligeså godt rissikere at blive grebet af et lille regeringsbærende parti med behov for gratis profilering og blive til virkelighed og hvorfor ikke. Der er jo røgfri metro i københavn, sligt er set før og vil ske igen.

Hvis vi ser bort fra nogle få knudepunkter, er de fleste stoppestedder en pind i jorden og evt. et skur i nærheden, hvor der sjælendt venter mere end 2 personer, der ofte er sammen, og hvorfor skulle det være et problem, at forbyde rygning der. Der skal jo bare males et par steger og skrives røgfri zone. Nogen skal jo male dem, og andre skal måle op, foruden de skal vedligeholdes, og folketinget bevilliger næppe yderligere midler af den grund.

Det er blot praktiske indsigelser der kan klares med penge. Det store problem er fornemmelsen af idioti og formynderi. Der findes mange, om ikke de fleste stoppestedder i landet, hvor det vil føles direkte tåbeligt, ryger eller ej.

Jeg vil ikke kunne føle taknemmelighed, ved at stå på et øde vindomsust stoppested i tis øs regnvejr og kikke på et rygning forbudt skilt!

Det er sådanne velmente forslag fra landspolitikkeres side, der er med til at nedbryde respekten for dem, jeg mener skulle de ikke tænke store tanker om landets fremtid, arbejdsløshed, økonomi etc. Og så er vi ved det centrale. Alle de store tanker er deponeret i EU og hos få ledende ministre, så tilbage for det menige folketingsmedlem, er der blot tilbage at være kommunal. Ellers ville en landspolitikker vel ikke komme med forslag der kun, kan vedkomme København centrum, århus midtby ol. andre byer ikke glemt.

Ps.mit første forsøg i denne genre.