Annonce
Leder 16. okt. 2010 KL. 00.01

Sohn er fanget af sin autoritære fortid

Ole Sohn bør udvise større ærlighed og åbenhjertighed omkring sin politiske fortid.

Selv nyttige idioter kan blive klogere. Tiden med DDR-begejstring er forbi. For længst.

Den yderste venstrefløj i Danmark har flyttet sig afgørende. SF’s partistifter Aksel Larsen var det første symbol – efterfulgt af den omvendte DKP-formand Ole Sohn, der nu står på spring til en ministerpost.

Det er et historisk gennembrud, at venstrefløjens autoritære fascination er erstattet med et åbent og demokratisk sindelag.

Netop derfor er det også påtrængende at optrævle fortiden, så vælgerne får klar besked om, hvordan politikerne har ændret holdninger.

Jyllands-Posten og B.T. dokumenterede i går, at Ole Sohn midt under Berlinmurens fald kaldte Stasisocialismen i DDR for en »stor inspiration«.

LÆSSF's gruppeformand var imod tysk genforening

Det går stik mod Sohns påstande om, at han som DKP-formand stod på dissidenternes side.

I dag er ingen i tvivl om, at Sohn er kommet videre. Men netop derfor ville det også være klædeligt med større ærlighed. Ikke for at bedrive mccarthyisme, men for at lære af fortiden, så nye generationer kan modstå totalitære tendenser.

Det er historieforfalskning, når Ole Sohn ved flere lejligheder har forsøgt at skabe et indtryk af, at han og Danmarks Kommunistiske Parti fungerede som en drivkraft for demokrati og åbenhed i slutningen af 1980’erne.

Omfavnelsen af lukkede politistater er et dystert kapitel i venstrefløjens historie. Men fortidens moralske falliterklæringer mindskes ikke ved at blive negligeret. Tværtimod.

Det er historieforfalskning, når Ole Sohn ved flere lejligheder har forsøgt at skabe et indtryk af, at han og Danmarks Kommunistiske Parti fungerede som en drivkraft for demokrati og åbenhed i slutningen af 1980’erne.

Det er tragikomisk at læse fødselsdagshilsnen til DDR-leder Erich Honecker, hvor Ole Sohn så sent som i 1989 hylder regimet for »sikringen af en række basale menneskerettigheder«.

I nogle skæbnesvangre år stod Ole Sohn på den forkerte side af grænsen mellem demokrati og totalitarisme.

Men paradokset er, at han efterfølgende har været med til at kortlægge kommunismens forbrydelser med flere dokumentariske bøger.

Han kender bedre end de fleste til de grusomheder, der blev begået i den gode sags tjeneste. Men igen: Derfor bør han selv lægge hele historien frem, i stedet for at lade medierne ’afsløre’ ham.

Som ministerkandidat er Ole Sohn rykket op i en kategori, hvor hans personlige fortid er uløseligt forbundet med fremtiden.

ltm

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

24. maj. KL. 00.01 Synes ikke godt om længere

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning