Bag kulisserne på den politiske scene er regeringen ved at lægge op til næste akt i årets reformforestilling: trepartsforhandlingerne.

Spørgsmålet er, om parterne tør lægge op til ambitiøse reformer, der grundlæggende fornyer og udvider ’den danske model’, eller regeringen i stedet vil nøjes med at skrabe lidt finansiering sammen hist og her.

Svaret må helt entydigt være at finde de store ambitioner frem. Trepartsforhandlingerne er et af de øjeblikke, hvor der skal satses stort, fordi tre hensyn kan mødes i en højere enhed.

LÆS OGSÅ Tør Børsting og Thorning tænke stort?

Statens finanser skal være i balance i fremtiden. Det indebærer et øget fremtidigt arbejdsudbud, og fagbevægelsen må holde fast i den modige melding om, at lønmodtagerne, når krisen vender, og der igen bliver mangel på arbejdskraft, samlet set vil skulle arbejde længere – også selv om efterlønnen skred i svinget.

Det indebærer naturligvis også, at man må sætte mere gang i hjulene, så der skabes flere job. Den eksploderende ungdomsarbejdsløshed skal nedbringes nu. Endelig bliver det nødvendigt at øge produktiviteten i den offentlige sektor.

Danmark skal være konkurrencedygtigt i fremtiden. Det indebærer at fjerne nogle byrder for virksomhederne, men også at satse yderlige på uddannelse lige fra grundskole til voksen- og efteruddannelse. Problemet med for få praktikpladser til unge må løses én gang for alle.

Endelig skal ’den danske model’ løftes ind i fremtiden. Grundlaget siver under den model, der har dannet grundlag for de seneste års succes. Fundamentet skal stabiliseres, så bl.a. den blødende fagbevægelse får bedre mulighed for at operere på et moderne arbejdsmarked, og der dæmmes op for underbetalt udenlandsk arbejdskraft.

Regeringen må finde modet til at satse politisk ud over Finansministeriets prognoser. Fagbevægelsen må gå forrest og fortælle medlemmerne, at det er lønmodtagerne selv, der vil skulle betale prisen for passivitet – ikke mindst de offentligt ansatte, der vil blive de store tabere, hvis ikke samfundsøkonomien hænger sammen.

LÆS OGSÅ Thorning holder LO-formand hen om storforhandling

Og arbejdsgiverne må have samfundssind nok til at sætte Danmarks fremtid over næste års bundlinje og legitimere den stribe af ridderkors, der hænger fra reverserne i DI’s hovedbestyrelse.

Hvis blot en af parterne mister modet, og det stort tænkteprojekt må skaleres ned i miniature, er det en gigantisk brændt chance for Danmark.

km