Det er en særpræget forestilling, der i denne weekend opføres på Enhedslistens årsmøde.

Man glædes ikke rigtig over de resultater, partiet har skabt med den nye regering. Man stiller heller ikke nye, realistiske politiske krav forud for næste finanslov. I stedet er partiet ved at foruddiskontere et kommende sammenbrud og fordele skylden for fiaskoen.

Partileder Johanne Schmidt-Nielsen holdt en besynderligt tvær tale, hvor hun truede regeringen med, at Enhedslisten ikke kan trues. Hun og partiets kadrer er klar til at vælte Helle Thorning-Schmidt, hvis ikke en kommende finanslov lever op til Enhedslistens selvpålagte spændetrøje om, at man ikke vil lægge stemmer til en eneste forringelse.

Enhedslisten risikerer at begå uagtsomt manddrab på den skrøbelige centrum-venstre-alliance, der, om Schmidt-Nielsen kan lide det eller ej, er forankret i den politiske midte. Sådan var det også i halvfemserne. Og sådan vil det formentlig være i overskuelig fremtid.

Hvis Enhedslisten ikke længere kan leve med den situation, er de reelt en forhindring snarere end en katalysator for social retfærdighed, vækst og fremgang. Så er venstrefløjen igen sandet til i sin egen selvretfærdighed.

LÆS OGSÅDF står klar til at afløse Enhedslisten

Enhedslisten viste ved sidste finanslov, at de kan få reel indflydelse ved at tage ansvar og opnå klare resultater, der er vigtige for partiets vælgere. Det bør de også kunne ved de kommende.

Men Johanne Schmidt-Nielsen kan ikke påberåbe sig en vetoret til sin hovedbestyrelse i de reformer, regeringen vil forhandle bredt over midten, eller påstå, at Thorning vælter sig selv, når hun tager fat på de alvorlige udfordringer for dansk økonomi.

De rituelle henvisninger til at tage fra »de rige« er i sidste ende blot en politisk ansvarsfraskrivelse af de svære beslutninger og nødvendige kompromiser. Det er hverken modigt, socialt ansvarligt eller for den sags skyld socialistisk at vægte sine rene hænder og rigtige meninger over ansvaret for at skabe resultater.

Hvis Enhedslisten vælter regeringen, vil partiet vende tilbage til den trygge rolle som bedagede brokkehoveder, der svælger i deres glorværdige nederlag og tabte sager.

Men omkostningen ved dette rædselsscenarie er, at centrum-venstre-alternativet fremstår som en umulig og spinkel konstruktion i mange år frem, og det sikrer, at Lars Løkke snarest får sine nøgler til Statsministeriet tilbage og næppe foreløbig skal låne dem ud igen.

Enhedslisten vil ikke kunne løbe fra ansvaret for den kapitalbrøler, det vil være at udløse den situation.

km