Midt i en højkonjunktur og i en tidsånd, der fejrede de frie markedskræfter, gik bogbranchen med til at ophæve den eksisterende ordning med faste bogpriser i Danmark.

Ordningen gik i korthed ud på, at en bog havde en fast pris i de første par år af sin levetid, og at boghandlerne havde nærmest monopol på at sælge bøger.

En række af de interessenter, der i sin tid gik ind for at indføre de frie priser på bøger, har nu, efter de tre første års erfaringer, fortrudt beslutningen.

Sikre valg
Den frie konkurrence presser boghandlerne på prisen og reducerer indtjeningen, hvilket betyder, at boghandlerne presser forlagene til at sælge bøgerne billigere, og så falder også deres indtjening.

Konsekvensen er, ifølge forlagene, at de bliver langt mindre tilbøjelige til at løbe en risiko og dermed kun udgiver det sikre.

Forbrugerne har til gengæld nydt godt af den øgede konkurrence. De har fået billigere bøger og har, indtil krisen satte ind, også købt flere bøger, ikke mindst på nettet. Så hvis de frie bogpriser har ansporet flere til både at købe og læse bøger, er det glædeligt.

Men hvis prisen for den gevinst er, at man ikke længere har bestsellerne til at finansiere den litteratur, som ikke kan finansiere sig selv, er der så stadig grund til at glæde sig?

Knap så meget. Men det behøver heller ikke at være et valg. Man må kunne forvente, at der her til lands kan udgives både brede og smalle bøger af god kvalitet – og til en forbrugervenlig pris.

Støtte til forfatterne
De frie markedskræfter kan ikke alene opfylde de forventninger. Vil man bevare den litterære mangfoldighed og kvalitet i Danmark, skal man ikke tilbage til faste priser, men øge støtten til f.eks. bibliotekerne, børnenes læsekultur, skolernes bogindkøb og måske allervigtigst – til dem, det hele i sidste ende afhænger af: forfatterne.

Men hvorfor tænke så konservativt i bogbranchen? Hvorfor ikke i langt højere grad udnytte internettets muligheder. Hvorfor ikke udgive den smallere litteratur elektronisk og spare papiret?

På den måde vil det nye komme både hurtigere og mere uforudsigeligt bredt ud. Måske på flere sprog samtidig, i nye blandformer med andre medier, til diskussion i forskellige fora, sjovere og langt mere levende, end konkurrencen med slik og batterier om at være det produkt, der står nærmest kassen i supermarkedet.