Obamas administration kom for sent til sin egen deadline for en ny politik for USA’s atomvåben, som skulle være forelagt Kongressen i sidste uge.

Den nye politik ventes at afspejle Obamas vision om en atomvåbenfri verden. Nu brydes meningerne i hans administration om, hvad våbnene i mellemtiden skal bruges til. Nogle ønsker det enkle svar, at de kun skal afskrække andre fra atomangreb på USA eller allierede.

Andre kræver større fleksibilitet, så muligheden holdes åben for offensiv brug af a-våben.

Men den nye atompolitik ventes under alle omstændigheder at give a-våben en langt mindre rolle for USA end hidtil.

Forhandlingerne om en ny atomnedrustningsaftale med Rusland efter Start, der udløb i december, er samtidig stødt på nye problemer.

Underskrivelse af en ny aftale med dramatisk reduktion af begges arsenaler er udsat igen, for Moskvas nye militærdoktrin ser USA’s missilskjoldsplaner som en af de største trusler imod Rusland.

Barnagtige Rusland
Nu troede vi lige, at Kremls modstand mod missilskjoldet blev fortid, da Obama sidste år aflyste planer om dele af missilskjoldet i Tjekkiet og Polen.

Men alternativerne siger Moskva også njet til, og regeringsleder Putin siger, at det største problem med en ny Start-aftale er USA’s missilskjold, når Rusland intet har.

Det kan være ren forhalingstaktik for at aftvinge USA indrømmelser. Hvorom alting er, generer russerne Obama, der har hårdt brug for en underskrevet aftale før sit topmøde om atomsikkerhed i Washington i næste måned.

Den nye Start skal nok blive underskrevet før eller siden, for Rusland har mindst lige så hårdt brug for atomnedrustningen som USA. Det er imidlertid barnagtigt, at Rusland fortsat blander alt muligt andet ind i det.

Men mens vi venter, kan vi glædes over, at Obama er parat til at tage det første store skridt mod en atomvåbenfri verden: at mindske ikke bare arsenalerne kvantitativt, men også kvalitativt, ved at tilkende dem en langt mindre rolle.