Det er nemt at tage afstand fra enhver indskrænkning af andres ret til at tale og skrive. Det er nemt at kalde ytringsfrihed en absolut ret i et frit land. Men det princip er alt andet end nemt at håndtere, når ytringer potentielt kan koste menneskeliv.
Det var den reelle – og ulykkelige – situation under den Muhammedkrise, der nu har fået endnu et efterspil med to aktuelle bogudgivelser.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.