Mens Venstre konkurrerer med Dansk Folkeparti om at holde flest mulige flygtninge væk, og Liberal Alliance pusler og plejer om bilejere og samfundets rigeste, så har de konservative fundet deres ledige standpunkt op til de igangværende regeringsforhandlinger: Partiet vil have flere penge til militæret!
Indrømmet, Konservative har sagt det før, men siger det altså nu igen. Dels fordi det nu har fået mulighed for at præge et nyt regeringsgrundlag. Dels fordi det nu også er et krav fra USA’s kommende præsident, Donald Trump, som de konservative altså tager så alvorligt, at de er villige til at reagere på hans ord et par måneder før hans indsættelse.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.