En af mine favorit-podcasts er det amerikanske radioprogram This American Life. For noget tid siden lavede de en udsendelse med titlen Take the money and run for office om penges betydning i amerikansk politik. Det kom der en skræmmende historie ud af.

Af programmet fremgår det, hvor utroligt mange penge der skal til for, at en kandidat kan blive valgt til Kongressen i USA. Ligesom det beskrives, hvor lang tid og hvor mange ressourcer en kandidat skal bruge på at ”fundraise” for at have en chance for valg (eller genvalg).

Dick Durbin - senior United States Senator fra Illinois – siger: ”Folk ville blive rystede over, hvor meget tid politikere bruger på at samle penge ind, og hvor længe de taler om det, tænker på det og planlægger det. Det fylder alt.” (min oversættelse).

Helt konkret indsamles pengene via såkaldte ”fundraisers”. Det er arrangementer, hvor interessenter fra erhvervslivet og/eller borgere betaler et biddrag til kandidaten for at deltage. Det kan være et morgenmadsarrangement, en frokost, kaffe i et privat hjem eller en fin middag. Alle muligheder udnyttes. Der skal nemlig samles mange penge ind. Rigtig mange.

Ifølge Center for Responsive Politics var den gennemsnitlige omkostning ved at vinde en plads i Repræsentanternes Hus i 2008 1,1 million dollars. For at vinde en plads i Senatet skulle man i gennemsnit af med 6,5 millioner dollars.

Det betyder, at politikerne skal indsamle mange tusind dollars hver eneste dag.

Det betyder også, at fundraisers ikke er nok alene. Politikerne må også til telefonen. Barack Obama fortæller malende i sin bog The Audacity of Hope om, hvordan han måtte fatte knoglen og ringe rundt for at samle penge ind, da han skulle vælges som senator.

Politikerne må officielt ikke blande fundraising med deres hverv som lovgiver. Derfor kan de heller ikke ringe fra deres kontorer på Capitol Hill. I stedet sidder de bogstaveligt talt i små lurvede call centre rundt omkring i Washington. Her ringer de til lange lister af personer, som de får fra deres kampagneorganisationer.

Udover at det er svært for en demokratisk institution at fungere og lovgive rationelt, når de folkevalgte skal bruge så meget tid på at samle penge ind, er der selvsagt også andre demokratiske problemer forbundet med penges store betydning i amerikansk politik.

There is no such thing as a free lunch. Mere herom i en senere blog – stay tuned!