Elias Karkavandi skal for Højesteret 23. maj.

Straffesagen mod den 40-årige iranske statsborger, der har boet i Danmark siden 1993, blev afgjort i 2006. Han fik halvandet års fængsel, som han for længst har afsonet.

Men han blev også dømt til udvisning til Iran. Elias kan imidlertid ikke udvises, fordi han risikerer forfølgelse i sit hjemland. Ved at placere ham på tålt ophold har Danmark valgt at straffe ham på ubestemt tid.

LÆS ARTIKEL Iraner på tålt ophold taber principiel sag i landsretten

Højesteret skal nu afgøre, om straffen skal fortsætte. Elias Karkavandi er en af 38 personer, der for tiden lever på tålt ophold i Danmark.

For Elias betyder det, at han tre gange om ugen skal melde sig hos politiet i Sandholmlejren i Nordsjælland, at han skal bo i Sandholmlejren, at han ikke må arbejde eller tjene penge, og at han på grund af mødetidspunktet, der er fastsat til klokken 10 om formiddagen, kun med stort besvær kan passe undervisnings- og praktikforløb.

Elias var vagt for nogle hashpushere på Christiania. Det fik han halvandet års ubetinget fængsel for, hvilket i sig selv er en mærkbar straf. Men det er den tidsubestemte tillægsstraf, der ligger i tålt ophold-ordningen, der vejer tungest i Elias liv.

Elias var på tålt ophold, allerede inden et flertal i Folketinget i 2008 – med hastelovgivning i anledning af den såkaldte tunesersag – strammede reglerne og skærpede meldepligten, så de udlændinge, der er på tålt ophold, skal bo i Sandholmlejren og som udgangspunkt skal melde sig hos politiet dér syv dage om ugen.

Det er en ringe trøst for Elias, at han er en af dem, der slipper for den daglige meldepligt. Kravet om bopæl i Sandholmlejren og de tre dages meldepligt pr. uge slår hans liv i stykker. I januar tabte Elias Karkavandi i Østre Landsret sin retssag mod Udlændingeservice og Integrationsministeriet.

Retten mente ikke, at der var grund til at tilsidesætte myndighedernes skøn, eller at Elias’ opholds- og meldepligt er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det er den afgørelse, Elias nu har indbragt for Højesteret. Siden tuneserloven under finanslovsforhandlingerne i efteråret 2008 blev hastet gennem Folketinget af et snævert VKO-flertal og siden landsretsdommen i januar 2011, har Danmark heldigvis fået en ny regering.

Den består af tre partier, som sammen med Enhedslisten tog skarpt afstand fra lovstramningen i 2008. I tillægsbetænkningen nævnte de fire partier udtrykkeligt Elias som én, der ikke burde underlægges de skærpede regler.

Når de nuværende regeringspartier var imod lovændringen i 2008, skulle man tro, at regeringen ville tage initiativ til (i det mindste!) at føre retstilstanden tilbage til situationen før 2008. Og regeringen har ikke bare flertal med Enhedslisten – også Liberal Alliance stemte imod stramningen i 2008.

Men det har regeringen ikke tænkt sig. På mit spørgsmål om sagen lød det i et yderst kortfattet skriftligt svar 30. april 2012 lakonisk fra justitsminister Morten Bødskov (S):

»Regeringen har ingen planer om at ændre reglerne for tålt ophold«.

Hvis Højesteret giver Elias Karkavandi medhold, kan det være, at regeringen tvinges til at føre sine synspunkter fra 2008 ud i livet. Men hvorfor ikke selv tage initiativ til at ændre de urimelige regler? Kære regering: Svar udbedes.