SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Nu kommer det endelige opgør med gratis nyheder
Læserne skal snart til at betale for nyhederne på politiken.dk.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Afstemning
Vil du betale for journalistik på nettet?
-
Ja
-
Nej
-
Ved ikke
Der findes trofaste Politikenlæsere, der har det med digitale nyheder lidt
ligesom nonner, der forvilder sig ind på et sømandshotel en sen aftentime,
når bølgerne og mandehørmen går højt: De oplever, at det hele bliver hurtigt
meget uoverskueligt og svært at håndtere.
Man forstår godt dem, der føler trang til at gemme sig bag en udfoldet avis og
glemme det digitale eksprestog, der buldrer forbi øjne og ører.
Men der er en virkelighed, der trænger sig på, og den er lige om hjørnet. De
nyheder, der i årevis har været gratis, skal læserne, som på nettet ofte
kaldes brugerne, snart til at betale for.
De følgende linjer er især henvendt til de læsere, der kun sjældent eller slet
ikke læser nyheder på en skærm.
14. maj kunne vi på Politiken.dk citere vor chefredaktør Lars Grarup for
følgende i et interview:
»Vi har i mere end 125 år taget betaling for den trykte avis. Nu siger vi det
samme på Politiken.dk: Hvis du bruger os meget, koster det (...) Vores mål
er, at vi i løbet af det første år får konverteret 1 procent af
Politiken.dk’s 900.000 læsere til at være betalende abonnenter. Samtidig
sender vi et signal til markedet om, at journalistik koster«.
LÆS ARTIKELSeks skarpe: Derfor indfører
politiken.dk digitalt abonnement
Grarup forklarer, at den betalingsmodel, Politiken kommer til at bruge, er
valgt fra ingen ringere end New York Times:
»Modellen overlader det til markedet at vurdere værdien af indholdet på
Politiken.dk. Det er altså ikke en redaktionel vurdering af den enkelte
artikel, men brugerens vurdering af det samlede tilbud. Derudover rammer
modellen de mest loyale brugere. Vi regner med, at jo mere man benytter
sitet, jo mere loyal er man, og des villigere er man til at betale.
Ikkeloyale brugere vil aldrig møde ønsket om brugerfinansiering«.
Først til efteråret vil læserne kende de magiske tal på det, der i mediejargonen hedder en paywall: Hvor mange artikler kan man gratis klikke sig ind på, inden nummeret på dankortet skal i anvendelse, og hvor meget taksten så bliver for adgangen til resten.
Abonnenter på Politikens papirudgave vil ikke møde denne betalingsmur; de vil
fortsat have fri adgang til hele Politiken.dk. Hvad går så den såkaldte New
York Times-model ud på?
Enhver kan læse ti gratis artikler hver måned. Er man abonnent på den trykte
avis, er der selvfølgelig fri adgang til alt indhold.
Et alternativ kan være at tegne et rent digitalt abonnement til 8,75 dollar (ca. 52 kroner) ugentlig. Avisen begyndte at rejse sin ’mur’ i marts 2011, og et år senere havde den 380.000 registrerede betalingsbrugere, svarende til lige knap halvdelen af det antal, der betaler den fulde pris for abonnementet på den trykte avis.
Vi regner med, at jo mere man benytter sitet, jo mere loyal er man, og des villigere er man til at betale.
Lars Grarup, chefredaktør
Sagt i kort form handler det om konvertering: at få gratister til at betale for noget, de ikke har været vant til at betale for.
Udfordringen består selvsagt i at kunne tilbyde brugerne noget indhold, som
ikke ligner alt det, de kan hente gratis på alle mulige andre nyhedssider,
og da abonnenterne på den trykte avis i forvejen er inde i folden, skal vi
altså kunne motivere nye læsere ved at tilbyde noget, de ikke kan hente
hverken hos andre netmedier eller i vor trykte avis. Dette er lykkedes fint
for vore kolleger i New York, men der er jo også størrelsen til forskel.
Så VI sejler ind i uroligt farvand. Nogle læsere er usikre, således som det
fremgik af et debatindlæg på Politiken.dk: »I dag abonnerer jeg på
papirudgaven. Skal jeg betale to gange for at læse de samme artikler
digitalt? (...) Hvis jeg skal betale to gange, dropper jeg papirudgaven. Så
enkelt er det«.
Her vil jeg svare, at der på Politiken.dk er masser af relevant og seriøst
stof, som ikke er at finde i papirudgaven. Og læs så lige, hvad en anden
debattør skrev på vor netavis’ debatside:
»Jeg vil gerne betale for seriøs og dybtgående journalistik, men jeg vil ikke
betale for test af flødekarameller eller for en anmeldelse af/reklame for
seneste caffelattecafé (...) På den anden side finder man på Politiken.dk et
indlæg fra en biskop angående diskussionen om at afskaffe store bededag samt
eventuelt yderligere et par helligdage. Det er naturligvis væsentligt, hvad
en kirkens mand har at sige i den anledning, så jeg klikker selvfølgelig på
linket. Men det kan vel næppe karakteriseres som journalistik? Min pointe
er, at inden vi læsere bliver bedt om at tage stilling til, om vi vil
betale, bør Politiken klart definere, hvor meget det vil koste, hvad der vil
forblive gratis, og hvad der vil blive omfattet af brugerbetaling«.
Bare rolig, kære læser, det kommer. Men vi skal lige forbi sommeren.
Se også
- Netavischef: Redaktøren er overflødig - nu bestemmer læserne 18. apr 11.32
- Netaviser fjerner betalingsmure efter Boston-bomberne 17. apr 16.33
- Politiken er den største morgenavis 03. sep 16.10
- Politikens konkurrenter vil også tage penge for netnyheder 15. maj 11.09
- Læsere: Nej tak til digitalt abonnement 14. maj 22.37
- Seks skarpe: Derfor indfører politiken.dk digitalt abonnement 14. maj 18.27
- Vil du betale for journalistik på nettet? 14. maj 12.41
- Politiken.dk indfører digitalt abonnement 14. maj 10.50
Flere indlæg af Læsernes Redaktør
- Det er ikke afgørende, at vi bringer nyheden først 19. maj 21.24
- Når avisen er subjektiv 12. maj 10.00
- Der er kønshår på forsiden 05. maj 10.00
- Artiklers sammenhæng kan skabe forvirring i formidlingen 28. apr 10.00
- Flertal i Folketinget bør skamme sig 21. apr 10.00
Læs hver dag
- 25. maj
- 25. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|









Læsernes Redaktør
Bjarne Schilling diskuterer Politikens journalistik