Lesbiske er en sjældenhed i det danske mediebillede.

En race, der undtagelsesvis bliver hevet frem, når der mangler en spraglet, strippersexet, deprimeret eller bare almindeligt kikset biperson til at spice en serie, en film eller et realityshow lidt op. Og som regel altid med større fokus på deres seksualitet end deres personlighed.

Det vil DR lave om på. De dameglade kvindfolk skal nu ud af deres hengemte skabe og ind på fladskærmene i bedste sendetid.

Med den nye reportageserie ’Girls! Girls! Girls!’ har public service-apparatet nemlig sat sig for at vise, at helt almindelige kvinder, der elsker andre kvinder, kan være ret så interessante til trods for det faktum, at de ikke er tiltrukket af mænd.

Så langt, så godt. Nej, faktisk RIGTIG godt, tænkte jeg, da jeg hørte om konceptet første gang. For som en del af den kvindeelskende minoritet, programmet skal omhandle, synes jeg selvsagt, at ideen om at synliggøre flere nuancer af lesbiske kvinders liv er fremragende.

Det var, inden jeg så, hvad det er for typer, DR søger:

»Vi mangler p.t. sexede og sjove damer, der går op i deres feminine udseende«, lyder starten på DR’s opfordring, der i disse dage florerer lystigt på Facebook for at tiltrække kvinder mellem 18 og 35 år til programserien.

»Du skal foretrække en klub frem for en bodega og en kjole i byen frem for bukser«, fortsætter teksten og afslutter med følgende salut: »Du skal elske at feste, og så skal du være glad, lækker og ærlig!«.

Godt så. DR vil ikke bare have damer. De vil have ’lækre damer’. Desillusioneret læste jeg de kommentarer, der fulgte på Facebook.

»Send gerne billeder (...) jo større hud jo større chance«, skrev en fyr, mens en anden satte ord på min umiddelbare tanke:

»Fedt ... Lyder som et gennemtænkt koncept til Viasat/SBS kanalerne«.

Hvad er det, DR vil? Reproducere den velkendte porno-sexet-lesbiske stereotyp, der skal få mænd til at savle sig igennem programmerne i hede drømme om alt det, kvinderne selvsagt ikke ønsker at gøre med dem?

Eller er formålet med programrækken at vise ’familien hetero’, at lesbiske er ganske harmløse ved at fremstille en skare lipglossede, »helt normale« tøsepiger?

Uanset hvad der er formålet med programmerne, finder jeg det problematisk, at DR forsøger at type-caste kvinder, der er ’lækre’ som modeller på forsiden af et modeblad.

For hvis det ikke allerede er gået op for folkene bag reportageserien i deres research, skulle jeg hilse og sige fra centrale kilder i det lesbiske miljø, at en lækker lebbe ikke nødvendigvis går op i sit »feminine udseende«.

I modsætning til heteroverdenens klassisk feminine kvindeidealer kan det hotteste hotte i det lesbiske univers nemlig være befriende mange forskellige ting.

Den ypperligste og mest eftertragtede kvinde på et dansegulv til en fest for lesbiske kan sagtens vise sig at være en skovmandsskjortebeklædt butch-lebbe med karsehår, en sportslebbe med store muskler og kakifarvede shorts eller en Justin Bieber-lignende version af det i lesbiske kredse ret populære ’dreng på 14-look’.

I mine øjne er netop den diversitet noget af det mest fantastiske ved det lesbiske miljø. For i modsætning til heterokulturens til tider ret begrænsende dresscode er der her ikke et facit for, hvordan en ’rigtig kvinde’ skal se ud og agere.

Går man til fest i Kvindehuset, eller bruger man natten på de eneste lesbiske gå i byen-barer i København (der hedder Vela og 'Lesbisk øl og kaffe' og i øvrigt ligner bodegaer væsentlig mere end klubber), kan man finde kvinder af alle typer.

Mange af dem befriede og lettede over, at de ikke skal passe ind eller være på en bestemt måde for at blive begæret af andre kvinder.

Jeg kender ikke kræfterne bag DR’s programmer, og jeg kan dybest set ikke vide, om den eneste dagsorden med ’Girls! Girls! Girls!’ er at underholde danskerne med labre langbenede lesbiske larver, som jeg frygter.

Jeg kan blot opfordre til, at programmerne også husker Brønshøjmødrene, tømrerlebberne, karrierekranerne og Lyngbyfruerne i stedet for at prøve at blive en dansk version af hollywoodserien ’L Word’, der vrimler med helt urealistisk smukke storbarmede modeller med bølget hår og høje hæle.

Så kære DR – vis nu, at lesbiske kan være seje, ukomplicerede, værdige forbilleder – ikke fordi de er ’lækre’, men fordi de tør være kvinder på deres helt egen måde.

Og find gerne et andet navn at pakke herlighederne ind i end ’Girls! Girls! Girls!’.

Når man er voksen og sej nok til DR’s bedste sendetid, må man i det mindste forvente at blive omtalt som en kvinde.