En minister spreder løgne om en borger, og når borgeren forsøger at rense sit navn, knuser ministeren borgerens privatøkonomi. Det lyder som en politisk reportage fra bananrepublikkernes yderste plantage - men det er desværre en historie fra Danmark. En historie, som vi nu har Civilstyrelsens ord for ikke er "principiel" og "ikke har almindelig offentlig interesse".

Historiens hovedperson er Zubair Butt Hussain, tidligere talsmand for Muslimernes Fællesråd. I 2008 trak han Karen Jespersen i retten, fordi hun ukorrekt beskyldte ham for at gå ind for stening. For et par måneder siden gav byretten ham medhold i, at det var en uberettiget anklage, og Jespersen blev dømt til at betale hans sagsomkostninger. Og så skulle alt jo være i skønneste orden. Borgeren krævede sin ret over for staten - og fik medhold af domstolen. Præcis som det bør være i et retssamfund.

Men det er så her, at filmen knækker. For da byretten skulle opgøre Zubair Butt Hussain sagsomkostninger, og dermed fastsætte Jespersens erstatningspligt, landede de på det overraskende resultat: 31.250 kr. Det svarer til en femtedel af Zubair Butt Hussains faktiske sagsomkostninger.

Men havde Zubair Butt Hussain så ikke bare valgt sig en advokat, som var for dyr? Næ. Karen Jespersens advokatregning var såmænd mere end dobbelt så høj. Og den fik hun skatteyderne til at betale.

Så selvom Zubair Butt Hussain vandt sagen, sidder han i dag tilbage med en regning på over 100.000 kr. Karen Jespersen derimod vil aldrig komme til at betale en rød øre, uanset hvor mange retsinstanser der dømmer hende. Med sådan et fripas var det kun forventeligt, at Jespersen ville anke sagen til Landsretten. Og det har hun gjort.

Altså vil vi snart se Karen Jespersen tage endnu en gratis tur i retssamfundets karrusel - med Zubair Butt Hussain som ufrivillig og betalende medpassager. Civilstyrelsen har endnu en gang givet Zubair Butt Hussain afslag på fri proces. Man må tage sig til hovedet, når man læser begrundelsen. Lad os tage hovedpunkterne:

"Der er [...] lagt til grund, at sagens omkostninger ikke skønnes at blive ekstraordinært store".

Hvad ligger der i dette skøn? Hvordan kan en kvart million kroner ikke være en ekstraordinær stor udgift for en families privatøkonomi? Eller forventer Civilstyrelsen - ligesom Byretten gjorde - at Zubair Butt Hussain kan føre en retssag for en tiendedel af de midler, som modparten bruger?

Det mest absurde er dog Civilstyrelsens vurdering af sagens principielle indhold:

"Civilstyrelsen finder [...], at sagen ikke er principiel, fordi rettens bedømmelse af Deres sag afhænger af en konkret vurdering [...]" og "Denne konkrete vurdering har efter styrelsens opfattelse heller ikke almindelig offentlig interesse".

Hvis der nogen sinde har været principielle sager i dansk retspleje, så må denne sag da være en af dem. Staten knuser en borger med en brutal kombination a la boksning: En-to-tre slag og du er i gulvet. Først lyver vi om dig. Derefter maler vi dig i stumper gennem en uendelighed af retsmøder. Og til sidst knuser vi din privatøkonomi. Uanset om du vinder sagen eller ej: Du er færdig.

Lighed for loven? Glem det. Magtens tredeling? Nope. Borgerens individuelle retssikkerhed? Niks biks.

Og denne skræmmende retstilstand skulle ikke være af principiel karakter og i almindelig offentlig interesse?

Vi er mange, der ikke er enige. Vi er mange, der ønsker at Danmark skal være en retsstat og ikke en bananrepublik. Uffe Ellemann (tidl. minister), Sys Rovsing (tidl. formand for Advokatrådet), Hans Jørgen Bonnichsen (tidl. chef for PET), Claes Kastholm (journalist), Mogens Lykketoft (tidl. minister) med mange flere. Vi har engageret os i en indsamling for at genskabe den retstilstand, som retssystemet i dette tilfælde ikke evner.

Du kan læse mere på indsamlingens hjemmeside, hvor du også kan se, hvem der ellers støtter indsamlingen.

Du kan også klikke synes godt om på indsamlingens Facebook-side.