Dagens Signatur er skrevet af

Anders Jerichow, kronikredaktør

Måske er det et tilfælde. Måske ikke.

På Ruslands ambassade er de hurtigere til at fjerne blomster end hundelorte fra fortovet ude foran.

Blomsterne er lagt til minde om russiske menneskeretsfolk, som er myrdet midt i Moskva. Ambassaden kan ikke lide blomsterne. Eller også får diplomaterne og deres gartner bare en ubehagelig smag i munden, når der ligger blomster til minde om den russiske regerings svigt.

Forleden ringede en god københavner til ambassaden og bad så mindeligt om, at de ville lade hendes blomster i fred.

Men kun hundelorte bliver liggende.

Denne gang var blomsterne til minde om den russiske advokat Stanislav Markelov. Han blev skudt ned i sidste uge på åben gade i den russiske hovedstad. Bagefter rettede morderen sit våben mod den unge journalist Anastasia Baburova og affyrede sit våben igen.

Markelov døde på stedet. Baburova døde på hospitalet. Hun var praktikant på avisen Novaja Gaseta. Han var advokat for avisen, der er kendt eller berygtet for at afsløre korruption og krænkelser af menneskerettighederne. Bladets fremmeste reporter, Anna Politkovskaja, blev myrdet i sin opgang i Moskva for to år siden. Flere er dræbt.

Mordene er ikke opklaret. Men det ligner ikke et tilfælde, at det er kritikerne af Putins regime, der dræbes ved mærkelige og ensomme omstændigheder.

Sikkerhedstjenesten, som har opdraget, uddannet og udklækket Putin, var i flere år i hælene på Anna Politkovskaja og Stanislav Markelov.

De to systemkritikere var utvivlsomt en kilde til voldsom irritation for Kreml – fordi hun afdækkede russisk tortur og virkelig grovkornet undertrykkelse af Tjetjenien, og fordi han påtog sig at forsvare hendes avis og tjetjenske ofre for Putinsystemets undertrykkelse.

De to følte sig hver især overvåget og generet. Anna Politkovskaja blev truet og forsøgt myrdet, før det lykkedes hendes professionelle mordere at gøre deres arbejde færdigt. Og Putins Rusland svigtede sit ansvar for at beskytte pressen og de modige forsvarere af retssamfundets idealer.

Selvfølgelig trykker Putin ikke selv på en aftrækker. Og man må gå ud fra, at han som en god efterretningsmand foretrækker ikke at vide noget som helst, hvis hans agenter er rodet ind i politiske mord.

Men Putin kan ikke flygte fra sit primære ansvar for at sikre, at disse brave mennesker ikke skydes ned.

Det er statens ansvar at sørge for retssikkerhed.

Det er statens ansvar at beskytte truede borgere.

Det er statens ansvar at finde mordere.

Og det er statens ansvar at bringe morderne for retten og få dem dømt ved en fair proces.

Men Putins Rusland har svigtet hele vejen igennem.

Ingen russer ved sine fulde fem vil tro, at sikkerhedspolitiet lige præcis de to dage, hvor døden kom på besøg, ikke holdt øje med Politkovskaja og Markelov.

De russiske sikkerhedstjenester med FSB i spidsen er faktisk dygtige til at beskytte deres egne. Det er jo heller ikke, fordi FSB ikke kan foretage en ordentlig overvågning. Men FSB ved altså også, hvornår den skal vende ryggen til.

Advokaten Stanislav Markelov må godt nok have været provokerende for Putins Rusland. Han førte en kampagne imod løsladelsen før tid af en russisk officer, som blev dømt for mordet på den tjetjenske kvinde, Elza Kungayeve. Han var også advokat for den russiske redaktør, Mikhail Beketov, der blev slået ned – som så ofte, når det rammer kritikere af Putins Rusland – af ’ukendte gerningsmænd’.

Markelovs død »viser, at politiske mord er blevet en afgørende faktor i Ruslands sociale liv, og brugen af magt er blevet et hovedargument imod fremtrædende personligheder«, lød det i en erklæring fra landets liberale parti, Jabloko.

I Kristianiagade på Østerbro er det kun hundelortene, der bliver liggende foran Ruslands ambassade. Blomster for systemkritikerne Politkovskaja, Baburova og Markelov er fjernet – ligesom de selv taget ud.