Annonce
Signatur 12. nov. 2009 KL. 07.56

Er flere asylansøgere undtagelse eller norm?

Antallet af asylansøgere i Danmark stiger, og der kommer stadig irakere. Har de ikke forstået budskabet?

fakta

Anita Bay Bundegaard
Kulturredaktør

Dansk Røde Kors meddelte i mandags, at organisationen har indført ’undtagelsestilstand’ i Sandholmlejren. ’Undtagelsestilstanden’ skyldes, at man har måttet stuve 750 mennesker sammen i lejren, som under normale – og allerede meget pressede – tilstande huser 600 mennesker.

Det betyder, at Røde Kors ikke kan leve op til de standarder, som organisationen har sat for modtagelse af asylansøgere. Ifølge Røde Kors’ asylchef, Jørgen Chemnitz, bor folk under uværdige forhold og må stå i kø i timevis for at få mad.

Undtagelsestilstanden i Sandholmlejren er opstået som følge af en anden undtagelse. Overbelægningen i lejren skyldes nemlig, at der det seneste år er kommet langt flere asylansøgere til Danmark, end myndighederne havde regnet med. Det sker efter flere år, hvor kun meget få asylansøgerne kom til Danmark.

Tid til selvransagelse
Den stramme asyllovgivning, som VKO indførte i 2002, virkede, fik vi at vide. ’Tilstrømningen’ til Danmark var stoppet. Asylansøgerne og menneskesmuglerne gik uden om Danmark, efter at det var rygtedes, hvor vanskeligt det var at få asyl. Derfor står man helt uforberedt på situationen og har travlt med at få genåbnet nedlagte asylcentre.

Ifølge den seneste opgørelse fra Udlændingeservice boede der ved udgangen af sidste år 1.832 asylansøgere på landets asylcentre, mens der i oktober i år befinder sig 2.600 personer – et samlet antal, der stadig er blandt de laveste i Europa.

Hvad er gået galt, siden der på det seneste er sket en markant forøgelse af antallet af asylansøgere, der søger til Danmark? Kan de mennesker, der kommer, hverken se eller høre?

Anita Bay Bundegaard

Dertil kommer, at man mangler plads til de mange uledsagede børn, der også kommer til Danmark for tiden.

Det må være tid til selvransagelse i VKO. For hvad er gået galt, siden der på det seneste er sket en markant forøgelse af antallet af asylansøgere, der søger til Danmark? Kan de mennesker, der kommer, hverken se eller høre? Hvor kommer de fra, siden dansk asyllovgivning og praksis tilsyneladende er gået fuldstændig hen over hovedet på dem?

De kommer såmænd fra lande, der befinder sig i politisk og voldelig konflikt, sådan som asylansøgere altid gør. Fra primært Afghanistan og Irak, som er de to lande, der de sidste mange år har produceret flest asylansøgere i verden.

Antallet af afghanske asylansøgere, der er kommet til Vesten i 2009, har ikke været så højt siden lige efter invasionen af Afghanistan i 2002.

Vi kender kun alt for godt historien om de to lande. Vi er på en vis måde en del af deres historie. Danmark deltog som bekendt med tropper i Irak og har stadig soldater i Afghanistan, hvor situationen desværre kun er blevet værre.

Irakerne bliver ved med at komme
Det, der selvfølgelig må undre politikerne, er, hvorfor budskabet ikke er trængt ind derude. Selv efter en kirkerydning og tvangshjemsendelser af deres landsmænd er irakerne stadig blandt de nationaliteter, der topper listen over asylansøgere i Danmark.

Måske er det slet ikke så kompliceret. Måske skyldes stigningen i antallet af asylansøgere helt enkelt, at irakere såvel som afghanere stadig lever i den vildfarelse, at det land, der har sendt soldater til deres land for at redde dem fra undertrykkelse og terror, også kunne tænkes at ville hjælpe dem, hvis de kom her.

LÆS OGSÅ Vi kan hjælpe de afviste irakere

Eller måske er det endnu simplere: Disse mennesker har et reelt behov for beskyttelse og kan ikke tillade sig den luksus at overveje, hvilket land de kommer til.

Det betyder i så fald, at antallet af mennesker, der søger asyl i Danmark – og andre lande – har en direkte sammenhæng med krig, forfølgelse og undertrykkelse i de lande, de kommer fra. Det er såmænd også det princip, flygtningekonventionen bygger på.

Det er bare ikke den logik, der har styret dansk asyllovgivning. Det politiske flertal har hævdet, at man ved signaler og restriktiv lovgivning kunne holde folk væk. Den seneste udvikling tyder ikke på, at det er helt nok.

Mon ikke 2009 bliver en undtagelse, og vi vil se ’normaliteten’ genindfinde sig ved hjælp af nye restriktioner næste år.

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

Annoncer
24. maj. KL. 00.01
Krise. OECD forudser at Danmark vil få den fjerdesvageste vækst blandt de vestlige lande i de kommende år på blot 1,4 procent. - Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

Det store midterparti lever i en boble

Danske politikere kæmper den sidste krig - modsat resten af verden.

23. maj. KL. 10.38
Kritik. »Jeg har fem venner eller sådan noget. Jeg behøver ikke Facebook for at være i kontakt med dem«, siger Knud Romer. - Foto: ASTRID DALUM (arkiv)

Knud Romer: Facebook er en kræftsvulst på internettet

Drop Facebook omgående, lyder opfordringen fra forfatter.

24. maj. KL. 10.25

Det er ikke synd for mig

Hvis det ikke var for den anonyme sæd, havde jeg måske ikke været her i dag.

24. maj. KL. 15.31
Debat. Det er ikke tilstrækkeligt at pege fingre i aftenens DM-semifinale i disciplinen Debat. Pointerne skal også serveres levende og troværdigt. - Foto: JENS DRESLING

Unge debattører dyster på skarpe holdninger

I aften afvikles første semifinale i DM i Debat.

23. maj. KL. 00.01
Pension. ATP og arbejdsmarkedspensionerne investeres i dag overordnet set efter ét styrende princip: rå kapitalisme. - Foto: Thomas Borberg

Pensionsmilliarder viser vej ud af krisen

Hvorfor investerer vi ikke danske lønmodtageres pension i ... danske lønmodtagere?

22. maj. KL. 13.02

Ekstra Bladets sexkøbsannoncer bør forbydes ved lov

Ekstra Bladet bliver statspolitisk blåstemplet ved at modtage 10 mio. kr. årligt i...

22. maj. KL. 08.45
Anklage. Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen er blevet angrebet for at blande sine personlige interesser ind i sit arbejde, da hun medvirkede i en tv-dokumentar om sin egen ulykkelige barndom. - Foto: EHRBAHN JACOB

Pinligt angreb mod Zornig

Overgreb mod børn bør ikke anskues som 'en meget privat sag', men som et højaktuelt samfundsproblem.

21. maj. KL. 10.34
Togtiggeri. På en almindelig dag er det nu mere reglen end undtagelsen, at folk på S-togene mellem Nørreport og Sydhavnen bliver afbrudt af tiggere, skriver debattør. - Foto: Jens Dresling (arkiv)

Tiggerne i S-togene provokerer mig

Tiggeriet er forulempende og provokerende for de rejsende.

19. maj. KL. 18.55
Ignorance. Kollektivet har svært ved at gennemskue markedsmekanismerne, og derfor handler vi på baggrund af dårlige eller forkerte informationer, forklarer Vincent Hendricks. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Kollektivt fjolleri hjalp finanskrisen på vej

Krisen er vores fælles ansvar, ikke bare grådige finansfolks og uansvarlige bankers.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Vulkansind. Pedellen Hannes er iskold udenpå og geyservarm indeni i Rúnar Rúnarssons spillefilmsdebut 'Volcano'. - Foto: fra filmen
24. maj. KL. 17.52

Debutant fremstiller to gamle mennesker usædvanlig modigt

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning