I forsvarsministeriet i Tel Aviv sidder en arbejdsgruppe af velnærede befalingsmænd, der bestemmer, hvor mange kalorier det officielle Israel mener, at den palæstinensiske befolkning i Gazaområdet, 1,4 millioner mennesker, kan klare sig med pr. dag for ikke at blive ramt af underernæring.

Om de må få pasta eller gryn, om børnene må få chokolade, og om det kan tilstedes de voksne at få sardiner i olie eller i tomatsovs. I frokostpausen spiser de israelske ’ernæringskonsulenter’ flere kalorier pr. måltid, end de bevilger en palæstinenser i Gaza pr. dag.

Gazas civilbefolkning er offer for en brutal kollektiv afstraffelse, skønt dens eneste brøde er, at den lever i et samfund underlagt et regime, der ligger i krig med Israel. Hamas har det erklærede mål at udslette Israel og ’befri’ hele Palæstina med henblik på at oprette et emirat efter iransk forbillede.

At Israel forsvarer sig mod Hamas, kan man ikke klandre det for. Man kan derimod bebrejde det, når det tager en hel befolkning som gidsel i det forfængelige håb, at den palæstinensiske befolkning vil rejse sig mod Hamas.

Gazas indbyggere overlever på vågeblus. Store dele af Gaza ligger stadig i ruiner efter den israelske invasion sidste år. Penge til genopbygning er bevilget af EU og de arabiske oliestater, men blokaden forhindrer import af byggematerialer.

LÆS OGSÅOrganisationer: Verden forråder Gaza

Titusinder af palæstinensere, hvis boliger blev ødelagt, bor endnu under interimistiske vilkår, en fremragende rugeplads for næste generation af islamister og, i ekstreme tilfælde, af terrorister.

Man fatter ikke, at de europæiske lande forholder sig passivt og stiltiende accepterer, at Israel fremturer med denne kollektive afstraffelse af en uskyldig civilbefolkning.

At USA ikke griber ind og kræver, at Israel ophæver eller i det mindste slækker på blokaden, kan måske forklares med, at Washington har større ting på spil og ikke ønsker flere kontroverser med en vrangvillig Benjamin Netanyahu.

Men europæerne kan tillade sig et friere spil i forhold til Israel. Europa er Israels største eksportmarked, og det er Israels ambition at blive endnu dybere integreret i de europæiske institutioner.

Total blokade af Gaza
Det er mennesker, vi taler om, mennesker, som uden egen skyld befinder sig i et veritabelt fængsel, opretholdt af en stat, som kalder sig demokratisk, og hvis generaler og politikere i tide og utide, ofte med god grund, appellerer til omverdenens samvittighed.

Set fra et europæisk synspunkt må hensynet til 1,4 millioner palæstinensere veje tungere end hensynet til Mellemøstens stærkeste krigsmagt, der er af den, fejlagtige, opfattelse, at dens snævre interesser til enhver tid overtrumfer alle andre hensyn.

Blokaden af Gaza fra israelsk side har stået på i over tre år. 60 procent af befolkningen er arbejdsløse. De holder sulten fra døren, men det er ingen garanti mod fejlernæring af især mindre børn. Mange vil blive hæmmet i deres udvikling og aldrig blive i stand til at udnytte deres naturgivne muligheder som voksne.

Burde det ikke være begrundelse nok for politisk indgriben fra europæisk side? Ikke mindst nu, hvor det er uundgåeligt, at forsyningssituationen i Gaza vil blive forværret. Hidtil har der stået en bagdør på klem. Den vil snart smække i.

Gaza er til to sider lukket inde af den israelske blokade. Den tredje side vender mod Middelhavet, og den fjerde, der måler 14 kilometer, vender mod Egypten.

Under denne grænse har foretagsomme mennesker udboret et netværk af underjordiske tunneler, hvorigennem der smugles livligt fra Egypten til Gaza. Alt muligt, fra mad til maskiner og ikke mindst våben, leveret af Iran, der er Hamas’ velgører.

Det israelske luftvåben har bombet mange tunneler, men nye er dukket op, i et antal på mellem 200 og 300.

Smugleriet, som Hamas har beskattet, lettede tilværelsen for det fåtal i Gaza, der havde penge. Nu sætter Egypten en stopper for denne trafik. Stålplader af 14 meters højde bliver nu hamret ned langs grænsen i en sådan dybde, at den underjordiske stålvold skal kunne blokere for adgang til tunnelerne.

LÆS OGSÅEgypten bygger underjordisk stålmur mod smuglere

Dermed skulle blokaden af Gaza blive total og befolkningen afhængig af det israelske militærs nåde.

Spil for galleriet
Den egyptiske aktion er resultatet af amerikansk pres og egeninteresse.

Officielt siger Kairo, at ’Skammens Mur’, som regeringskritikere kalder den, er til for at forsvare Egyptens suverænitet, der bl.a. bliver krænket af indsmugling af våben og raketter. Uofficielt er aktionen udtryk for regimets frygt for etablering af en fundamentalistisk base i Gaza med afsmittende virkning på Egypten.

Hamas er en aflægger af De Muslimske Brødre i Egypten, der ville vinde et frit valg.

Overalt i Mellemøsten bliver den egyptiske aktion udlagt som bevis på en israelsk-egyptisk konspiration rettet mod den palæstinensiske befolkning i Gaza. Det har udløst voldsom kritik af Israel i det hele taget fra de regeringskontrollerede medier i Kairo som bevis på det modsatte. Men alt dette er spil for galleriet.

I centrum står 1,4 millioner nødstedte palæstinensere i Gaza, hvis ringe kår nu vil blive yderligere forværret. De er et europæisk samvittighedsspørgsmål, vel et politisk slagsmål med Israel værd.