I foråret 2008 strejkede tusindvis af pædagoger, sosu’ere og andre offentligt ansatte med krav om »mandeløn til kvindefag«.

I ugevis var danskerne det forår vidne til, at kvinder i farvestrålende T-shirts på gader og pladser sang: »Hop hop lønnen den skal op«.

Men op til forårets forhandlinger om en ny lønaftale er kravet om ligeløn pist væk fra de kommunalt ansattes liste over krav. Det er formand Dennis Kristensen fra FOA, der repræsenterer københavnske pædagoger og ansatte i ældreplejen, mildt sagt rasende over:

»Det er en katastrofe, at vi ikke kan blive enige om at rejse krav om ligeløn«, siger Dennis Kristensen, der til formiddag aflægger beretning på FOA’s kongres i Odense.

88 procent af de 200.000 FOA-medlemmer er kvinder.

Fagbevægelsen er splittet
Kravet om ligeløn faldt væk, da forhandlingsfællesskabet KTO, der repræsenterer 47 fagforeninger og 534.000 lærere, HK’ere, pædagoger og andre kommunalt og regionalt ansatte, skulle blive enig om krav til næste års forhandlinger.

»Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi er splittede i fagbevægelsen, og selv om ligeløn optager medlemmerne, så står vi ret alene med kravet«, siger FOA-formanden.

ANALYSEDanmark står ved en skillevej

De offentlige lønninger vil under ingen omstændigheder stige ret meget de kommende år, fordi de skal følge den private lønudvikling. Og for tiden stiger lønnen stort set ikke i for eksempel industrien.

»Vi ville gerne have sat et projekt i gang, som i løbet af de kommende år kunne udjævne forskellene mellem kvinde- og mandefag, men så langt rakte solidariteten altså ikke«, siger Dennis Kristensen.

Bedre at være ufaglært
Pædagogerne kalder det »smadderærgerligt«, at de kommunale forhandlere ikke enedes om at rejse krav om ligeløn.

»Vi havde stået stærkere, hvis det var et fælles krav. Nu må vi selv rejse kravet og forsøge at overbevise de kommunale arbejdsgivere om, at vi skal have noget ekstra i forhold til andre«, siger formand Henning Pedersen, BUPL.

I maj slog Lønkommissionens beretning fast, at der ikke var nævneværdige ligelønsproblemer inden for de enkelte fag, men generelt er det bedre lønnet at arbejde med it og teknik, hvor mændene er i flertal, end med pleje og omsorg, som er typiske kvindefag.

Der er nogle kvindedominerede fag, hvor der ikke er megen fidus ved at tage en uddannelse.

Politiken kunne for nylig fortælle, at det bedre kunne betale sig for et ungt menneske, der forlader gymnasiet, at tage ufaglært arbejde livet ud end at bruge små fire år på at uddanne sig til pædagog og arbejde i faget frem til pensionering. Det ufaglærte arbejde ville give en højere livsløn.

»Det vil tage flere overenskomster at løse det problem, men vi skal i gang med at lægge en plan, så vi i 2020 er kommet nærmere håndværkerne og teknikerne, som har en tilsvarende længde uddannelse«, siger Henning Pedersen, der advarer om, at det kan blive svært at rekruttere til faget fremover: »Selv om der lige nu bliver afskediget pædagoger, så er der rigtigt mange, som går på pension i den kommende tid, så om nogle få år vil der mangle pædagoger. Og vi så i de gode år, at pædagoger søgte over i det private«.

Usikkerhed om projektet
På socialpædagogernes kongres i går var ligeløn også et tema.

»Der er systematisk uligeløn mellem grupper som fysioterapeuter, socialpædagoger og pædagoger på den ene side og diplomingeniører og bygningskonstruktører på den anden. Trods sammenlignelige uddannelser er der en lønforskel, der vil noget. Over 10.000 kr. om måneden«, tordnede formand Kirsten Nissen.

Topforhandler og formand for KTO, Anders Bondo Christensen, forklarer, at der var stor usikkerhed om, hvad ligelønsprojektet gik ud på.

»Og vi står i en overenskomst med en meget smal ramme. Derfor er der bred enighed om at prioritere mest muligt til reallønnen«, siger han.