Annonce
Erhverv 17. nov. 2010 KL. 17.06

Jagten på Baggers forsvundne millioner fortsætter

Stein Bagger og Mikael Ljungman er begge idømt fængselsstraf. Men der mangler stadig et stort millionbeløb.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Århundredets største svindelsag

Sagen om Stein Bagger og IT Factorys konkurs er en af de mest spektakulære erhvervsskandaler i Danmark i nyere tid.

Hovedpersonen Stein Bagger har tilstået bedrageri og dokumentfalsk for 831 millioner kroner og blev 12. juni 2009 idømt syv års fængsel.

Det var en tilfreds anklager, som i dag kunne forlade Østre Landsrets flot udsmykkede lokaler med en skærpet fængselsstraf over Stein Baggers svenske forretningspartner Mikael Ljungman på sin kappe.

Vicestatsadvokat Per Justesen gik efter syv års fængsel og fik det. Dermed skærpede landsretten forårets dom over Mikael Ljungman med et enkelt år.

»Det er svært at være utilfreds«, sagde Per Justesen umiddelbart efter domsafsigelsen til politiken.dk.

»Det giver god mening, at vi har fået skærpet dommen. Sammenholdt med dommen over Stein Bagger, hvor Stein Bagger fik en væsentlig rabat for sin medvirken til sagens opklaring, har det modsatte været tilfældet for Mikael Ljungman. Det giver sig udtryk i det resultat, som landsretten er kommet frem til. Og det, synes jeg, er et rigtigt resultat«, lød det fra Per Justesen.

Bagger og Ljungman

Sagen om Stein Bagger og IT Factorys konkurs er en af de mest spektakulære erhvervsskandaler i Danmark i nyere tid.

Hovedpersonen Stein Bagger har tilstået bedrageri og dokumentfalsk for 831 millioner kroner og blev 12. juni 2009 idømt syv års fængsel.

Stein Bagger blev afsløret i december 2009, hvor han gennem længere tid havde solgt fiktivt IT-udstyr til både selskaber og banker.

En del af dette salg skete via Mikael Ljungmans selskaber, og det blev svenskeren 26. marts 2010 idømt seks års fængsel for i byretten.

17. novermber 2010 fandt Østre Landsret ham ligeledes skyldig og valgte samtidig at skærpe straffen til syv års fængsel.

Ljungman rystede på hovedet
For Mikael Ljungman var dommen et slag i ansigtet.

Han havde på forhånd håbet at blive frifundet for medvirken til Stein Baggers berygtede leasingkarrussel, hvor banker og leasingselskaber blev snydt i millionhandeler med fiktiv software og falske underskrifter. Nogle af svindelnumrene foregik gennem selskaber kontrolleret af Mikael Ljungman.

Mikael Ljungmann var som sædvanligt velklædt, da han mødte op i retten.

Iført mørkeblå strikcardigan ovenpå en stribet skjorte havde han plads til et smil ud mod tilskuerrækkerne, inden dommerne trådte ind i retslokalet.

LÆS OGSÅBaggers svenske partner skal syv år i fængsel

Da retsformanden læste straffens længde på syv års fængsel op, blev det mødt med en stille hovedrysten og et stift blik fra Mikael Ljungman.

Efter dommen havde han igen overskud til et lille smil, mens han småsnakkede med sin forsvarer, advokat Ebbe Mogensen.

Og efter kort at have stukket hovederne sammen accepterede Mikael Ljungman uden sværdslag anklagerens krav om, at han fortsat skal sidde varetægtsfængslet, indtil selve afsoningen af straffen kan begynde.

Gav ingen mening at kære
Efter at Mikael Ljungman var blevet ført ud af retssalen uddybede Ebbe Mogensen:

»Kendelserne har været imod os hele tiden. Vi har jo prøvet alt. Og han er en tør kender af det faktum, at Bagger heller ikke blev løsladt til senere afsoning. Han blev også sat ind med det samme, og så ville han (Mikael Ljungman, red.) ikke begynde at kære«, sagde Ebbe Mogensen.

At dom og strafudmåling nok engang gik Mikael Ljungman imod, ønskede forsvareren ikke umiddelbart at kommentere nærmere.

»Nu skal jeg hjem og læse dommens præmisser. Men jeg kan konstatere, at landsretten har udøvet et skøn, som går ud på noget barskere, end det byretten gjorde. Det må vi hjem og kigge grundigt på«, lød det fra Ebbe Mogensen.

Hvor er pengene?
Med Østre Landsrets domfældelse over Mikael Ljungman er der sat et foreløbigt punktum i det juridiske efterspil ovenpå IT Factory-skandalen.

Forude venter en række erstatningssager, som konkursboet efter IT Factory har bebudet mod blandt andet de revisorer og den bestyrelse, som lod sig besnære af den charmerende og veltalende Stein Bagger og IT Factorys på overfladen fantastiske succes.

Dertil kommer, at en stor del af gevinsten fra svindelnummeret aldrig er dukket op.

Til at begynde med var 220 millioner kroner forsvundet ud i det blå, men siden har Bagmandspolitiet opsporet 50 millioner kroner på en konto i Kina tilhørende Mikael Ljungman.

LÆS OGSÅ Politiet finder Bagger-millioner i USA

Anklager Per Justesen erkender, at de resterende millioner kan blive svære at grave frem.

»Der bliver formentlig brugt nogle penge hen ad vejen. Så jo længere tid, der går, jo mindre vil der formentlig være i behold, hvis det lykkes at skaffe nogen«, siger Per Justesen.

Men jagten på pengene er ikke droppet, understreger han:

»Som i alle andre sager, så er de (pengene, red.) jo ikke glemt af den årsag. Med de muligheder, der nu engang er til rådighed, vil vi forsøge at se, hvad vi kan gøre og få afdækket et eventuelt udbytte, så det kan komme de forurettede til gavn«.

Annonce
Annoncer
Politik
24. maj. KL. 22.20

Regning for skattelettelser kan ende hos de ledige

Regeringen vil regulere overførselsindkomsterne i skattereformen, erfarer Politiken. Enhedslisten er chokeret.

Bagsiden
24. maj. KL. 21.45
EJENDOM. Billedet af denne kniv er indsendt af en pensioneret kirurg. Kniven er fra Fængselsvæsenet i Herstedvester. Den blev fjernet med en mavekikkert sidst i 1970'erne fra en gentleman, der var kommet til at spise den. »Således med lettet sind ser jeg frem til afleveringsdagen«, skriver kirurgen til Bagsiden.

Hjælp opsvinget i gang: I morgen kan du returnere statens gemte guld

Politikens bagsideredaktion arrangerer frit lejde-dag på Rådhuspladsen.

Danmark
24. maj. KL. 20.14
Sultestrejke. De 11 iranere blev budt velkommen af sognepræst Pernille Østrem, da de tog ophold i kirken i går. - Foto: JENS DRESLING

Iranere får lov til at blive i Stefanskirken indtil videre

Det var et uafklaret menighedsråd, som mødtes om asylansøgerne i kirken.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Erhverv

04:14

18. maj. KL. 09.46 TV Zuckerberg i 2005: Facebook skal ikke være stort

Lundes blog

  • Niels Lunde
    31. aug

    Tak

    Niels Lunde

Det sker
Vulkansind. Pedellen Hannes er iskold udenpå og geyservarm indeni i Rúnar Rúnarssons spillefilmsdebut 'Volcano'. - Foto: fra filmen
24. maj. KL. 17.52

Debutant fremstiller to gamle mennesker usædvanlig modigt

ibyen anbefaler

restaurant & cafe