Vild forvirring om reglerne for aktivering: Det er ikke alene Københavns Kommune, der har problemer med at forstå dem.

Mere end 43 procent af de kommunale jobcenter- eller beskæftigelseschefer svarer i en rundspørge fra Politiken Research, at »25-timers reglen for aktiveringstilbud kan fortolkes på flere måder«.

Hver tredje af cheferne vurderer oven i købet, at andre kommuner end København har lavet aktivering i stil med den københavnske model.

»De her tal må gøre indtryk. København er absolut ikke alene, når 43 procent af kommunerne i undersøgelsen svarer, at 25-timers reglen kan fortolkes på flere måder«, siger overborgmester Frank Jensen (S) fra København.

LÆS OGSÅJobfirmaer kan score bonus for ren loppetjans

Det var netop 25-timers reglen, der kort før jul fældede Københavns Kommune. Kommunen skal betale et historisk stort beløb på op mod 390 millioner kroner, som den har modtaget i 2008 og 2009, tilbage til statskassen. Det er penge, som kommunen har fået i refusion for et aktiveringsprojekt i Farvergade.

Den statslige Arbejdsmarkedsstyrelse har afgjort, at kommunen uretmæssigt hævede den højeste refusionssats på 65 procent af kontanthjælpen til arbejdsløse, men kun var berettiget til den lave sats på 35 procent.

Loven er uklar
Kort fortalt betyder 25-timers reglen, at de arbejdsløse skal aktiveres i mindst 25 timer om ugen.

Spørgsmålet er så, om det skal foregå på en fast adresse, eller om de arbejdsløse må være andre steder. I Farvergade var de arbejdsløse blot halvanden time på adressen, mens resten af tiden foregik uden for jobcentrets lokaler.

Jobcenter- og beskæftigelsescheferne har medvirket i rundspørgen på baggrund af et løfte om anonymitet, men med mulighed for at kommentere.

»Lovgivningen er uklar omkring, hvad der er kravet til 25 timers aktivitet. Når loven er uklar, har vi vendt os til lovens intentioner og formål for tolkning. Her gælder der ikke noget eksplicit krav om fremmøde«, skriver en af cheferne.

LÆS OGSÅEnlig mor sendt i aktivering på bordel

En anden langer ud efter Arbejdsmarkedsstyrelsen.

»Bekendtgørelsen taler om, at borgeren skal »deltage aktivt i tilbuddet«, medens Arbejdsmarkedsstyrelsen taler om, at borgeren skal være »mødt frem i tilbuddet««, skriver chefen.

En tredje giver sit bud på, om andre har anvendt noget, der ligner fremgangsmåden i Farvergade.

»Jeg har kun hørt om et par kommuner, som har lavet lignende tilbud – men mit kendskab er fortrinsvis til jyske kommuners tilbud«, skriver en chef.

Forsker kræver undersøgelse
Mere end hver tredje af cheferne vurderer, at flere andre eller nogle få kommuner benytter aktivering, hvor »hjemmeaktivering« har indgået.

Det får en arbejdsmarkedsforsker med speciale i aktivering til at kalde resultatet af Politikens undersøgelse for bekymrende.

»Jeres rundspørge bekræfter, at der er tale om komplicerede regler og vanskelig lovgivning. Nu har Arbejdsmarkedsstyrelsen så med sin afgørelse klargjort reglerne«, siger lektor Thomas Bredgaard, Aalborg Universitet, og sætter spørgsmålstegn ved Arbejdsmarkedsstyrelsens fremgangsmåde.

LÆS OGSÅKøen af langtidsledige vokser i lyntempo

»De har juraen på deres side, men er det retfærdigt, at en kommune kommer til at betale tilbage, når problemet tilsyneladende er meget mere omfattende end blot en kommune. Der burde laves en kortlægning af problemets omfang«, siger Thomas Bredgaard.

Frank Jensen: Vi har ikke handlet i ond tro
Også overborgmesteren går til angreb på Arbejdsmarkedsstyrelsen.

»Jeg vil sætte et stort spørgsmålstegn ved det rimelige i, at vi bare får udskrevet en bøde på op mod 390 millioner kroner. Det havde været naturligt, at Arbejdsmarkedsstyrelsen indkaldte os til et møde, hvor vi gennemgik tingene og fik rettet eventuelle fejl. København har ikke handlet i ond tro, men prøvet at strikke det bedste tilbud sammen til de arbejdssøgende«, siger Frank Jensen.

LÆS OGSÅJobcentre sender flere ledige ud i gratis arbejde

Aktiveringsprojektet har været relativt succesrigt. 40 procent af kontanthjælpsmodtagerne, der kom i Farvergade, var ude af offentlig forsørgelse efter en måned. Ikke desto mindre advarede både en juridisk chef og en revisor mod fremgangsmåden.

»Det handlede om, at tilbuddet til jobsøgende var bedst muligt«, siger Frank Jensen.

I Arbejdsmarkedsstyrelsen giver Politikens rundspørge ikke anledning til at sætte yderligere undersøgelser i gang.

»Vi har ikke noget belæg for at tro, at der er sket noget tilsvarende i andre kommuner som i København«, siger kontorchef Søren Tingskov. Arbejdsmarkedsstyrelsen sendte i kølvandet på sagen fra København et brev ud til samtlige landets kommuner, hvor reglerne blev præciseret. Men sagen fra København går tilbage til 2008 og 2009.

LÆS OGSÅLedige sendes på yogakursus

»Hvis kommunernes revisorer opdager nogle uregelmæssigheder, så har de en pligt til at gøre opmærksom på, at der er noget, der eventuelt skal rettes op. Det gjorde Københavns Kommunes revisor også«, siger Søren Tingskov.

Københavns Kommune har endnu ikke taget stilling til, om den vil betale de op mod 390 millioner kroner tilbage eller tage en retssag mod staten.