Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv 5. jul. 2012 KL. 10.01

Storbritanniens næststørste bank får kredithug efter fusk

Moody's nedvurderer den britiske storbank Barclays Bank til negativ efter chefafgang.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Storbritanniens næststørste bank Barclays er ude i dyb krise. Tre chefer er trådt tilbage mandag og tirsdag, og torsdag nedgraderer kreditvurderingsfirmaet Moody's bankens finansielle styrke til 'negativ' fra 'stabil'.

»Moody's har ændret sin vurdering af Barclays til negativ«, hedder i erklæringen.

Årsagen er dels krisen i banken, der er ude i sit hidtil værste stormvejr, efter at det er kommet frem, at den har fusket og manipuleret med sine rentesatser i flere år.

Milliardbøde og afsked til ledelsen
I sidste uge blev banken idømt en rekordstor bøde på godt 2,5 milliarder kroner. Og mandag trådte bankens bestyrelsesformand Marcus Agius tilbage, og tirsdag fratrådte bankens øverste direktør, Bob Diamond.

»Beslutningen afspejler bekymring for bankens fremtidige kurs, efter at ledende medarbejdere er fratrådt«, hedder i erklæringen fra Moody's.

Moody's nedgraderer også Barclays, fordi den britiske regering ventes at reducere sin støtte til store britiske banker.

LÆS OGSÅBarclays tidligere topchef erkender fejl

Moody's skriver videre, at Barclays risikerer yderligere nedgraderinger, hvis banken ikke hurtigt får styr på sin ledelse.

»På grund af de negative fremtidsudsigter er det utænkeligt, at Barclays bliver opgraderet i den nærmeste fremtid, med mindre banken genskaber en stabil ledelsesstruktur«, skriver Moody's.

ritzau