For første gang i årevis falder huspriserne. Den gennemsnitlige pris per kvadratmeter er i 4. kvartal 2002 faldet med 0,3 procent for parcel- og rækkehuse, viser tal fra Realkreditrådet. »Faldet skyldes den generelle usikkerhed i økonomien. Men 0,3 procent er det samme som uændret, og jeg fokuserer mere på hele året, hvor der har været en stigning på 2,4 procent svarende til den generelle prisudvikling i samfundet«, siger cheføkonom i Realkredit Danmark, Karsten Beltoft, til Ritzau. Han betegner det lille fald som en krusning i udviklingen. Stigning i hovedstadsområdet Der er ikke noget entydigt mønster i, hvordan prisudviklingen fordeler sig over landet. Priserne i København og Frederiksberg kommuner samt Frederiksborg og Roskilde amter er steget. De største og de mindste kommuner i provinsen har oplevet et prisfald, mens de mellemstore kommuner har set en stigning. »Der vil fortsat være størst søgning i hovedstaden samtidig med, at det er der, hvor det er sværest at bygge noget nyt«, siger Karsten Beltoft. Balance på markedet Karsten Beltoft mener, at der er ved at være balance mellem udbud og efterspørgsel på boligmarkedet. Antallet af handler er for alle ejendomstyper faldet med mellem 22 og 26 procent, og ifølge Karsten Beltoft er salgstiden for ejerboliger steget fra tre måneder til op mod seks måneder i det seneste år. Prisen på ejerlejligheder og fritidshuse er fortsat opad med en stigning på henholdsvis 1 og 1,7 procent i kvartalet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Det borgerlige Danmarks løgn må stoppe
-
Det Kongelige Teater har fundet sin nye skuespilchef
-
Google kalder det den største ændring i 25 år. Og den skaber stor bekymring
-
Det var »punkrock«. Men nu er troen på Donald Trump begyndt at slå revner
-
Rikke Smedegaard har betalt en urimelig høj pris for sit arbejde: »Jeg har det ikke særlig godt«
-
Forfatter bag ny undersøgelse er overrasket over europæernes svar på spørgsmål om Ukraine
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Carl Nielsen var ikke selv nogen god pianist. Men hendes udgivelse er en bedrift
Lyt til artiklenLæst op af Thomas Michelsen
00:00
Interview
Lægen kaldte hendes livsomvæltende symptomer naturlige. Så gik hun i gang med at undersøge mysteriet
Lyt til artiklenLæst op af Dorte Hygum Sørensen
00:00




























