Regeringen har et nedskrevet mål om en røgfri generation, så ingen børn og unge ryger i år 2030. Men personer under 18 år kan uden problemer købe cigaretter, selv om loven klart forbyder butikker at sælge tobaksvarer til dem.
Det viser en stikprøve, hvor Politiken tog en 16-årig gymnasieelev med til 20 tilfældigt udvalgte butikker – 18 af dem solgte smøger til den mindreårige.


























