Læge og forsker Louise Brinth har oplevet faglige tæsk i forbindelse med sine undersøgelser af trætheds- og svimmelhedssyndromet POTS og andre mulige bivirkninger af HPV-vaccinen ved Synkopecentret på Frederiksberg Hospital. Hun har nu trukket sig fra sin stilling.
Louise Brinths forskning blev stemplet som subjektiv i en rapport fra Den Europæiske Lægemiddelstyrelse (EMA), der skrev: »at de rapporterede tilfælde af POTS, som Brinth og dennes kollegaer har indberettet, repræsenterer et yderst selektivt udsnit af patienter, tilsyneladende valgt for at passe ind i en forhåndsbestemt konklusion om vaccinerelaterede skader«.



























