Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden 18. sep. 2012 KL. 07.28

Britisk prins blev skjult under heftigt Taleban-angreb

Nummer tre i arvefølgen til den britiske trone var tæt på voldsomt angreb i Helmand, der kostede flere livet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den britiske prins Harry blev under ledsagelse af vagter flyttet til et sikkert sted under fredagens Taleban-angreb på Camp Bastion i Afghanistan. Det fortæller den britiske forsvarsminister Philip Hammond i et interview med BBC.

Harry er udstationeret som helikopterpilot i den stærk befæstede lejr i Helmandprovinsen.

Selv om Taleban har svoret, at de vil gøre alt for at dræbe den yngste søn af kronprins Charles og den afdøde prinsesse Diana, så havde angrebet intet at gøre med prinsen.

Angrebet var en hævn for Muhammed-film
»Formålet med angrebet var at ramme amerikanerne som hævn for antiprofet-filmen«, sagde den islamistiske oprørsgruppes talsmand Qari Yousuf lørdag til nyhedsbureauet Reuters.

To amerikanske marinesoldater blev dræbt, da oprørere sent fredag affyrede morterer, granater og skudsalver mod basens lufthavn og den amerikanske lejr Camp Leatherneck.

angrebsmål.  Taleban har offentliggjort dette billede, som angiveligt viser angrebet på Camp Bastion. Foto: AP

De materielle ødelæggelser var store.

LÆS OGSÅTaleban: Prins Harry skal dræbes

Ifølge den amerikanske tv-station Fox News blev 20 oprørere dræbt, da Isaf-soldaterne svarede igen på angrebet, som ødelagde en bygning, en hangar og flere fly.

LÆS ARTIKLENHeftigt angreb rammer danskerbase i Afghanistan

Den britiske forsvarsminister, Philip Hammond, siger til BBC, at der er »yderligere sikkerhedsforanstaltninger« på plads for at beskytte Storbritanniens tredje i arvefølgen til tronen på sin anden udstationering her i Afghanistan.

Prinsen fejrede sin fødselsdag dagen efter
Ifølge ministeren var prinsen ikke på noget tidspunkt i fare. Harry, der lørdag kunne fejre sin 28-års fødselsdag, befandt sig cirka to kilometer fra basen med andre besætningsmedlemmer fra en Apache-helikopter, da angrebet begyndte.

Hammond siger, at mens den kongelige er »hverken mere eller mindre eksponeret end de andre Apache-piloter«, så forbliver han under tæt beskyttelse.

Prins Harry indledte sin fire måneders udstationering for godt en uge siden.

ritzau