Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden 10. dec. 2008 KL. 18.11

Pind vil have tjek af menneskerettigheder

Venstres udenrigsordfører foreslår, at dansk lovgivning på udvisningsområdet fjernes, så domstolene kan tage direkte stilling til menneskerettighederne.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En tunesisk statsborger, der ikke kan udvises, og somaliske pirater, der ikke kan straffes, når man fanger dem.

Nye problemer understreger behovet for at se nærmere på de internationale konventioner, der i et halvt årti har beskyttet individer mod overgreb fra staten, mener Venstres udenrigsordfører, Søren Pind.

»Samlet set tegner der sig et billede i de senere år, hvor den vestlige verden i stigende grad bliver udstillet som magtesløse i forhold til de mennesker, som i virkeligheden vil frihedsrettighederne det ondt«, siger han til Ritzau.

Lovgivning bør fjernes
Søren Pind foreslår, at den danske lovgivning på udvisningsområdet fjernes, så domstolene kan tage stilling til konventionernes rækkevidde.

»I dag har vi også dansk lovgivning, som giver folk en række rettigheder, som skaber problemer ved domstolene. Vi kan ikke reelt diskutere, hvor langt konventionerne strækker, før vi ved - via domstolene - hvad der præcis dømmes på. Når vi så ser de reelle domme på konventionerne, så kan vi få en reel diskussion af, om det egentlig var det, vi tiltrådte for 60 år siden. Er det egentlig en vej, vi ønsker at betræde? Skal man gå så langt, så man ønsker at opsige dele af konventionerne? Skal man trække modsat via dansk lovgivning«, siger Søren Pind.

ritzau