'Hemmelige' koder er udbredte i Danmark

Livgivende. Herlev Sygehus er blandt de hospitaler, der tildeler patienter koder, der henviser til livgivende behandling.
Livgivende. Herlev Sygehus er blandt de hospitaler, der tildeler patienter koder, der henviser til livgivende behandling.
Lyt til artiklen

Hver tredje medicinske afdeling på de danske sygehuse bruger koder som 'Minus 2222', 'Minus 555' og 'Minus EHM', der kan betyde liv eller død for patienterne. Og ofte inddrages patienterne ikke i beslutningen. Det viser en undersøgelse, der blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger i 2007, hvor 138 medicinske afdelinger fra hele landet deltog. Det er almindeligt, at patienter bliver udelukket fra livreddende behandling på sygehusene.

Og lægerne træffer ofte beslutningen uden, at patienten får noget at vide, skriver TV2 Nyhederne.Ifølge undersøgelsen bruger stort set alle medicinske afdelinger på de danske sygehuse ordinationen 'Ingen genoplivning ved hjertestop'. Og en tredjedel af afdelingerne bruger koder i journalerne for de patienter, der har ordinationen. Koder er telefonnumre Nogle steder skriver man for eksempel 'Minus 555', mens man andre steder bruger koden 'Minus 2222'. Tallene 555 og 2222 er de lokaltelefonnumre, som sygeplejerskerne normalt ville ringe til for at tilkalde et hjertestop-hold. I praksis betyder koderne altså, at sygeplejerskerne ikke skal ringe efter hjertestop-holdet, hvis en patient uden den rigtige telefonkode får hjertestop. De skal lade vedkommende dø.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her