Beløbet på din lønseddel fortæller, hvor gammel du kan forvente at blive.

En mand blandt den bedst stillede fjerdedel har en middellevetid på 81,4 år. Det er 10 år længere end en mand blandt den fjerdedel af danskerne, der tjener mindst. Og den forskel i middellevetid er næsten fordoblet på 20 år.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og Statens Institut for Folkesundhed (SIF).

LÆS ARTIKEL2010 blev endnu et fattigt år

Den markante sociale ulighed i levetid hænger sammen med forskelle i livsstil.

»Rygning er den største dræber, og der er flere, som ryger i de lavtlønnede og kortuddannede grupper. Og vi ved, at der er mere opmærksomhed på fysisk aktivitet blandt velstillede, samt at der er en tendens til at spise sundere blandt de velstillede«, siger Henrik Brønnum-Hansen, forskningsleder hos SIF.

Men motion, kost og rygning forklarer kun til dels forskellen. En lavtuddannet mand på 30 år, som aldrig har røget, kan forvente at dø 2,3 år før en højtuddannet mand på 30 år, som aldrig har røget.

»Den øgede forskel i levetid kan kun til en vis grad forklares med livsstilsfaktorer. Resten handler om de omstændigheder, du ellers lever under, blandt andet hvordan du arbejder og bor«, siger Henrik Brønnum-Hansen.

Kantine, frugt og fitness
Fagforeningen 3F genkender, at arbejdsmiljøet giver forskelle i levetiden.

»En akademikerarbejdsplads har ofte både sund kantine, frugtordning og fitness, men hvor er bygningsarbejderne og asfaltarbejderne henne i den sammenhæng? De er koblet af sporet, fordi deres arbejdspladser ikke har fokus på den slags. Her burde det offentlige i højere grad gå foran og støtte«, siger Peter Hamborg Faarbæk, projektleder hos 3F.

Han fremhæver, at uligheden i sundhed også hænger sammen med, at lavtuddannede ofte har mindre indflydelse på deres eget arbejde end højtuddannede, og det kan give stress, når kravene er høje.

LÆS ARTIKELV: Fattigdomsproblemer bliver overdrevet

Peter Hamborg Faarbæk mener, at kommunerne svigter indsatsen mod ulighed i sundhed. En rundspørge fra 3F har tidligere vist, at knap halvdelen af kommunerne ikke har ulighed med i deres forebyggelsesplaner.

Den nye undersøgelse fra SIF og AE viser, at både rige og fattige, højtuddannede og lavtuddannede, har fået længere tid at leve i de seneste 20 år. Men de ressourcestærkes levetid er vokset langt mere. Forskellen i levetid er desuden væsentligt større for mænd end for kvinder.

»Polariseringen og den stigende ulighed skal tage alvorligt. Vi skal bestræbe os på at have andet til fælles end landsholdet. Den sociale sammenhængskraft er central for, hvordan vi kan udvikle os som samfund. Jo større ulighed, der bliver, desto mindre forståelse har vi for hinanden«, siger Lars Andersen, direktør for AE.

Hæv prisen på tobak
Det kan godt lade sig gøre at mindske uligheden i levetid, hvis man ønsker det, siger Finn Diedrichsen, professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab og medlem af Det Nationale Forebyggelsesråd.

»Hvis vi hævede priserne på tobak og alkohol, ville det have stor betydning. Strukturelle tiltag som afgifter har faktisk størst effekt på dem, som allermest behøver det. I stedet har vi i Danmark indført ret kraftige prissænkninger på spiritus og ellers ført en forebyggelsespolitik baseret på kampagner og andre frivillige tilbud, der ikke virker ret godt. Og hvis det virker, er det først og fremmest på de veluddannede«, siger Finn Diedrichsen.

LÆS ARTIKELElever: Der er da ingen fattige børn i Danmark

Sundhedsminister Bertel Haarder (V) erkender i en skriftlig kommentar til Politiken, at der er »en social slagside i levevis«. Men han peger på, at levealderen trods alt stiger for alle blandt andet på grund sundere levevis.

»Samtidig betyder det markante løft i behandlingen, at flere overlever de store sygdomme på f.eks. kræft- og hjerteområdet. Men der skal særlige forebyggelsesindsatser til for at nå udsatte målgrupper. Derfor indfører vi billeder på cigaretter, har forbudt stærk alkohol for unge under 18 år og indfører skat på usunde madvarer«.

Undersøgelsen rammer lige ned i en heftig politisk debat om fornuften i at afskaffe efterlønsordningen, sådan som regeringen har foreslået. Efterlønsordningen har først og fremmest været brugt af de lønmodtagere, der har den korteste uddannelse og laveste indkomst.