Danmark er for første gang det EU-land, som mister flest penge på sit medlemskab.

Når det kommer til forskellen på de penge, vi betaler ind til unionens pengekasse og får igen den anden vej fra fonde og støtteordninger, koster medlemskabet os mere end 7 milliarder kroner om året.

Hvilket i forhold til de 27 medlemslandes størrelse er det største tab af alle, viser tal fra EU-kommissionen.

På den baggrund lover både finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og fødevareminister Henrik Høegh (V) nu, at de vil kæmpe for at forbedre den danske bundlinje i EU-regnskabet.

Danmark spiller duks
Noget, de to ministre ifølge en professor har al mulig god grund til.

»Danmark opnår nærmest uforståeligt dårlige resultater. Det er, som om vi i dag tror, det kun handler om at spille duks, og helt har glemt, at EU også benhårdt handler om at forfølge sin egne interesser«, siger professor i statskundskab på Københavns Universitet Peter Nedergaard.

En af de vigtigste forklaringer på Danmarks blodrøde tal er, vurderer Peter Nedergaard, at Danmark år efter år forhandler stadig færre penge hjem fra især EU’s landbrugsstøtte.

Han har netop færdiggjort en analyse, der viser, at Danmark sammenlignet med Storbritannien får ti gange mindre ud af landbrugsstøtten per landmand.

Vi mangler 1,5 milliarder fra landbrugsstøtten
En udvikling, interesseorganisation Landbrug & Fødevare kan genkende.

Deres beregninger viser nemlig, at Danmark i dag mangler 1,5 milliarder kroner om året fra EU’s landbrugsstøtte, hvis dansk landbrug skulle have en støtte, der svarer til den andel landbruget udgør af hele Europas landbrug.

LÆS ARTIKELSF's vækstudspil udstiller VKO's passivitet

Fødevareminister Henrik Høegh (V) pointerer, at det pauvre udbytte delvis hænger sammen med, at Danmark sender penge videre til den fattigste del af EU, men ministeren medgiver, at han fremover skal være bedre til at få den rød-hvide hånd ned i EU’s kasser.

»Vi skal kæmpe langt hårdere for at få mere til sådan noget som miljøforbedringer, innovation og udvikling af landbrugsdistrikter«, siger Henrik Høegh.

Den tossegode betaler for den kloge
Et andet forhold, der koster Danmark dyrt, er, at rige lande som Storbritannien og Sverige har forhandlet sig til milliardstore rabatter på det kontingent, alle lande hvert år betaler for at være med i EU.

En sådan rabat har Danmark også haft. Problemet er bare, at udgiften til rabatterne bliver væltet over på de resterende rige lande i EU, og for at vise os fra vores bedste side opgav Danmark sin rabat i 2001.

I stedet kom vi med i den gruppe, som betaler ekstra meget i EU-kontingent, for at fem af de rigeste lande i Europa kan slippe billigere.

For Danmark koster alene Storbritannien og Sveriges EU-rabat omkring 1 milliard kroner om året, viser en opgørelse fra EU-kommissionen. Peter Nedergaard finder det absurd, at Danmark finansierer andre rige lande.

»Vi har et historisk milliardunderskud, og svenskerne har samme levestandard som os, og alligevel betaler vi for dem. Det har ikke noget med at give penge til fattige lande. Kun med, at den tossegode betaler for den kloge«.

Hjort: Væk med rabatterne
Frem mod det danske EU-formandskab i første halvår af 2012, hvor der skal forhandles om et nyt syvårigt EU-budget, lægger Claus Hjort Frederiksen (V) op til et gigantisk slagsmål om rabatterne.

»Alle medlemslande bør bidrage ligeværdigt til finansiering af EU’s budget. Derfor vil vi have rabatterne afskaffet«, siger finansministeren.