Men en makaber aktion sætter en ung dansker ny fokus på USA’s brug af dødsstraf. Den 32-årige jurastuderende Martin Martensen-Larsen iværksætter fra i dag en internetauktion over fem billetter til henrettelsen af Travis Runnels, der sidder på dødsgangen i Texas for knivdrab. Martensen-Larsen får 10 procent af indtægterne, mens resten går til den dødsdømte, som har stillet de fem billetter til rådighed. Henrettelsesdatoen er ikke fastsat endnu, hvilket giver den dødsdømte mulighed for at få nytte af pengene inden henrettelsen, der skal ske ved dødelig indsprøjtning.
Ville sælge reklameplads på gravsten
Den danske aktivist har tidligere vakt forargelse med kommercialisering af døden med projektet ’Work in Peace’ i 2009, som havde til formål at sælge reklameplads på gravsten. Det lykkedes ham at få solgt tre måneders reklame på hans egen gravsten til et videofirma.
»Jeg søger altid efter nye markeder, og det her er umiddelbart noget nyt«, lyder Martensen-Larsens begrundelse for den nye ide. Han har ingen moralske skrupler ved auktionen.
»Amerikanerne er stolte af dødsstraffen, der forbindes med retfærdighed, og som de anser for en hyldest til menneskelivet. At auktionen giver almindelige mennesker mulighed for at være en del af det, synes jeg, er alt andet end amoralsk«, siger Martensen-Larsen og tilføjer, at en henrettelse måske kan blive en eksistentiel oplevelse.
Iværksætteren har problemet
Men auktionen møder hård kritik fra medlemmer af Etisk Råd, som opfordrer Martensen-Larsen til at genoverveje auktionen.
»Problemet ligger helt hos iværksætteren, der får den syge ide at ville tjene penge på døden som et teater«, siger professor Niels Jørgen Cappelørn, medlem af Etisk Råd. Han mener, det er smagløst og uetisk at udnytte et menneske i en ekstremt belastet situation ved at lokke med penge og opmærksomhed.
»Det er et realityshow, hvor tilskuerne forsøger at komme tæt på den virkelighed, de har så svært ved at være en del af«.
Dødens købmand
Teolog Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Etisk Råd, tager også afstand fra auktionen og potentielle billetkøbere.
»Måske er der mennesker, som har et behov for at se en henrettelse, men vil behovet blive tilfredsstillet, eller vil de gå ud og slå nogen ihjel bagefter? Det er kun mennesker, der er syge i roen, som vil betale penge for det her«, siger Mickey Gjerris.
Han kan dog forestille sig, at nogle måske vil opkøbe billetter for at lade pladserne stå tomme.
Både Cappelørn og Gjerris understreger, at de ikke udtaler sig på Etisk Råds vegne.
Befolkningen bør have adgang Oprindeligt havde Martensen-Larsen indgået kontrakt med en anden fange, der trak sig, da fangens forlovede var nervøs for negativ opmærksomhed. Nu har den 39-årige Travis Runnels meldt sig. Han var i fængsel for indbrud og tyveri, da han i 2003 knivdræbte en tilsynsførende, og han blev i 2005 idømt dødsstraf for den forbrydelse. Hvorfor gør Runnels det her? »Der er da helt klart det økonomiske spørgsmål, der spiller en rolle for ham. Men ligesom mig mener han også, at befolkningen bør have adgang til henrettelser og være en del af det, de støtter op om«, siger Martin Martensen-Larsen. Professor Niels Jørgen Cappelørn kalder auktionen udnyttelse og siger, at Martensen-Larsen kun giver fangen opmærksomhed for at tjene penge og pynter det med modstand mod dødsstraf. Staten skal ikke blande sig Men Jacob Mchangama, der er chefjurist i den borgerlig-liberale tænketank Cepos og tidligere ekstern lektor i menneskerettigheder, forsvarer retten til kommerciel henrettelse og mener ikke, at der er tale om udnyttelse, da fangen selv tjener på auktionen. »Hvis lovgivningen ikke forbyder auktionen i USA, er fangen fri til at indgå de aftaler, han vil, uanset om man mener, det er usmageligt eller ej«, siger han. »Det er klart, at nogle mennesker kan blive stødt og krænket, men umiddelbart kan jeg ikke se, at det er noget, som staten burde blande sig i«. Mchangama understreger, at Martensen-Larsen kun kan tjene på en andens død, fordi fangen selv tillader det. »Om det er usmageligt, må være op til iværksætterens personlige moral«, siger Mchangama.
