Mere vil have mere, når det gælder videoovervågning.

Og med godkendelsen af overvågning af gader og fællesarealer på Nørrebro og i Tingbjerg er Københavns Kommune allerede langt på glidebanen.

Det siger chefjurist i Cepos Jacob Mchangama, efter at Borgerrepræsentationen i aften tog første skridt mod monteringen af et ukendt antal videokameraer, som politikerne håber på kan være med til at sænke kriminaliteten i områderne.

LÆS OGSÅKøbenhavn vedtager video-overvågning på Nørrebro

»Det virker mest, som om at det er afmagt. Man har ikke flere skud tilbage i bøssen, og så sætter man videokameraer op, selv om man ikke nødvendigvis selv tror på, at det kommer til at virke«, siger chefjuristen.

»Det er jo problematisk, hvis det er noget, der breder sig. Og det gør det jo. Tidligere har man sat videokameraer op på Strøget, og nu begynder boligforeninger at gøre det«, siger han.

Retten til at værne om privatlivet
Han vurderer, at det bliver svært for kommunen at stoppe igen, når de først har sat de første par kameraer op. Også fordi et flertal af danskerne går ind for overvågningen.

»Det er kun, hvis man oplever et tilfælde af misbrug af overvågningsmaterialet mod en selv, at man synes er ubehageligt. Og jo flere kameraer, der kommer op, jo større bliver risikoen for misbrug«, siger han.

KRONIKOvervågning forhindrer ikke terror

Trods danskernes opbakning mener Jacob Mchangama, at overvågning af borgerne er et problem.

»Det er det, hvis man med frihedsrettigheder mener, at der er rettigheder som privatlivets fred, som et flertal ikke kan sætte ud af kraft. Det her strider jo ikke mod loven, men det er et tegn på en udvikling«, siger han.

Kameraer forebygger ikke
Han nævner blandt andet regler om videoovervågning, som blev godkendt med Terrorpakke 2, men endte med at blive brugt til alt muligt andet.

»Det er noget, der er kommet for at blive. Men det er lidt ironisk, for i Storbritannien, som ellers har det største antal kameraer oppe, er man begyndt at gå i den modsatte retning. Der har man vedtaget et hensigtsprogram om strengere regler om videoovervågning«, siger han.

Det skyldes blandt andet, at meget forskning tyder på, at kameraerne rent faktisk ikke forebygger kriminalitet.

»Man må kigge på, om man kan bruge pengene på at lave noget, der virker og ikke griber ind i privatlivets fred. Dels virker kameraerne ikke præventivt, og afhængigt af teknologien er der også store problemer med opklaringsdelen«, siger chefjurist i Cepos Jacob Mchangama.

Borgmester: Vi vil kæmpe imod
Forslaget om at gå i gang med at forberede opsættelsen af videokameraer blev taget af en enstemmig borgerrepræsentation som del af en samlet pakke af ghettoinitiativer.

Men Enhedslisten valgte som de eneste at få ført til protokols, at de ikke er med på delen om videoovervågning.

Og socialborgmester Mikkel Warming understreger, at han og partiet vil kæmpe mod kameraerne med næb og klør.

LÆS OGSÅOvervågning hindrer ikke kriminalitet

Det skyldes, at partiet mener, at kameraerne giver falsk tryghed og ikke hindrer vold, som oftest bliver begået i ophidset tilstand, hvor gerningsmanden er ligeglad med kameraer.

Samtidig giver de ifølge borgmesteren besøgende indtryk af, at der er farligere i kvarterene, end der egentlig er.

Men hvorfor stemmer de andre partier så for i Borgerrepræsentationen?

»Det viser handlekraft, og at de tager det alvorligt og gør noget, som er letforståeligt. Det er jo også noget folk kræver. Så i stedet for at tage den svære vej og forklare hvorfor det ikke virker, vedtager de at indføre videoovervågning. Så på sin vis er det jo et resultat af afmagt«, siger socialborgmesteren.

Hvad bliver det næste?
Han mener ligesom Cepos-juristen, at det er en glidebane med godkendelsen af den nye videoovervågning.

»Man begyndte i Tingbjerg, og nu skal der også være overvågning på Nørrebro. Hvad bliver den næste forening eller det næste sted, hvor de siger, at de vil have kameraer?«, spørger Mikkel Warming.

»Lige nu siger man jo også, at man vil slette båndene, hvis der ikke er sket noget. Men på et tidspunkt bliver de meget rare at have liggende, så man kan rekonstruere nogens færden. Så hæver man det en uge, og så en måned - på et tidspunkt vil man have lyst til at gemme dem i flere år«, siger politikeren.

Enhedslistepolitikeren kalder sig med et glimt i øjet en af de sidste ægte liberale.

»Man skal kunne bevæge sig i det offentlige rum, uden at blive registreret. Vi synes ikke, det er fedt at udvide overvågningssamfundet«, siger Mikkel Warming.