Da Østre Landsret i denne uge dømte Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, for racisme, gav domstolen en juridisk uholdbar begrundelse for dommen.

Det vurderer professor i strafferet ved Copenhagen Business School Vagn Greve, skriver dagbladet Information.

Ifølge straffelovens paragraf 266 b, den såkaldte racismeparagraf, er det strafbart at fremsætte racistiske udtalelser »med forsæt til udbredelse i en videre kreds«. Men i Østre Landsrets begrundelse for dommen mod Lars Hedegaard skriver domstolen, at »[A] burde have indset, at [A]’s udtalelser ville blive offentligt udbredt til en videre kreds.«

Uagtsom handling
Med andre ord omtaler landsretten sagen som om, Lars Hedegaard har handlet uagtsomt.

»At man burde have forstået noget, er ikke det samme, som at man har forstået det, og derfor opfylder rettens begrundelse ikke lovens betingelser«, siger Vagn Greve til Information.

LÆS MERELars Hedegaard er dømt for racisme

Han understreger, at præmisserne for dommen muligvis ville kunne føre frem til den vurdering, at Lars Hedegaard faktisk havde forsæt om udbredelse af sin udtalelse.

»Og det kan jo også godt være, at dommerne har ment, at der forelå forsæt. Men det har de ikke skrevet i begrundelsen, og det er det afgørende. Dommens begrundelse kan ikke bære konklusionen«.

DOKUMENTATIONLæs dommen over Lars Hedegaard

Chefjurist ved den borgerlig-liberale tænketank Cepos, Jacob Mchangama, er enig med Vagn Greve i, at begrundelsen fra Østre Landsret er problematisk.

»Som jeg ser bevismaterialet, ville man muligvis godt kunne argumentere for, at Hedegaard havde det fornødne forsæt. Men det er rigtigt, at domstolen formulerer det på en måde, så man kan blive i tvivl om, hvorvidt der i stedet er tale om uagtsomhed, og det er meget uheldigt«, siger han til Information.

INFOLæs Informations historie her