Forstanderen på børnehjemmet Godhavn i Nordsjælland var en kraftig mand på 140-150 kilo.

Han havde kæmpestore hænder og en stor mave, og når han uddelte tæsk, lagde han hele sin vægt bag den fysiske afstraffelse af drengene.

Sådan lyder det i 'Godhavnsrapporten - en undersøgelse af klager over overgreb og medicinske forsøg på drenge- og skolehjemmet Godhavn og 18 andre børnehjem i perioden 1945-76'.

»Han kunne først og fremmest svinge en lussing, så offeret røg hen ad gulvet. Men han kunne også bruge sin mave som rambuk. Han skubbede eller stødte offeret med maven, så han fløj i vejret for derefter at falde hen ad gulvet«, lyder beskrivelsen af forstanderen i rapporten.

Fysisk og psykisk vold
Rapporten afdækker, hvordan børnene på Godhavn og de øvrige børnehjem i perioden blev udsat for omsorgssvigt, vold og overgreb.

99 tidligere børnehjemsbørn, ansatte og inspektører har deltaget i undersøgelsen, der er finansieret af Finansministeriet og udarbejdet af Forsorgsmuseet ved Svendborg Museum under ledelse af museumsinspektør Maria Rytter.

LÆS OGSÅ Svigtede børnehjemsbørn får ikke undskylding

På børnehjemmet Godhavn bestod den fysiske vold mod drengene blandt andet i kraftige slag på hovedet, spark og stød på kroppen, tæsk med nøgler i kraniet og tæsk med en rive.

Resultatet var alt fra brækkede arme og ben, blødende ører eller en sprængt trommehinde.

Rapporten fastslår, at de forskellige afstraffelsesmedtoder alle var ulovlige, da de fandt sted.

»Der hvilede et særligt ansvar på forstanderen for et børnehjem, men i deltagernes erindring gik forstanderen af og til forrest i den voldelige afstraffelse.....At slå med redskaber som skurebørste eller rive eller at give rungende lussinger på ørerne har aldrig været tilladt i børneforsorgen«, hedder det i rapporten.

Sengevædere blev hånet
Oven i den fysiske vold kom den psykiske vold med trusler og nedværdigende behandling af eksempelvis de drenge, der tissede i sengen om natten.

'Tissedrengene' blev de kaldt, og de blev forvist til et andet sovekammer og hånet af både lærere og de andre elever.

»Jeg har set nogle stå i gården og holde deres tisselagen op, imens drengene grinede af dem«, lyder en af fortællingerne om 'Tissedrengene' i rapporten.

LÆS OGSÅBørnehjemsbørn kræver undskyldning fra staten

Mens dagligdagen var præget af både fysisk og psykisk vold, har ingen af deltagerne fra Godhavn en oplevelse af at være blevet systematisk udnyttet seksuelt af lærere eller andet voksent personale.

Der fandt overgreb sted, men det var hyppigere ældre drenge end voksne, der stod bag, konkluderer rapporten.

Drenge fik stærk psykofarmika
Til gengæld rejser rapportens forfattere kritik af psykiater Ib Ostenfelds behandling af drengene i årene 1960-1976.

Forfatterne har gennemgået det psykiatriske journalarkiv på Godhavn og konkluderer blandt andet:

»Ostenfeld kan have været den første psykiater i Danmark, der anvendte stærkt virkende antipsykotika på børn, hvor bivirkninger og afhængighed allerede kendtes på voksne i samtiden«.

Selv om drengene ikke var anbragt på Godhavn på grund af psykiske problemer, men af sociale årsager, blev mange af dem behandlet med stærke psykofarmika med kendte bivirkninger.

»Kun 1 dreng i de 269 psykiatriske journaler havde en psykiatrisk diagnose og var psykisk syg«, konkluderer rapportens forfattere, der dog ikke tør fælde den endelige dom over Ib Ostenfeld på Godhavn.

»Selvom analysen af Ostenfelds journaler på Godhavn er meget grundig, så forestår der flere undersøgelser, hvis det skal afgøres om disse eksperimentelle behandlinger var lovlige eller ulovlige efter samtidens målestok og juridiske kodeks«, hedder det i rapporten.