Når Enhedslisten inden længe møder op til forhandlingerne om næste års finanslov, har de et »afgørende krav« med til regeringen.

Allerede næste år vil Enhedslisten ansætte 3.000 nye pædagoger og pædagogmedhjælpere i landets kommuner.

»Man skal vide, når man afleverer sit barn i børnehaven eller vuggestuen, at der er tid nok og ordentlig voksenkontakt«, siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

3.000 pædagoger koster 900 millioner kroner
De mange nye ansættelser skal finansieres med et beløb på 900 mio. kr. med virkning allerede fra næste år.

Dertil kommer et krav om minimumsnormeringer i daginstitutionerne, som på længere sigt skal føre til højst tre børn per voksen i vuggestuerne, seks børn per voksen i børnehaverne.

Enhedslisten har altså ikke tænkt sig at stemme for regeringens finanslov uden at få sat aftryk på det endelige resultat.

»Vi forventer selvfølgelig indflydelse. Thorning er jo statsminister for en mindretalsregering, og når man er det, så skal man jo finde nogen, der vil være med«, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Et radikalt forslag
Tanken er dog ikke ukendt for regeringen.

Så sent som under valgkampen skrev S, R og SF sammen med Enhedslisten under på et fælles løfte om at indføre minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

De radikale fremlagde endda i august et forslag om 3.000 nye pædagogstillinger og krav om minimumsnormeringer – finansieret af 900 mio. kr. over en årrække.

LÆS ARTIKELVestager vil ansætte 3.000 ekstra pædagoger

»Margrethe Vestager (R) sagde igen og igen i valgkampen, at der skal være flere pædagoger i vores daginstitutioner, så jeg forventer da, at hun også mener det, når vi sidder ved forhandlingsbordet«, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

R: Hører ikke hjemme i finanslovsforhandlinger
Men det konkrete radikale forslag er nu blevet lagt på hylden, og de radikale støtter sig til regeringsgrundlaget, hvor »vejen til øget kvalitet i daginstitutioner skal drøftes med kommunerne«.

»Vi forestiller os, at det skal ske i forhandling med kommunerne og ikke i finanslovsforhandlingerne. Man kan ikke bare lovgive hen over hovederne på skolerne og daginstitutionerne«, siger gruppeformand Marianne Jelved (R).

Dialog er godt, men der skal penge på bordet, er svaret fra Johanne Schmidt-Nielsen.

Enhedslisten: Her er finansieringen
Enhedslisten har derfor foreslået en ’krydsfinansiering’ enten ved at sløjfe de planlagte topskattelettelser i 2014 eller ved de 900 mio. kr., som en afgift på reklametryksager vil give.

Selv om beløbet er taget fra de radikales eget skatteudspil fra i sommer, giver Marianne Jelved ikke meget for det forslag.

»Nu har de jo brugt den reklameafgift til flere forslag«, griner hun.

Heller ikke finansordførerne fra S og SF omfavner kravet fra Enhedslisten, selvom de er enige i behovet for minimumsnormeringer.

»Nu skal der jo forhandles. Det drejer sig i bund og grund om, at pengene er begrænsede«, siger John Dyrby Paulsen (S).

2.000 færre fuldtidsansatte
Ingen ved, hvad normeringerne reelt er rundt omkring i landet, og derfor vender debatten ofte tilbage.

Ifølge FOA er tallene fra Danmarks Statistik utilstrækkelige, og fagforbundet foretog derfor i september en rundspørge blandt ledere i vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner.

Alene fra 2010 til 2011 har de i gennemsnit mistet 4-5 procent af de hidtidige personaletimer – også når det ændrede børnetal medregnes.

Det svarer til mere end 2.000 fuldtidsansatte på landsplan.

FOA og Fola er begejstrede
Derfor vækker Enhedslistens forslag glæde hos FOA.

»Det er ualmindelig fornuftigt. Man ser altså nogle, der barberer normeringen helt ned. Så der er brug for det her«, siger Jakob Sølvhøj, formand for FOA’s pædagogiske sektor.

Også formanden for forældreorganisationen Fola ser positivt på kravet.

»Vi er helt enige med Enhedslisten i, at regeringen ikke skal have lov til at løbe fra de her løfter«, siger formand Lars Klingenberg.

EL: Man kan ikke organisere sig ud af det
Tidligere socialminister Benedikte Kiær (K) kaldte i sommer den frie leg i børnehaverne for »forældet hippiepædagogik«, og flere forskere har problematiseret, at personalet ofte står og snakker i grupper, mens børnene leger alene.

LÆS OGSÅMinister vil gøre op med den frie leg i vuggestuer

Johanne Schmidt-Nielsen afviser dog klart, at løsningen er at organisere landets institutioner bedre frem for at ansætte flere.

»Selvfølgelig betyder det noget, hvor mange voksne der er i vores daginstitutioner. Det er helt afgørende for, hvor meget voksenkontakt barnet har i løbet af dagen«, lyder ræsonnementet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken