Amagermanden opgiver at anke livstidsdom

DØMT. Marcel Lychau Hansen - også kendt som Amagermanden - skal afsone sin straf i Herstedvester.
DØMT. Marcel Lychau Hansen - også kendt som Amagermanden - skal afsone sin straf i Herstedvester.
Lyt til artiklen

Kort før jul gav Københavns Byret Marcel Lychau Hansen, også kendt som Amagermanden, fængsel på livstid for drab og voldtægter.

Efter to ugers overvejelser har den 46-årige besluttet at modtage dommen, som han ikke anker, oplyser hans forsvarer, advokat Jakob Lund Poulsen.

Han ønsker ikke at kommentere sin klients beslutning yderligere.

En af sagens anklagere, Marie Tullin, siger, at anklagemyndigheden heller ikke anker sagen, og at den dermed er afgjort.

Politiet jagter Amagermands mulige hjælper

Ifølge dommen over Lychau Hansen har han siden 1987 huseret i hovedstadsområdet med særdeles voldsomme forbrydelser, hvor kvinder er blevet myrdet eller udsat for meget brutale seksuelle overgreb.

I retten blev han frifundet for et seksuelt overfald på en 47-årig kvinde i Vangede i 2007. Til gengæld var nævningetinget enig om at finde ham skyldig i resten af den stribe af sexforbrydelser og de drab, han var tiltalt for.

Det er Amagermanden dømt for:

  • At have kvalt 73-årige Edith Louise Andrup i Valby i 1987.
  • At have kvalt og forsøgt at voldtage 40-årige Lene Buchardt Rasmussen i Fasanskoven på Amager i 1990.
  • At have voldtaget tre piger og en ung kvinde i en villa på Amager i 1995.
  • At have voldtaget en 24-årig kvinde på et kollegium på Amager i 2005
  • At have voldtaget en 17-årig pige i en haveforening på Amager i 2010.
  • Og endelig i forbindelse med flere af sagerne at have begået røveri samt et forsøg på brandstiftelse af særlig farlig karakter.

Siden dommen er hans søn kommet i søgelyset, fordi 'Amagermanden' ifølge politiet i al hemmelighed havde sendt poser med sæd til sin nu voksne søn med en besked om, at det skulle plantes på en tilfældig kvinde, der var slået ned.

LÆS ARTIKEL

Politiet sigter Amagermandens søn i sag om sædfusk

Dermed håbede han tilsyneladende, at han kunne så tvivl om de dna-beviser, retten lagde vægt på, da han blev dømt.

Siden har det vist sig, at sønnen også var i besiddelse af smykker, der stammer fra en usædvanligt brutal mishandling af fire piger i en villa på Ingolfs Alle på Amager i 1995. De fire ofre på 14, 15 og 23 år blev udsat for voldtægt og andre seksuelle overgreb efter tur, hvorefter gerningsmanden stjal smykker fra ejendommen.

Smykkerne blev i forbindelse med en ransagning efter afsløringen af Marcel Lychau Hansens sædplot fundet hos sønnen.

FACEBOOK

Bo Maltesen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her