Der står et skilt i et københavnsk butiksvindue: ’Dagens tilbud. 5 gram rød Libanon til 300 kr. Virkelig god hash’.

Det er næppe den kommercielle situation, et flertal af politikerne på Københavns Rådhus forestiller sig, når de i Socialudvalget i næste uge formentlig stemmer for en ansøgning til justitsminister Morten Bødskov (S) om tilladelse til – som et femårigt forsøg – at sælge kommunal hash fra 20-25 salgssteder.

København har prøvet før
Snarere går de københavnske folkevalgte efter at oprette mere kliniske salgssteder À la apoteker, hvor det uddannede personale kan rådgive om skadevirkninger ved hash og henvise dem, der lidt for kraftigt bruger den euforiserende urt, til behandling.

Det fremgår af det foreløbige udkast til ansøgning, som SF på rådhuset har udfærdiget.

»Der er mange, som frygter, at byen skal sejle i hashcafeer. Men det er ikke det, vi vil. Vi vil bare have en bedre kontakt til de mennesker, der alligevel ryger hash, og samtidig underminere det kriminelle marked«, siger socialborgmester fra Enhedslisten, Mikkel Warming.

Det er ikke første gang, hovedstadskommunen forsøger sig. Da København sidst – for to år siden – ansøgte, var der lagt op til en model med hele 40 salgssteder med en samlet årsomsætning på 700 millioner kroner. Denne gang er der skruet ned til en snes butikker.

I 2009 blev det et tordnende nej fra den daværende borgerlige regering. Men efter at der er kommet ny regering, der i hvert fald partifarvemæssigt ligner flertallet bag hashforslaget i København, prøver hovedstaden igen. I København går også de radikale og Socialdemokraterne ind for ideen.

Selv om gruppeformanden for S på rådhuset, Jesper Christensen, i aftes understregede, at han ikke har set det konkrete udspil til ansøgning endnu, fastslog han, at S stadig går ind for et kontrolleret forsøg

»Vi har bare ikke taget stilling til, om vi vil bruge kræfter på at prøve igen«.

Stærk hash på hylden?
At det bliver et nyt nej til København, tyder alle solemærker på. Den socialdemokratiske retsordfører, Ole Hækkerup, giver det ikke mange kinamænds chancer:

»Vi har efterhånden gode resultater med at dæmpe forbruget af cigaretter og alkohol blandt unge gennem en mere restriktiv holdning. Så vil det da være ærgerligt at gå i den modsatte retning på et andet område, og forbruget så steg«.

Ole Hækkerup synes ikke, at københavnerne har tænkt projektet igennem. Han nævner vareudbuddet i butikkerne – skal der også være stærke hashvarer på hylderne eller kun mild pot?

»De, der har røget i mange år, ryger meget stærk hash. Vil man også sælge det? Hvis ikke, går de jo bare til det kriminelle marked. Og sælger man det stærke hash, frister man andre til at prøve«.

Et af argumenterne for offentligt salg af hash har været, at det ville berøve de kriminelle bander et lukrativt marked på over 1 milliard kroner. Ole Hækkerup tror ikke på den effekt:

»Hvis ikke de kriminelle kan tjene så meget på hash, skal man ikke tro, at de melder sig på Teknisk Skole. Så kaster de sig da bare over salg af heroin eller ecstacy eller prostituerede«.

Tilladelse til import
Socialborgmester Mikkel Warming mener, at den københavnske hashmodel er blevet mere konkret.

Han peger blandt andet på kravet om en aldersgrænse – som han selv mener skal følge aldersgrænsen for køb af tobak – og kravet om, at kunderne skal vise legitimation for at undgå hashturisme.

I ansøgningen lægges der også op til, at offentlige og socioøkonomiske virksomheder skal stå for dyrkning af hampplanter. Indtil den danske høst er stabil, skal der også indhentes tilladelse til import af legal udenlandsk hash.