Danmark har fået en lille ny prinsesse, og det bliver fejret med 21 kanoner. De bliver affyret tirsdag på slaget 12.

Der saluteres fra henholdsvis Batteriet Sixtus på Holmen i København og fra Kronborg Slot i Helsingør.

De fire kanoner, der benyttes på Batteriet Sixtus, er fra 1944. De betjenes af Søværnets personel. De 17 kanoner, der benyttes på Kronborg Slot, er fra 1766 til 1769. De betjenes af artillerister fra hæren.

Begge steder skydes der med sortkrudt, oplyser hoffet.

Signal om stor begivenhed
Historisk set har afgivelsen af kanonsalut været et signal om en stor begivenhed. Helt tilbage fra Vikingetiden har man anvendt særlige signaler i form af bål på bavnehøje for at oplyse om vigtige begivenheder.

Ved mærkedage i Kongehuset flager det officielle Danmark. Dette er også tilfældet i forbindelse med en kongelig fødsel. Derfor flages der tirsdag fra klokken 12.00.

Ved Kongehusets mærkedage er der tradition for, at Den Kongelige Livgardes vagtstyrke ved de kongelige slotte og palæer anlægger såkaldt blå vagtgalla. Det sker også tirsdag, og livgarden vil være i vagtgalla indtil midnat.

LÆS OGSÅMarie har født Danmark en ny prinsesse

Den blå vagtgalla adskiller sig fra den almindelige vagtpåklædning, som kaldes 'blå vagtmæssig', ved at der til blå vagtgalla anlægges en såkaldt fangsnor, som er fastgjort i bjørneskindshuen og går rundt om halsen.

For menige og befalingsmænd er fangsnoren en hvid bomuldssnor, mens den for officerernes vedkommende er i guldtråd. Fangsnorens oprindelige funktion var at sikre, at garderne ikke tabte deres bjørneskindshue i kamp.

FACEBOOKBliv ven med Politiken