Annonce
Danmark 28. jan. 2012 KL. 08.48

Danmark udleverer fire pirater til retsforfølgelse på Seychellerne

25 blev taget til fange, da danske Absalon kom kapret iransk skib til undsætning

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

International piratjagt


Antallet af piratangreb er steget kraftigt i Østafrika. Blandt de danske ofre for de somaliske sørøvere er en dansk sejlerfamilie med to voksne og tre børn samt to gaster. De blev frigivet efter næsten et halvt års fangenskab.

Seychellerne tager alligevel imod nogle af de pirater, som det danske krigsskib Absalon tog til fange under en aktion 7. januar.

I alt har øerne i det indiske ocean accepteret at tage imod fire af i alt 25 pirater, som har været i fangenskab på Absalon siden befrielsesaktionen.

Her kom danske frømænd 14 iranske og pakistanske gidsler til undsætning om bord på det iranske piratmoderskib Tahiri.

LÆS OGSÅRegeringen arbejder intenst for en piratløsning

De 14 havde været fanger siden november sidste år

»Vi fortsætter bestræbelserne på at overdrage de resterende 21 formodede pirater om bord på Absalon, til andre lande i regionen med henblik på retsforfølgelse«, siger udenrigsminister Villy Søvndal (SF) i en skriftlig udtalelse til politiken.dk.

Pirater kan ende i somalisk fængsel
Trods intens diplomatisk indsats fra dansk side, afviste Seychellerne ellers for små to uger siden at retsforfølge gruppen af pirater, fordi øgruppen ikke havde fængselskapacitet.

14 procent af alle indsatte i Seychellernes er somaliske pirater.

Men nu har Seychellerne skiftet mening, oplyser Udenrigsministeriet. Ved samme lejlighed har øgruppen også accepteret at retsforfølge 14 pirater, som er tilbageholdt på et britisk krigsskib.

LÆS OGSÅEkspert: Danmark kan blive tvunget til at løslade pirater

Landet har accepteret at retsforfølge piraterne ud fra en forventning om, at de sammen med andre pirater, som afsoner på øerne, i en ikke alt for fjern fremtid kan flyttes til afsoning i deres hjemland Somalia, i den selvstyrende region Somaliland.

Danske piratfangster i Somalia

Den danske pirateri-bekæmpelse i Adenbugten ud for Somalias kyst har resulteret i 225 tilfangetagelser siden 2008, deriblandt:

7. januar 2012: Det danske krigsskib Absalon tilfangetager 25 somaliske pirater, da danske frømænd border et piratmoderskib. 14 iranske og pakistanske gidsler befries. Piraternes videre skæbne er endnu ikke afgjort.

13. november 2011: 7 pirater får tilladelse til at sejle tilbage til Somalia. Mandskabet på krigsskibet Absalon vurderede, at de ikke havde de retlige præmisser til at retsforfølge piraterne.

15. maj 2011: Krigsskibet Esbern Snare kommer i ildkamp med somaliske pirater. 4 pirater bliver dræbt og 10 såret. Den 7. juni samme år opgiver Danmark at retsforfølge 24 tilfangetagne pirater, der derfor sættes fri.

2. april 2011: 15 somaliske pirater overgiver sig til Esbern Snare. Alle piraterne sættes fri den 1. maj samme år, da de ikke kan retsforfølgelse ved en dansk domstol.

7. februar 2010: Otte somaliske pirater bliver afvæbnet af det danske krigsskib Absalon. Piraterne bliver senere løsladt.

2. januar 2009: Fem pirater bliver taget til fange af Absalon.

17. september 2008: 10 somaliske pirater bliver pågrebet af Absalon. Den 3. november løslades piraterne.

Kilde: Ritzau

»Vi må have forståelse for, at de lande, som indvilliger i at retsforfølge pirater ikke nødvendigvis har kapaciteten til også at sørge for afsoningen. Derfor støtter vi også opbygning af fængselskapacitet i Somalia, så de dømte somaliske pirater med tiden kan overføres til afsoning dér«, udtaler Villy Søvndal.

Udleverer 'den hårde kerne'
De fire, som bliver retsforfulgt på Seychellerne, var ifølge forklaringer fra Tahiri's besætning med til den oprindelige kapring af det iranske moderskib.

Det er dem, som der er stærkest beviser imod.

Militærpoliti og jurister har også samlet sager på de 21 pirater, som stadig holdes tilbage om bord på krigsskibet Absalon.

LÆS OGSÅSomaliske pirater slæbes for retten i Spanien

Men Udenrigsministeriet vil af hensyn til forhandlingerne ikke ud med, hvor langt processen er med at finde lande som er klar til at retsforfølge de resterende. Mulige kandidatlande er erfaringsvis Kenya og Mauritius.

»Bevispakkerne for de resterende 21 er ikke identiske. Vi forsøger i øjeblikket primært at sikre overdragelse af de tilbageholdte, som udgør den 'hårde kerne' og mod hvem beviserne er stærkest«, udtaler udenrigsministeren.

Kan ende med ilandsætning
Han understreger dog, at det kan blive nødvendigt at sætte alle eller nogle af de 21 tilbageværende pirater i land på den somaliske kyst, hvis det ikke lykkes at finde 'aftagere'.

»Det ville ikke være en fiasko. Det ville jo ikke ændre ved, at 14 gidsler er befriet og 25 pirater sat ud af spillet. Retsforfølgning er meget central, men også indsatsen for at afskrække, afværge og afvæbne er jo særdeles nyttig«, udtaler Villy Søvndal.

LÆS OGSÅSøfartschefer: Pas på med væbnede befrielsesaktioner

»Så må vi acceptere, at skal vi gå af 'retsvejen' skal vi gøre det ordentligt. Det betyder blandt andet, at beviserne skal kunne bære og at vi ind imellem må acceptere, at ikke alle tilbageholdte kan restforfølges«, siger ministeren.

Tiden løber ud for retsforfølgelse
Helt konkret vil Absalon i dag anløbe Seychellerne, hvorefter de fire fanger, relevante vidneforklaringer og beviser bliver overdraget til det lokale politi. Herefter vil piraterne være øgruppens ansvar.

De 21 tilbageværende fortsætter videre med Absalon. Det er en juridisk gråzone, hvor længe de kan tilbageholdes uden rettergang, men Danmark fik i 2010 kritik af en hollandsk domstol for at holde fem pirater fanget for længe.

LÆS OGSÅBefriet dansk gidsel fløjet til militærbase på Sicilien

Dengang havde piraterne været holdt fanget i celler på Absalon i fem uger. De 21, som aktuelt tilbageholdes, har været om bord i tre uger.

Mere end 1.000 pirater er for øjeblikket ved at blive retsforfulgt eller har fået deres straf i mere end 20 lande verden over, oplyser Udenrigsministeret.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

Annoncer
Krigen mod Taleban
23. feb. KL. 10.33

Afghanere angriber norsk base med stenkast

Norske soldater holder vrede afghanere stangen med tåregas og varselsskud.

Politik
23. feb. KL. 11.11

Regeringen tilbageruller sænket kriminel lavalder

Den kriminelle lavalder er igen 15 år. »Forkert signal«, siger V-ordfører.

Debat
23. feb. KL. 08.48
Akademiker. »Jeg er en ung kvindelig studerende på universitetet, som søger job og prøver at gå uden om Netto«, skriver Fatima Hachem. - Foto: MARTIN SLOTTEMO LYNGSTAD (arkiv)

Jeg tager ikke imod et job i Netto

Jeg er en ung kvindelig studerende, som prøver at gå uden om Netto.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Vidunderbarn. Som producer og livemusiker har britiske James Blake fortryllet musikverdenen med kombinationen af dubstep og følsom singer-songwriting. Men fredag aften er det dj-pulten på Culture Box han besøger. - Foto: PR-foto
22. feb. KL. 20.03

Klublisten: Her er 7 gode fester i weekenden

ibyen anbefaler

restaurant & cafe