Forsvaret kæmper med levnet fra en gammeldags hierarkisk kultur fuld af misforstået loyalitet, fokus på egen karriere og en fejlslagen form for åbenhed med fokus udelukkende på ’de gode historier’ om forsvaret.

Skandalen om jægersoldaten Thomas Rathsacks bog, som en officer i Forsvarskommandoen oversatte til arabisk for at underbygge bogens påståede farlighed, er ifølge professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet et eksempel på, hvordan det går galt.

»Og efter det, jeg har fået oplyst, ser denne sag om ’papkassenotatet’ desværre endnu værre ud«, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

LÆS OGSÅHærchef beordrede officerer til at lyve om irakiske fanger

Han mener, at forsvaret de seneste 10-15 år har været meget interesseret i at komme ud til offentligheden med positive og ’gode historier’, men at det er endt i et netværk af spin og fortielser.

»Frem for at gøre det rigtige har man fokuseret på at få det til at se godt ud. Man har ikke fortalt tingene, som de var, og oplyst nøgternt om det militære håndværk. I stedet er man endt i bedrag og halve sandheder«, siger Mikkel Vedby Rasmussen. Han peger også på den såkaldte spinkultur, som kom til i Søren Gades tid som forsvarsminister, og som professoren mener i den sidste ende har forstærket skellet mellem forsvaret og befolkningen.

Taktikken ændrede sig efter den kolde krig
Under den kolde krig kunne forsvaret godt undgå at fortælle sandheden om f.eks. atomvåben i Grønland og Nato’s forsvarsplaner for Nordeuropa.

»Da tiderne skiftede, skulle forsvaret være mere åbent, men det er næsten værre med et åbent system, der alligevel ikke fortæller om fejlene, end et helt lukket system«, mener Mikkel Vedby Rasmussen.

LEDER Besværlige sandheder undskylder aldrig løgn

Tidligere jægersoldatchef kritiserer kulturen
Organisationspsykolog Lars Robl er tidligere næstkommanderende for jægerkorpset og har også arbejdet i Forsvarskommandoen. Han kender systemet indefra og peger på en intern loyalitetsfølelse, der styrer meget i forsvaret. Samtidig betyder den gamle hierarkiske struktur, at officerer, der vil gøre karriere, hele tiden er fokuseret på at gøre det rigtige for karrierens skyld.

»Man tænker på mulighederne fremadrettet. Dem, du måske tager et opgør med eller kritiserer, er de samme, som senere skal vende tommelfingeren op eller ned for din fremtid i systemet. Det betyder da noget«, forklarer Lars Robl.

»Jeg har selv oplevet det i min tid, hvor vi kunne se, at man var på vej ud ad en tangent, men ingen turde tage den rigtige beslutning og sige stop«.

LÆS OGSÅTidligere HOK-chef tavs om fortiede fangetal

Han mener ikke, at hierarki og overdreven loyalitetsfølelse er uløseligt forbundet med et militært system, og han tror, der er forandringer på vej.

Det øverste officerslag i forsvaret har ikke ret mange erfaringer med at være udsendt til internationale missioner af den farligste slags som i Irak og Afghanistan, og det får betydning, når de nye officerer for alvor kommer frem i geleddet.

»Der er forskel på at være herhjemme i systemet og ude på missionerne, hvor kulturen og kravet til lederen for at opnå folks tillid er helt anderledes. Når du er ude, har beslutninger store konsekvenser. Tingene skifter i et komplekst miljø, og der er ikke denne mulighed for at gemme ting væk, dysse det ned og feje det ind under gulvtæppet. Sker det på en mission, så forsvinder tilliden til ledelsen«, siger Lars Robl og kalder ’papkassenotatet’ for »helt forfærdeligt« og »et eksempel på, at forsvaret skyder sig selv i foden igen og igen«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken