Skæbnen for de mindst 500 irakiske fanger, som forsvaret selv vurderer, at Danmark fik det folkeretslige ansvar for under Irakkrigen, bør undersøges med det samme.

Det mener Dansk Røde Kors, der gerne vil finde ud af, hvad der er sket med fangerne.

»Der er jo ingen tvivl om, at der er risiko for, at en hel del af disse fanger har været udsat for overgreb, som ikke ville være sket, hvis Danmark havde håndteret ansvaret anderledes«, siger generalsekretær Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors.

LÆS OGSÅMinister: Vi har fundet forfatteren til belastende notat

Søsterorganisationen Irakisk Røde Halvmåne har gode muligheder for at finde frem til i hvert fald en del af irakerne og få vished om deres skæbne, mener Anders Ladekarl.

Men det kræver, at regeringen vil udlevere navne og andre oplysninger, som forsvarets særlige arbejdsgruppe har samlet sammen og nu skal aflevere til den kommende Irakkommission. Generalsekretær.  Anders Ladekarl. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn.

»Det arbejde kan sagtens gøres, samtidig med at en kommission undersøger, hvordan det danske forløb er foregået. Det vil være en ordentlig måde at håndtere det på. Kommissionens arbejde bør ikke have opsættende virkning over for individet«, siger Anders Ladekarl.

Lytter nøje til Røde Kors
Sagen om Danmarks ansvar for krigsfanger i Irak er kommet frem igen i forbindelse med det såkaldte papkassenotat, der viser, at forsvaret snød med oplysninger om antallet af fanger.

ARTIKELHemmeligt notat: Hærchef beordrede officerer til at lyve om irakiske fanger

Men Anders Laderkarl understreger, at der bag diskussionerne om løgne og fortielser først og fremmest gemmer sig hundredvis af menneskeskæbner.

»Jeg synes, at kommissionen på mange måde er en hensigtsmæssig måde at se på sagen på. Men for de individer, det handler om, vil det klæde den danske stat at undersøge, hvad der er sket med dem. Hvis de har lidt overlast, må man på en eller anden måde forsøge at gøre det godt igen«, siger Anders Ladekarl.

Men forsvarsminister Nick Hækkerup (S) vil ikke love at udlevere materialet til Røde Kors-systemet. Ministeren siger via sin særlige rådgiver:

»Røde Kors er en organisation, som jeg lytter nøje til, men den her sag er for kompleks og indviklet til at tage stilling til her og nu«.

Forstår ikke ministerens tøven
Tidligere har Enhedslisten gennem spørgsmål til forhenværende forsvarsminister Søren Gade (V) forsøgt at få udleveret navne på fangerne. Forsøget er hver gang blevet afvist med henvisning til fangernes sikkerhed.

Men uden detaljerede oplysninger om fangerne har det ikke været muligt at undersøge, hvad der er sket med dem.

Enhedslistens Frank Aaen synes, det er en god idé, at Røde Kors får mulighed for at fremskaffe oplysninger om fangerne.

»Jeg forstår ikke ministerens tøven. Det er en god mulighed for at lappe på tidligere fejl. Vi skal have så stor klarhed som muligt over de menneskers skæbne«, siger Frank Aaen. Han påpeger, at sagen ikke kun har historisk interesse. »Der kan jo være nogle af de her irakere, der stadig sidder i fængsel, og som der skal gøres noget for. Så regeringen bør tage mod tilbuddet fra Røde Kors og yde organisationen al mulig hjælp«, siger han.

LÆS OGSÅSF og Enhedslisten: Løgnagtig militærchef har næppe handlet alene

Hos Venstre siger medlem af Forsvarsudvalget Hans Christian Thoning, at det er op til forsvarsministeren, om Røde Kors skal i gang med en sådan opklaring.

»Den tidligere forsvarsminister, Gitte Lillelund Bech (V), viste rettidig omhu, da hun nedsatte en task force i ministeriet til at få belyst fangespørgsmålet. Hvis den nuværende minister mener, at der derudover kan komme noget ud af en indsats fra Røde Kors, kan han selv beslutte at sætte det i gang. Og vi er vel alle interesserede i at få afdækket det her«.

SF er mere forsigtig end oppositionspolitikeren i forhold til en hurtig kortlægning af fangernes skæbne.

»Det er et relevant forslag, som jeg mener, vi bør diskutere i forligskredsen«, er det eneste, forsvarsordfører Holger K. Nielsen vil sige om SF’s holdning til en hurtig afklaring.

Søren Espersen fra Dansk Folkeparti er til gengæld direkte i sin afvisning af, at der skal bruges kræfter på at undersøge, hvad der er sket med de mange hundrede fanger.

»Jeg mener ikke, at Danmark skal udlevere navne til Røde Kors. Nu skal vi ikke overskrue det her; der er intet, der tyder på, at der er gået noget galt. Jeg mener, at det er fint, at vi har taget fanger og udleveret dem til de lande, som vi samarbejder med – også Irak, og så har vi ikke ansvar for de folk mere. Det her er en skrivebordskrig, som er meget urealistisk i forhold til den virkelige verden«, siger han.

Det fremgik af tidligere forsvarschef Knud Bartels redegørelse til Forsvarsministeriet fra december sidste år om antallet af fanger, at forsvaret ikke har fundet oplysninger i det gennemgåede materiale om, at fangerne »har været udsat for overgreb, er dræbt eller på anden måde har lidt overlast«.

Men samtidig skriver generalen også, at materialet ikke har været dækkende for fangernes forhold:

»Det kan ikke fastslås, hvorvidt der i alle tilfælde er blevet gennemført de tilsyn, der var fastsat krav om i de gældende nationale (danske red.) direktiver«.