Annonce
Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Annonce
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
Pluspris 85 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|





Jacob Winther: Jeg føler mig bestemt frifundet
Straffesag. Der bliver ikke rejst straffesag mod Jacob Winther, tidligere spindoktor for daværende forsvarsminister Søren Gade. - Foto: LARS KRABBE
Hovedpersonen i lækagesagen, Jacob Winther, har ikke hørt fra politiet i dag.
Seneste Nyt
Seneste TV
TV Løbeguide uge 1: Tab dig, kom i form eller slå kollegaen til DHL stafetten
TV Se verdenshistoriens største Lego-model
TV Oppositionen: Obama fatter ikke truslen fra al-Qaeda
TV Stockholm ramt af uroligheder for femte nat i træk
TV Bro fuld af biler styrtet i flod
TV Londons borgmester: Giv ikke islam skylden
TV Oversvømmelser skyller huse væk i Norge
TV Anmelderne er delte i Cannes: Se nye klip fra 'Only God forgives'
I dag
I går
Seneste uge
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Københavns Politi vil ikke rejse straffesag mod tidligere spindoktor Jacob Winther for at have lækket fortrolige oplysninger om de danske jægersoldaters udsendelse til Irak.
Det har politiet meddelt i dag. Nyheden får ikke de store reaktioner frem hos hovedpersonen selv.
»Det siger jeg ikke så meget til. Formelt har jeg været ude af den sag i trekvart år, så den sag er slut for mig. Det har jeg papir på«, siger Jacob Winther til politiken.dk.
Han er i dag kommunikationschef hos Danske Regioner.
LÆS OGSÅ Politiet: Lækagesagen bliver ikke genoptaget
Politiet begrunder sin afgørelse med, at ingen af de involverede personer i sagen ønsker at afgive forklaring til politiet. Og at Højesteret den 8. februar sidste år har afsagt kendelse om, at de pågældende journalister, Jacob Winther og DR-journalist Nils Giversen, er fritaget for at vidne under henvisning til kildebeskytttelsen.
En lydfil kan ikke stå alene som bevismateriale i en eventuel straffesag, konkluderer politiet.
Det er jo ikke ensbetydende med, at du er frifundet. Tilbage står vel stadig det indtryk, at du var kilde til lækagen?
»Jeg har ikke hørt fra politiet i dag, så jeg har kun de oplysninger, jeg kan se i medierne. Hvad politiet har vurderet og ikke vurderet vil jeg selvfølgelig gerne følge med i, men det er jo deres sag. Det vil jeg ikke forholde mig til«, siger Jacob Winther.
LÆS OGSÅMedieekspert kritiserer TV 2 for at føre befolkningen bag lyset
Københavns Politi fik i december sidste år adgang til en lydfil optaget af tidligere DR-journalist Nils Giversen.
Lydfilen er en optagelse af en samtale mellem Nils Giversen og TV 2's journalist Rasmus Tantholt, der angiveligt gentager flere gange, at det er tidligere forsvarsminister Søren Gades (V) spindoktor Jacob Winther, der er hans kilde til historien om de danske jægersoldaters udsendelse til Irak i 2007.
Fortrolig samtale mellem to journalister
Københavns Politi slår fast, at samtalen har karakterer af en privat samtale i fortrolighed, og at de oplysninger, Tantholdt giver om sin kilde ikke blev givet med »henblik på udbredelse i en videre kreds, endsige offentliggørelse«, siger advokaturchef Dorit Borgaard i pressemeddelsen fra Københavns Politi.
TV 2-indslaget blev bragt 27. april 2007, samme dag som spørgsmålet om jægersoldaterne skulle færdigbebehandles i Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget.
TV 2 har dog nægtet at oplyse sin kilde under henvisning til journalisters ret til kildebeskyttelse.
LÆS OGSÅ Soldater om læk: Tåbeligt, vanvittigt og komplet uforståeligt
Det var journalist Christoffer Guldbrandsen, der i januar sidste år startede sagen med sin påstand om, at lækagen til TV 2 kom fra tidligere forsvarsminister Søren Gades spindoktor.
Guldbrandsen har jo nærmest tryglet dig om at anlægge en injuriesag mod ham for at få afklaret, om han har løjet om, at du var kilden til lækagen. Hvorfor gør du ikke det, så du kan blive renset en gang for alle, hvis du alligevel er uskyldig?
»Jeg har gjort noget, der var juridisk stærkere: Jeg politianmeldte ham«, siger Jacob Winther.
Men du er vel ikke blevet renset selv?
»Det er din udlægning. Jeg har været formelt ude af den sag i trekvart år. Hvad folk siger til hinanden, må de selv om. Jeg føler mig bestemt frifundet«, siger Jacob Winther.
FACEBOOKBliv ven med Politiken
Sagen om forsvarslækagen
I 2007 blev fortrolige oplysninger om jægersoldaternes udsendelse til Irak lækket til en journalist på TV 2.
Bagefter forsøgte toppen af forsvaret at bremse, at historien kom ud. De mente, at den kunne bringe danske soldaters liv i fare.
I januar 2010 oplyser filminstruktøren Christoffer Guldbrandsen, at han har en lydfil, der dokumenterer, at det var forsvarsminister Søren Gades pressechef, Jacob Winther, der stod bag lækagen.
Daværende forsvarsminister Søren Gade (V) ønskede ikke at igangsætte en egentlig undersøgelse af sagen. Men sagen undersøges nu af politiet, da SF har politianmeldt lækagen.
Christoffer Guldbrandsen er manden bag påstanden om, at det skulle være Søren Gades pressechef, Jacob Winther, der har lækket fortolige oplysninger til pressen.
Guldbrandsen har lavet flere politiske dokumentarfilm, blandt andet 'Fogh bag facaden' og 'Lykketoft finale'.
Guldbrandsen står også bag filmen 'Den hemmelige krig', der beskriver, hvordan danske soldater har udleveret afghanske fanger til amerikanske styrker i Afghanistan, der senere udsatte dem for tortur.
Efter lanceringen af filmen fik Guldbrandsen at mærke, hvor stor magt Jacob Winther har, da det lykkedes Winther at dreje debatten fra at handle om danske soldaters ansvar til at handle om Guldbrandsens og DR's troværdighed.
Guldbrandsen startede debatten om lækagen, da han i januar sagde til filmmagasinet Ekko, at det er Jacob Winther, der har lækket de fortrolige oplysninger til TV 2.
Det har fået Jacob Winther til at planlægge en injuriesag mod Guldbrandsen. Guldbrandsen siger, at han går sagen imøde med sindsro. Han har nemlig efter eget udsagn en lydoptagelse, der dokumenterer, at det ér Jacob Winther, der står bag lækagen.
Jacob Winther har været pressechef i Forvarsministeriet i 2004. Her har han navigeret i for eksempel sagen om Thomas Ratsachs bog 'Jæger - i krig med eliten', der endte med, at ministeriet nu selv bliver undersøgt at forsvarets auditører i forbindelse med, at forsvaret fremstillede en falsk arabisk oversættelse af bogen.
Tidligere har Jacob Winther håndteret polemikken om filmen' Den hemmelige krig', som blev sendt på DR. Filmens påstand var, at danske soldater har udleveret afghanske fanger til tortur hos amerikanske styrker i Afghanistan i 2002. Men det lykkedes Winther at få debatten til at handle om noget helt andet: nemlig om DR's troværdighed.
Filmen var instrueret af netop Christoffer Guldbrandsen, der står bag de aktuelle anklager om, at Jacob Winther skulle have lækket fortrolige oplysninger om en kommende jægermission i Irak.
Jacob Winther har meddelt, at han vil anlægge en injuriesag mod Christoffer Guldbrandsen på grund af beskyldningerne.
Winther er 40 år, opvokset i Silkeborg og har en uddannelse som bankrådgiver med sig i bagagen.
Det var TV 2's journalist Rasmus Tantholdt, der modtog oplysningen om, at Jægerkorpset skulle sendes til Irak.
TV 2's erfarne politiske journalist Kaare R. Skou siger, at oplysningen kom fra Forsvarsministeriet. Men TV-stationens nyhedschef, Michael Dyrby, hævder, at kun en håndfuld TV 2-medarbejdere ved, hvem kilden til oplysningen er, og at Kaare R. Skou ikke er en af dem.
Michael Dyrby beklager, at Kaare R. Skou vil afsløre hemmelige kilder, og TV 2 sender efterfølgende Kaare R. Skou på tvungen afspadsering.
9. februar meddeler DR, at at en medarbejder i DR Oplysning på eget initiativ har båndet og videregivet optagelser fra en telefonsamtale, som har relation til sagen om den mulige lækage i Forsvarsministeriet.
Optagelsen er angiveligt identisk med den lydoptagelse som ifølge Christoffer Guldbrandsens advokat »utvetydigt dokumenterer«, at forsvarsminister Søren Gades pressechef, Jacob Winther, er ophavsmand til lækket om udstationeringen af jægersoldater i Irak i 2007.
Se også
Live: Følg den store finale på Wembley
Følg finalekampen mellem Bayern München mod Borussia Dortmund her.
Pia K. efter Løkke-interview: »Jeg synes, det var pinligt«
Uniformeret soldat angrebet med kniv i Paris
En uniformeret fransk soldat er lørdag blevet angrebet med en kniv af en ukendt gerningsmand midt i Paris.
Suveræn Giro-hersker frygtede, at tilskuerne ville vælte ham
Team Saxo-Tinkoffs Rafal Majka led klart nederlag i kampen om den hvide ungdomstrøje.
Derfor vil DF have endnu en Holger Danske: Det skal være Helsingørs Den Lille Havfrue
Finn siger ja tak til rejsekortet: Her betaler du kun for det du bruger
Frankofil café brillerer på svær adresse
Chez Laurent serverer franske fristelser med udsigt til Døgn-Netto.
Cykelmekaniker og kæmpetalent vil kun måske være skuespiller
Spådom i Cannes: Her er årets vindere på verdens vigtigste filmfestival
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Tophistorier Danmark
Seneste Danmark
Seneste TV Danmark
22. maj. KL. 23.38 TV Metro-teknikere samler gigantisk underjordisk maskine
22. maj. KL. 12.19 TV Uddannelsesredaktør: »Spillet er i fuld gang. Der bliver råbt og skreget«
19. maj. KL. 03.51 TV Se festen på Rådhuspladsen efter Grand Prix sejr
18. maj. KL. 14.53 TV »Det var voldsomt. Det var meget voldsomt«
18. maj. KL. 14.52 TV Skru tiden tilbage: Voldsomme uroligheder, gadebål og kampklædt politi den 18. maj 1993