Selv om Den Kolde Krig for længst er slut, er spionage en brandvarm beskæftigelse for udenlandske efterretningstjenester i Danmark.

Sådan lyder det fra Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET), efter at en 49-årig fredsforsker på Københavns Universitet er blevet tiltalt for spionage ved helt konkret at have hjulpet den russiske efterretningstjeneste med at operere i Danmark

»Spionage er en aktivitet, der foregår 24 timer i døgnet, 365 dage om året«, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

LÆS OGSÅProfessor tiltales for spionage for russisk efterretningstjeneste

Han peger på, at den russiske udenrigsefterretningstjeneste SVR (Sluzhba Vneshney Razvedki) altid har været interesseret i at få et »fodfæste, der gør dem i stand til at udføre deres arbejde på dansk jord«.

»Det gælder om at have et informationsforspring i forhold til de andre ved at kende deres synspunkter og holdninger, inden du går ind til for eksempel forhandlinger«, siger han.

Retssag for dobbelt lukkede døre
Statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Vestegn bekræfter, at der i al hemmelighed er rejst tiltale i en sag om spionage efter straffelovens paragraf 108, hvor strafferammen er seks års fængsel.

Retssagen vil finde sted ved Retten i Glostrup, men da anklagemyndigheden ønsker dobbelt lukkede døre, vil statsadvokaten ikke udtale sig yderligere i sagen.

LÆS OGSÅPET bekræfter spionsag mod professor

Den 49-årige professor, der er tiltalt, forklarer til Weekendavisen, at han har holdt fire møder med repræsentanter fra den russiske ambassade i Danmark.

Mod betaling udførte han fagligt analysearbejde og formulerede videnskabelige argumenter inden for sikkerhedspolitik.

Desuden har han angiveligt udleveret navne og oplysninger om personer i Danmark, som efterretningstjenesten kunne være interesseret i. Han nægter sig skyldig i anklagen om spionage.

»Russerne, jeg mødtes med, var efter min opfattelse almindelige diplomater fra ambassaden, og jeg har derfor ikke hjulpet efterretningsagenter«, siger han til Weekendavisen.

Diplomater eller agenter?
Og netop spørgsmålet om identiteten af de personer, han mødtes med og arbejdede for, er afgørende for, om han kan dømmes for spionage, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

»Det er ikke ukendt, at efterretningsagenter arbejder under dække af at være almindelige diplomater. Man skal bevise, at der er tale om efterretningsofficerer, og at han har været vidende om det«, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Han forklarer, at agenter fra en fremmed efterretningstjeneste som regel vil begynde med at få uskyldige rapporter for at give den pågældende informant en følelse af, at de bare er almindeligt interesserede i det danske samfund.

»På et tidspunkt begynder de måske at stille spørgsmål af en anden karakter og under omstændigheder, der bør få den pågældende til at være forsigtig. Det er her fælden klapper, hvis man ikke henvender sig til PET. Det er det, der er lakmustesten«, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken