Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 20. apr. 2012 KL. 10.52

Højesteret afgør i dag om Lars Hedegaard har udtalt sig racistisk

Først blev han frifundet, siden blev han dømt. I dag afgør Højesteret sagen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I januar sidste år blev Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, frifundet for racisme ved byretten.

Få måneder senere blev han derimod dømt for racisme ved landsretten.

Straffelovens paragraf 266 B

Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

DOKUMENTATION Læs afgørelse her fra byretten

DOKUMENTATION Læs afgørelse her fra landsretten

I dag kommer så afgørelsens øjeblik i sagen, når Højesteret skal tage stilling til, om Lars Hedegaards udtalelser om muslimer tilbage i 2009 var racistiske og om han vidste, at de ville blive offentliggjort.

De omdiskuterede sætninger blev sagt under en julefrokost i december 2009 - senere blev de publiceret på bloggen snaphanen.dk.

Politianmeldt for udtalelser
Lars Hedegaard sagde blandt andet, at »når en muslimsk mand voldtager en kvinde, er det hans ret at gøre det«, og at muslimer »voldtager deres egne børn«.

Udtalelserne faldt mange for brystet, og det førte til en politianmeldelse af Lars Hedegaard, der efterfølgende blev tiltalt efter straffelovens paragraf 266b – bedre kendt som racismeparagraffen.

FAKTADet sagde Trykkefrihedsselskabets formand

Det tog Retten på Frederiksberg så stilling til 31. januar 2011, da de frifandt Lars Hedegaard.

Retten fandt, at Lars Hedegaards udtalelser havde været forhånende og nedværdigende, men at det ikke havde været hans mening, at udtalelserne skulle offentliggøres.

Den afgørelse var statsadvokaten imidlertid ikke enig med, og dommen blev derfor anket til Østre Landsret.

3. maj 2011 faldt der her en dom, der lød på, at Lars Hedegaard skulle betale en bøde på 5.000 kroner for udtalelserne, som blev vurderet til at være racistiske og at Lars Hedegaard har været bekendt med, at de ville blive publiceret.

LÆS MEREHedegaards racismesag ryger i Højesteret

Det skal Højesteret nu tage stilling til, efter at procesbevillingsnævnet har valgt at give Lars Hedegaard tilladelse til at få prøvet sagen i Højesteret.

Den afgørelse falder i dag klokken 12, når Danmarks højeste retsinstans offentliggør sin afgørelse.

FACEBOOKBliv ven med Politiken