Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 28. apr. 2012 KL. 17.31

Danske jøder: Vi er bekymrede

En af tre terrormistænkte har udtrykt stærke anti-jødiske holdninger på Facebook.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Politiken kunne i aftes afsløre, at en af de tre terrormistænkte, der i dag er blevet sigtet for ulovlig våbenbesiddelse, nærer et stort had til jøder.

Det er selv sagt ikke noget, som behager medlemmerne af mosaisk trossamfund i Danmark, og formand Finn Schwarz fortæller, at han og resten af ledelsen er i løbende kontakt med både politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET).

LÆS OGSÅ Terrormistænkt er jødehader

Det her kommer jo kun kort tid efter terrorsagen i Toulouse, og det er klart, at vi afstemmer vores sikkerhedsniveau efter de oplysninger, vi får

Finn Schwarz, Mosaisk Trossamfund

»Vi er bekymrede, og det er en bekymring, vi har haft i mange år. Vi prøver at deale med det ved at have et fornuftigt forhold til vores samarbejdspartnere i politiet og PET«, siger han til politiken.dk.

»Det her kommer jo kun kort tid efter terrorsagen i Toulouse (hvor en mand blandt andet skød og dræbte en lærer og tre elever på en jødisk skole, red.), og det er klart, at vi afstemmer vores sikkerhedsniveau efter de oplysninger, vi får«.

Diskuterer truslen ofte
Finn Schwarz tilføjer, at han endnu ikke har fået konkrete oplysninger fra PET om, hvorvidt og eventuelt i hvilket omfang jøder i Danmark var et mål for den terrorhandling, som efterretningstjenesten mistænker de tre sigtede for »at have været i færd med at planlægge«.

Derfor har ledelsen i Mosaisk Trossamfund heller ikke på nuværende tidspunkt vendt de seneste dages begivenheder med sine medlemmer.

LÆS OGSÅ Upåvirkede terrormistænkte i håndjern valgte at tie i retten

Jøderne i Danmark diskuterer dog på jævnlig basis den trussel, som de føler, er rettet mod dem.

»Vi skal altid stå på mål for, hvad nogen mener er rigtig og forkert i Israel-Palæstina-konflikten. Hvorfor? Den kobling har jeg svært ved at forstå«, siger han.

»Det unormale er blevet normalt«
Når Mosaisk Trossamfund har arrangementer, er der som regel altid vagter til stede, og i deres bygninger er der sørget for, at sikkerheden er optimal.

Ifølge Finn Schwarz har han og hans trosfæller vænnet sig til at være forsigtige, og det er frustrerer formanden:

Vi skal altid stå på mål for, hvad nogen mener er rigtig og forkert i Israel-Palæstina-konflikten. Hvorfor?

Finn Schwarz, Mosaisk Trossamfund

»Det unormale er blevet normalt for os, og det, synes jeg, er meget negativt«, siger han.

»Når jeg en søndag kører igennem byen og ser glade danske kristne eller muslimer foran deres kirker, så tænker jeg: 'Hvor kunne det være fedt, hvis vi kunne gøre det samme'«.

LÆS OGSÅTerrormistænkte fængslet i 26 dage

De tre sigtede terrormistænkte er alle unge mænd i starten af 20'erne. En er jordansk statsborger, en anden er tyrkisk statsborger, mens den tredje er dansk statsborger bosiddende i Egypten.

Førstnævnte har erklæret sig skyldig i medvirken til ulovlig våbenbesiddelse. De to andre benægter alt. Alle er de varetægtsfængslet i 26 dage - de 12 første i isolation.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken

Hareskov Station

Hareskov Station fandt der angiveligt en våbenhandel sted 26. april.