Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 5. maj. 2012 KL. 20.40

Knivoffer fra Folkets Park uden for livsfare

En ung mand, der blev stukket ned på Nørrebro, er reddet på operationsbordet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En ung mand i tyverne overlever efter alt og dømme et brutalt knivstikkeri i nærheden af Folkets Park på Nørrebro i København.

Han blev sammen med to andre unge mænd og en kvinde i tyverne overfaldet af en gruppe lokale, oplyser Københavns Politi.

De fire venner var faret vild i deres bil i København på vej til en koncert i centrum, da 12 unge overfaldt dem og hev dem ud af bilen.

LÆS ARTIKELFire personer i bil overfaldet ved Folkets Park på Nørrebro

Tre af passagererne blev slået og sparket gentagende gange, den sidste, en ung mand, blev stukket flere gange med en kniv.

Manden blev efter knivoverfaldet kørt direkte på Rigshospitalet, hvor han i flere timer har svævet mellem liv og død på operationsbordet, men han er nu uden for livsfare, oplyser Københavns Politi.

Han er for kort tid siden blevet kørt fra operationsstuen til den intensive afdeling, hvor han vil være under konstant overvågning.

LÆS OGSÅPoliti: Ofre for vold i Folkets Park var tilfældigt udvalgt

Der er ifølge Københavns Politi intet, som knytter de fire unge i bilen til hverken området eller deres overfaldsmænd.

Københavns Politi arbejder i øjeblikket på et signalement af gerningsmændene, men de kan ind til videre fortælle, at gerningsmændene er beskrevet som udenlandsk udseende.

Gruppen af overfaldsmænd beskrives videre som værende fra 16 og op til 25 år, og iført forskellige slags joggingtøj både hvide sæt og med farver.

FACEBOOKBliv ven med Politiken